Skovmærke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skovmærke eller Bukkar ?
Skovmærke (Galium odoratum)Foto: Jerzy Opioła
Skovmærke (Galium odoratum)
Foto: Jerzy Opioła
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Gentianales (Ensian-ordenen)
Familie: Rubiaceae (Krap-familien)
Slægt: Galium (Snerre)
Art: G. odoratum
Videnskabeligt artsnavn
Galium odoratum
(L.) Scop.

Skovmærke (Galium odoratum) eller Bukkar er en 10-30 cm høj urt, der vokser i muldrige løvskove, hvor den danner tætte bestande. Planten er vellugtende, når blade eller stængler knuses.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Skovmærke er en vintergrøn flerårig urt, der danner tætte bestande. Skuddene er oprette eller opstigende og firkantede med ru hår. Bladene sidder i 6-8 tallige kranse. De enkelte blade er lancetformede med en fintornet, ru rand. Over- og underside er græsgrønne. Løvet holder sig frisk langt ud på vinteren. Blomstringen sker i maj og juni, hvor de endestillede halvskærme hæves op over bladdækket. De enkelte blomster er hvide og firetallige. Frugterne er todelte spaltefrugter, der spredes ved at hægte sig fast i pels eller tøj.

Rodnettet består af underjordiske stængler, der er stærkt forgrenede. Rødderne er fine og gennemvæver jorden helt.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 2,5 m (30 x 10 cm/år).

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier (Centraleuropa)
Skovmærke
L = 2 T = 5 K = 2 F = 5 R = 6 N = 5
Botanisk illustration fra Thomé, Flora von Deutschland, Österreich und der Schweiz 1885

Skovmærke er i Danmark almindelig i Østjylland og på Øerne. Den findes i løvskove på muldbund.

På Hyby Fælled Øvelsesplads ved Fredericia findes den i bøgeskov sammen med bl.a. Akselblomstret Star, Alm. Brombær, Guldnælde, Hindbær, Miliegræs, Hvid Anemone, Krat-Fladbælg, Liljekonval, Skov-Star, Skovsyre, Stinkende Storkenæb, Stor Nælde, Storblomstret Hønsetarm og Vorterod[1]

Krav til voksestedet[redigér | redigér wikikode]

  • Overjorden bør være rig på humus og gødningsstoffer.
  • pH bør ligge omkring 6,5.
  • Planten tåler kulde og skygge, men ikke udtørring, blæst, barfrost eller komprimeret overjord.
  • Det højtliggende rodnet tåler ikke mekanisk ukrudtsbekæmpelse.

Formering[redigér | redigér wikikode]

Hos nogle firmaer i Holland, England og Tyskland kan man købe frø af Skovmærke. Med tilladelse fra skovejeren kan man også selv høste frøet. I begge tilfælde skal det sås om efteråret på ukrudtsfri jord, som holdes fugtig hele tiden frem til spiringen det næste forår.

Duft og anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Bunddække i skygge, skovbund, bund mellem roser. Plant den i samlede, men ikke for store flader (ca. 1 m²). Se også opskriften på skovmærkevodka i WikiKogebogen.

De grønne dele af planten indeholder et stof, som fraspalter kumarin. Det dufter fint og krydret (som godt enghø), hvad der gør, at planten bruges til grønne kranse og som drinkskrydderi (fx i snaps).

Plantes sammen med[redigér | redigér wikikode]

De ovennævnte, naturlige naboer eventuelt suppleret med f.eks.:

Pleje[redigér | redigér wikikode]

Plant Skovmærke ud i april, og vælg et skygget, fugtigt voksested. Hvis overjorden er for tung bør der tilføres en blanding af lige dele filtergrus (2-6) og harpet kompost. Råjorden kan eventuelt tilføres lige dele filtergrus og perlegrus. Vand planten i tørre perioder den første sæson. Derefter skal den kunne klare sig selv. Gødskning bør undgås, da det hæmmer blomstringen. Planten kan deles i april.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Se også[redigér | redigér wikikode]

Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).
  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]