Spyd-Pil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Spyd-Pil ?
Spyd-Pil (Salix hastata)
Spyd-Pil (Salix hastata)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Malpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
Familie: Salicaceae (Pile-familien)
Slægt: Salix (Pile-slægten)
Art: S. hastata
Videnskabeligt artsnavn
Salix hastata
L.

Spyd-Pil (Salix hastata) er en op til 1,5 meter høj busk, der findes i grønsværsklitter og fugtig græsvegetation på kalkholdig bund. Pollen (kun hanlige planter) og nektar er vigtige fødekilder for bier og andre insekter i det tidlige forår.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Spyd-Pil er en løvfældende busk med en bred og opret vækstform. Barken er først hvidfiltet af tætsiddende, fine hår. Senere bliver den glat og rødbrun. Gamle grene har grålig bark. De spredte knopper er små og gule eller orangerøde. De sidder tæt samlet under skudspidsen. Knopper, som rummer rakler er dog ret store.

Bladene er ovale med svagt takket rand. Oversiden er mørkegrøn, mens undersiden er blågrøn med netagtig tegning. Akselbladene er ægformede med takket rand. Hanraklerne er sølvskinnende "gæslinger" med gule eller rødlige støvknap­per. Hunraklerne kom­mer først frem efter løvspring, og de er grønne af fremstå­ende grifler. Frøene er nødder med lange frøhaler. Spireevnen tabes på få timer.

Rodnettet er højtliggende og tæt forgrenet.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2 x 1,5 m (30 x 20 cm/år), men podede planter kan dog have en betydelig stam­me­højde, før selve bu­sken.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Spyd-Pil
L = 7 T = 3 K = 7 F = 6 R = 7 N = 4

Spyd-Pil gror i bjergegne i Europa og i Nord- og Centralasien. Den fin­des på stenet kalk-jord, både ved vand og på tør bund. I Nationalparken Stilfser Joch findes buskadser, der er domineret af Bjerg-Fyr. De optræder på unge bjergskred og ur i højder over 1.700 m. Her vokser arten sammen med bl.a. Almindelig Blåbær, Almindelig Ene, Almindelig Rypelyng, Almindelig Tyttebær, Alpe-Røn, Bjerg-Fyr, Blåfrugtet Gedeblad, Buksbom-Mælkeurt, Dværg-Alperose, Filthåret Dværgmispel, Fjeld-Ene, Grøn-El, Håret Alperose, Kalk-Blåaks, Kalk-Rørhvene, Lav Star, Pude-Star, Rundbladet Bærmispel, Rustbladet Alperose, Rød Hullæbe, Stribet Dafne, Valeriana saxatilis (en art af Baldrian), Vellugtende Trådspore og Vår-Lyng[1]

I Danmark er den temmelig almindelig i Nordsjælland og Nord- og Vestjylland i grønsværsklitter og fugtig græsvegetation på kalkholdig bund.

Note[redigér | redigér wikikode]

  1. Autonome Provinz Bozen Südtirol: Natura 2000 in Südtirol – kortfattet beskrivelse af vegetationen på denne ”Natura 2000”-biotop (nr. 4070) (Tysk)


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]