Synkrotronstråling

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Blåfarvet jetstråle som udsendes fra frå det supermassive sorte hul i den elliptiske galakse M87. Det blåfarvede lys er synkrotronstråling skabt af frie elektron som bliver afbøjet af magnetfeltlinjer i strålen.[1]

Synkrotronstråling er elektromagnetisk stråling som sendes ud af ladede partikler som bevæger sig med relativistisk fart i et magnetfelt. Strålingsudsendelsen skyldes at en elektrisk ladning (ladede partikler) som bliver accelereret – her grundet et magnetfelt. Synkrotronstråling er nært knyttet til bremsestråling hvor en fri elektron deaccelereres af en ion uden blive indfanget.

Bølgelængden som synkrotronstrålingen udsender, er omvendt proportional med elektronens energi. Synkrotronstrålingen er stærkt polariseret og der produceres meget stråling fra Krabbetågen, pulsarer og radiogalakser.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • «synchrotron radiation» s.399 og «free-free transition» s. 148 i «Phillip's Astronomy Encyclopedia» utgjeven i 2002.
  1. «A Cosmic Searchlight» – Hubble-pressmelding i samband med teleskopet sitt bilete av den elliptiske galaksen M87.