Staphylococcus aureus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Staphylococcus aureus ?
Staphylococcus aureusfarvet efter Gram-metoden.
Staphylococcus aureus
farvet efter Gram-metoden.
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Bacteria (Bakterier)
Række: Firmicutes
Klasse: Bacilli
Orden: Bacillales
Familie: Staphylococcaceae
Slægt: Staphylococcus
Art: S. aureus
Videnskabeligt artsnavn
Staphylococcus aureus
Rosenbach, 1884

Staphylococcus aureus, (græsk: stafylé = drue) også kaldet gule stafylokokker, er en ubevægelig Gram-positiv bakterie[1] som findes på hud og slimhinder (næse, mund, underliv etc). Den er årsag til den alvorlige sygdomme som 'tamponsyge' (formelt toksisk shock syndrom, TSS) og hospitalsinfektioner. Hyppig sygdomme forårsaget af S. aureus er furunkler, karbunkler og andre hudinfektioner.

Bakterien er formet som en kok og lejres i hober, der ligner drueklaser.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

S. aureus adskuller sig fra andre Micrococcaceae ved sin koagulaseproduktion. Tidligere blev S.aureus inddelt efter fagtypning, der markerede hvilke fager(virus der inficere bakterier), der er i stand til at lysere dem. Denne typning er dog nu afløst af sekventering for protein A. Dette bruges i dag til overvågning af MRSA, men også til udredning af smittekilder og smitteveje i forbindelse med større udbrud af infektioner med S. aureus.

S. Aurerus producerer desuden katalase.

Virulens egenskaber[redigér | redigér wikikode]

  • Protein A
    • Findes i bakteriens cellevæg.
    • Binder Fc-delen af IgG-molekyler. Det gør at Fab-delen vender udad, og den kan herefter binde det antigen det er rettet imod. Men IgG-molekylet kan ikke aktivere komplement, eller opsonisering, da dette gøres af Fc-delen, som bakterien har bundet.
  • TSST(se senere)
  • Enterotoksin
  • Kapseldannelse (forhindre makrofager i at fagocytere bakterien)

Forekomst, smittekilder og smitteveje[redigér | redigér wikikode]

Bakterien forekommer som en del af normalflora hos ca. 30% af befolkningen i næsen, og evt. på huden. Smitte sker ved direkte eller indirekte kontakt, samt via dråber fra fx nys og host. Hyppigt ses der autoinfektion, hvor patienterne inficerer sig selv. S. aureus er hyppig årsag til sygehusinfektioner.

Sygdomme[redigér | redigér wikikode]

  • Sårinfektioner
  • Pneumoni (lungebetændelse)
  • Meningitis (hjernehindebetændelse)
  • Bakteriæmi (bakterier i blodbanen) evt. med sepsis.
  • Endocarditis (betændelse i hjertevævet)
  • Bulløs impetigo (børnesår)
  • Toksisk-shock-syndrom (tamponsyge)
    • Skyldes produktion af et toksin kaldet Toksisk Shock-Syndrom toksin(TSST)
    • Syndromet starter med rødt udslæt og afskalning af huden, der ses feber og hypotension - dette kan udvikle sig til et egentligt shock.
  • Levnedmiddelforgiftning
    • Skyldes produktion af et enterotoksin, som dannes i fødevare inficeret med S. aureus efter disse står ved stuetemperatur.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

I Danmark er omkring 90 % af S.aureus penicillin-resistente, pga. bakteriens evne til at danne beta-lactamaser. Derfor anvendes beta-lactamasestabile antibiotika såsom dicloxacillin. 1-5 % af S. aureus i Danmark er resistente over for meticillin

MRSA[redigér | redigér wikikode]

Den almindeligt forekommende Staphylococcus aureus findes nu i en multiresistent udgave – kaldet meticillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) – der et voksende problem. Årsagen til det stigende antal infektioner med MRSA er en for liberal brug af bredspektrede antibiotika.[2] MRSA menes at stamme fra køer.[3]

En multiresistent variant af MRSA kaldet CC398 findes i mange danske svinebestande og forårsager i stigende grad infektioner hos mennesker. [4] [5][6]

En ny variant af en meticillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA) blev fundet juni 2011, som pt(2011) ikke kan påvises med standard tests. [7]

MRSA-smittede i Danmark[redigér | redigér wikikode]

MRSA-infektioner er et stigende problem, som påpeget i den offentlige debat i begyndelsen af 2012. Siden 2002 er antallet af smittede steget med 997 procent og i 2010 var 1097 smittet med MRSA, heraf 109 med CC398.[8] Mellem 2012 og 2014 er tre danskere døde af CC398.[9]

År Antal smittede
2002 100
2005 876
2007 663
2008 855
2010 1097

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Lægevidenskab Stub
Denne artikel om lægevidenskab er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.