Stor Konval
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 |
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||
| Polygonatum multiflorum (L.) All. |
|||||||||||||||
|
|
Stor Konval (Polygonatum multiflorum) (eller Salomons segl) er en 30-70 cm høj urt, der vokser i løvskove og krat. Planten er giftig, og det gælder især bærrene.
Beskrivelse [redigér]
Stor Konval er en flerårig urt med en overhængende vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og hårløse. Bladene sidder spredt og toradet op langs stænglen, og de er ægformede til ovale og helrandede med buede nerver. Over- og underside er ensartet lysegrønne.
Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne hænge samlet 2-5 sammen i stande fra bladhjørnerne. Blomsterne er smalt klokkeformede og 3-tallige med seks grønligt hvide blosterblade. Frugterne er blåsorte bær.
Rodnettet består af en kraftig, krybende jordstængel, som bærer grove, trævlede rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,25 m (50 x 25 cm/år).
Voksested [redigér]
| Stor Konval | |||||
| L = 3 | T = 5 | K = 5 | F = 5 | R = 6 | N = 4 |
Stor Konval er udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Himalaya og det meste af Europa. I Danmark findes den temmeligt almindeligt, især i de østlige landsdele, hvor der er porøs, kalkrig og fugtig lerjord. Arten er knyttet til artsrige, blandede løvskovssamfund.
I Gråsten skovdistrikts afdeling 4251b har man en fugtpræget askeskov, og her vokser arten sammen med bl.a. Akselblomstret Star, Aks-Rapunsel, Firblad, Hjortetrøst, Løgkarse, Angelik, Dag-Pragtsjerne, Dunet Steffensurt, Eng-Kabbeleje, Hvid Anemone, Hyldebladet Baldrian, Kæmpe-Star, Læge-Ærenpris, Rørgræs, Skov-Galtetand, Skovmærke og Tandrod[1]
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
Note [redigér]
- ↑ natura2000.sns.dk: Skov- og Naturstyrelsen: Nørreskoven Skovpart
Kilder [redigér]
- Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.
