Røringscirkler: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
→‎De ydre røringscirkler: Omskriver vrøvl som karakteriserer en linje/et linjestykke som en vektor (se disk.siden), men beholder alternativ forklaring med brug af normaler.
Linje 13: Linje 13:


== De ydre røringscirkler ==
== De ydre røringscirkler ==
Centrum for hver af ydre røringscirkler kan findes som det fælles skæringspunkt mellem vinkelhalveringslinjen for den vinkel i trekanten som ligger overfor den trekantsside som røringscirklen rører (rød i figuren), og de 2 vinkelhalveringslinjer for de [[suplementær vinkel|suplementære]] nabovinkler til trekantens 2 øvrige vinkler (grønne i figuren). Vinkelhalveringslinjerne for de suplementære nabovinkler kan også betragtes som de [[Normal (matematik)|normal]]er til vinkelhalveringslinjerne for trekantens 2 øvrige vinkler som går gennem vinkelnspidsen.
Hvor de linjer, der står vinkelret på trekantens vinkelhalveringslinjer, og som går gennem dens toppunkter, skærer hinanden, har de ydre cirkler deres centre. Som det ses af illustrationen ovenfor, skærer linjerne hinanden tre steder. I deres parametriske form er linjestykkerne mellem de ydre cirklers centre normalvektorer til trekantens vinkelhalveringslinjer. Nævnte linjestykker halverer selv de hosliggende vinkler til trekantens vinkler.


[[Radius]]serne for de ydre røringscirkler kan beregnes sådan:
[[Radius]]serne for de ydre røringscirkler kan beregnes sådan:
Linje 21: Linje 21:
hvor <math> r_a </math> er radius i den ydre røringscirkel som rører siden a, og <math> a, b, c </math> er trekantens sidelængder, mens <math>s= \frac{1}{2}(a+b+c)</math> er halvdelen af trekantens omkreds.
hvor <math> r_a </math> er radius i den ydre røringscirkel som rører siden a, og <math> a, b, c </math> er trekantens sidelængder, mens <math>s= \frac{1}{2}(a+b+c)</math> er halvdelen af trekantens omkreds.


Radius kan også beregnbes ud fra kendskab til trekantens vinkler og én side:
Radius kan også beregnes ud fra kendskab til trekantens vinkler og én side:


:<math> r_a = a \cdot \frac{ \cos {\frac {B}{2}} \cdot \cos {\frac {C}{2} }}{\cos {\frac {A}{2}} } </math>
:<math> r_a = a \cdot \frac{ \cos {\frac {B}{2}} \cdot \cos {\frac {C}{2} }}{\cos {\frac {A}{2}} } </math>

Versionen fra 16. aug. 2016, 16:54

En trekant med dens 4 røringscirkler: Den indskrevne cirkel er blå, og de 3 ydre røringscirkler er orange. Cirklernes centre (I, JA,JB,JC) er også markeret.

I geometrien er røringscirkler de cirkler som enten tangerer alle en trekants sider eller en af disse sider samt de to øvriges forlængelser. Alle trekanter har 4 røringscirkler: Én indskreven cirkel, som tangerer samtlige trekantens sider og 3 såkaldte ydre røringscirkler.

Den indskrevne cirkel

Uddybende Uddybende artikel: Indskreven cirkel

Centrum for den indskrevne cirkel er det fælles skæringspunkt mellem trekantens 3 vinkelhalveringslinjer.

Radius for den indskrevne cirkel kan beregnes vha. formlen:

hvor er radius i den indskrevne cirkel, og er trekantens sidelængder, mens er halvdelen af trekantens omkreds.

De ydre røringscirkler

Centrum for hver af ydre røringscirkler kan findes som det fælles skæringspunkt mellem vinkelhalveringslinjen for den vinkel i trekanten som ligger overfor den trekantsside som røringscirklen rører (rød i figuren), og de 2 vinkelhalveringslinjer for de suplementære nabovinkler til trekantens 2 øvrige vinkler (grønne i figuren). Vinkelhalveringslinjerne for de suplementære nabovinkler kan også betragtes som de normaler til vinkelhalveringslinjerne for trekantens 2 øvrige vinkler som går gennem vinkelnspidsen.

Radiusserne for de ydre røringscirkler kan beregnes sådan:

hvor er radius i den ydre røringscirkel som rører siden a, og er trekantens sidelængder, mens er halvdelen af trekantens omkreds.

Radius kan også beregnes ud fra kendskab til trekantens vinkler og én side:

Andre formler

Der gælder følgerne sammenhæmg mellem den indskreve cirkels radius r, den omskrevne cirkels radius R og de 3 ydre røringscirklers radiusser:

Der er denne sammenhæng mellem røringscirklernes radiusser og trekantens areal :

Litteratur

  • Jens Carstensen (1994). Trigonometri. systime. s. 50-55.. De anførte formler er taget herfra.