Spiral (TV-serie)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Spiral
Originaltitel Engrenages
Genre Krimi
Medvirkende Caroline Proust
Grégory Fitoussi
Audrey Fleurot
Land Frankrig Frankrig
Sprog Frankrig fransk
Antal sæsoner 4
Antal afsnit 40
Produktion
Producent Alexandra Clert
Guy-Patrick Sainderichin
Længde 52 min
Udsendelse
Kanal Canal+
Kanal Danmark DR2
Sendt (Frankrig Frankrig) 13. december 2005 - nu
Oprindeligt sendt Danmark september 2010 - nu

Spiral ((Fransk): Engrenages) er en fransk produceret TV-serie, som indtil videre er sendt i tre dele. 1. del havde premiere i 2005Canal+, mens 2. og 3. del havde premiere i 2008 og 2010

1. del er blevet vist på DR2 8 torsdage kl. 21:35 i perioden september-oktober 2010. 2. og 3. del er programsat til udsendelse på DR2 i løbet af 2011.

I 1. del af serien efterforsker den unge, kvindelige efterforskningsleder Laure Berthaud en sag, hvor en ung kvinde er fundet død i en affaldscontainer. Hendes morder har smadret ligets ansigt til ukendelighed, så det er en vanskelig opgave at identificere liget.

Det lykkes dog, og Laure står over for en indviklet sag, hvor lyssky forretningsfolk, narkohandlere og alfonser omgås ledende politikere og embedsmænd. Undersøgelsesdommeren Roban presser de mistænkte med utraditionelle afhøringsmetoder og anklageren Pierre Clément kommer i et dilemma, da en af hans bedste venner er blandt de mistænkte i sagen.

Samtidig involveres de tre hovedpersoner i en række sager, som ikke har relation til hovedsporet, men skaber dramatiske effekter i hvert af de otte afsnit. Disse sidespor omfatter bl.a. drab på et barn og incest. En yderligere komplikation opstår, da Laure indleder et seksuelt forhold til Pierre, mens denne er i skilsmisseforhandlinger. Intrigen kulminerer, da det afsløres, at politiassistenten Gilou er narkoman og meddeler politiets efterforskning til en af de hovedmistænkte.

Den ambitiøse advokat Joséphine Karlsson, som arbejder for en advokat, der har mistet sin bestalling, har en særlig evne til at tilbagevise anklagemyndighedens bevisførelse i flere sager. Et af temaerne i serien er, om hun vil være i stand til at frikende skyldige personer, et andet er, om hun for at fremme sin karriere er villig til at lade uskyldige dømme.

Dansk anmeldelse[redigér | redigér wikikode]

Serien har generelt fået en fin kritik, og i en anmeldelse af 1. del fremhævede Politiken, at det er forfriskende at DR2 viser et alternativ til de mange engelske og svenske spændingsserier.[1]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Henrik Palle:Spiral. TV – anmeldelse i Politiken 23.10.2010.