Feber

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Feber er et almindeligt forekommende symptom på en sygdomstilstand. Man har feber når kropstemperaturen runder 38°C, som er én grad over normaltemperaturen for mennesker.

Bakterier og vira får hvide blodlegemer til at udskille stoffer i blodet, som virker som pyrogener. Disse stoffer ændrer indstillingen for den indre standard (sætpunktet) (tænk termostat) til fx 40°C, hvorefter kroppen vil opregulere temperaturen ved forskellige mekanismer, til den når 40°. (se Varmeregulering)

Blodgennemstrømningen i huden mindskes, så huden bliver bleg og kølig, hvilket mindsker varmetabet. Der kommer kulderystelser, der øger varmeproduktionen.

Hvis temperaturen stiger til over de 40°, åbnes der for blodtilførslen til huden (huden bliver rød).

Feber er en måde, hvorpå kroppens immunforsvar forbedres over for visse infektionstyper. Bakterier får sværere ved at trives, og immunforsvaret arbejder hurtigere ved de højere temperaturer.

Hvis menneskets temperatur stiger over 42,6°, er det til gengæld livstruende, idet en række proteiner, herunder vores enzymer, ødelægges ved så høj en temperatur.

Feber er oftest symptom på en infektion med virus eller bakterier; men kan også skyldes allergi eller for meget sol (Hedeslag).

Feber er i sig selv ikke farlig, før den overstiger 40 °C – ved længerevarende feber bør man dog kontakte egen læge.

Kodimagnyl indeholder acetylsalicylsyre, som reducerer pyrogene stoffers virkning, og er et effektivt febernedsættende stof.

Panodiler indeholder paracetamol, som også virker febernedsættende.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

symptomer Stub
Denne artikel om symptomer er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.