Sveton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sveton (Gaius Svetonius Tranquilius) (c. 70 e.Kr. – efter 130 e.Kr.) var en romersk embedsmand, sprogforsker og antikvar. Han er bedst kendt for sit værk Om Cæsarernes liv (De vita Caesarum). Sveton var af ridderstand og besad forskellige sekretærstillinger øverst i den kejserlige administration. Han var bl.a. en del af Plinius den Yngres stab i Pontus, da han var proconsul. Bortset fra få fragmenter fra hans omfangsrige forfatterskab er kun biografien om de tolv kejsere fra Julius Cæsar til Domitian bevaret.

Værket[redigér | redigér wikikode]

Hver af Svetons biografier om de tolv kejsere er opdelt tematisk, dvs. de består af afsnit. som beskriver kejserens dyder og laster, hans spise- og seksualvaner, hans humor osv., men modsat andre antikke forfattere som Plutark udleder Sveton ikke moraliserende konklusioner om kejserne. Beskrivelserne er heller ikke kronologiske, og de politiske aspekter er næsten helt fraværende i Svetons skildring. Det betyder at de er en dårlig kilde til den tidlige kejsertids politiske historie, men en god mentalitetshistorisk kilde til den romerske overklasse.

Værket, De vita Caesarum, er næsten bevaret i sin helhed, kun de første dele om Julius Cæsars oprindelse og barndom mangler.

Eksterne link[redigér | redigér wikikode]