Spinding
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Spinding er en ældre velkendt industri der blev lavet ved hjælp håndkraft fra år 1750 til 1850.
De fleste spindingsmetoder skete ved at hæfteklammerne blev blæst med luft i en roterende tromle, hvor de ligger sig til halen af det dannede garn, der trækkes ud af kammeret. Spindemaskinen drejer, tynder, vrider og skaber garn, som en snor på en spole.
Historie
Hånd-spinding var en hytte-industri i middelalderens Europa, hvor uld-spindere (ofte kvinder og børn) kunne lave nok garn til at servicere behovene hos de mænd, der drev væven. En af grundene til at mekaniseringen af spindeprocessen slog igennem var pga. af bomuld. Bomuld har nogle stærkere og længere fibre end uld og derfor tåler det bedre mekanisk arbejde. Med få års mellemrum bliver der i 1760’erne udviklet for forskellige typer spindermaskiner til bomuld. Den ene var ”Spinne-Jenny’en”, som var håndrevet og passede godt ind i systemet med hjemmeproduktion, og den anden var Arkwrights spindemaskine også kendt som ”Waterframe”, som var drevet af hestegang og senere et vandhjul. Begge maskiner var blevet fremstillet af træ af mennesker uden nogen større teknisk erfaring.
Arkwright maskine
Efter det var den første udgave af Samuel Cromptons spindemaskine færdig i 1779, som kombinerede principper fra både Spinde-Jenny’en og Sir Richard Arkwright's maskine. Det gjorde at den kunne spinde fint garn, hvilket var problemet med de to første