TV 2

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
TV 2 Danmark A/S
TV 2 Kvægtorvet.JPG
TV 2's hovedkvarter på Kvægtorvet i Odense
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1988
Hovedsæde(r) Odense, Danmark
Virksom i Danmark
Nøgleperson(er) Merete Eldrup (adm. direktør), Anne Engdal Stig Christensen (programdirektør), Peter Normann (finansdirektør), Flemming Rasmussen (koncerndirektør for salg og marketing), Michael Dyrby (Nyhedsdirektør)
Branche(r) Tv-station
Produkt(er) Tv og internet.[1]
Omsætning 573 mio. kr. (1. kvartal 2013)[2]
Resultat 16 mio. kr. (1. kvartal 2013)
Aktiver 1.926 mio. kr. (1. kvartal 2013)
Egenkapital 1.282 mio. kr. (1. kvartal 2013)
Medarbejdere 995 (2011)
Datterselskab(er) TV 2 Networks A/S
TV 2 News A/S
East Production A/S
TV 2 Bib A/S
TV 2 World A/S
<TV 2 DTT A/S
TV 2 Radio A/S
Bilzonen A/S (34%)
Jobzonen A/S (34%)
FILMFYN A/S (33,3%)
Vi med Hund A/S (30%)
Hjemmeside(r) http://tv2.dk/
Den karakteristiske midtergang på Kvægtorvet, der bl.a. bruges som studie for TV 2's årskavalkader.
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se TV2.

TV 2/DANMARK A/S er en dansk public service tv-station, der med sin seerandel på omkring 28 % [3] siden 1991[4] har været Danmarks mest sete [5][6][7][8] tv-kanal og samtidig en af landets største medievirksomheder. Virksomheden har hovedsæde på det gamle kvægtorv på Rugårdsvej i Odense og har desuden en afdeling i København. TV 2 er et 100 % statsligt ejet aktieselskab, der siden 2001 har været planlagt solgt til private. TV 2 råder over seks tv-kanaler og har aktiviteter på både internettet, forlagsbranchen, radioverdenen og rejsebranchen.

TV 2 beskæftiger 1069 ansatte og har en årlig omsætning på 2,155 mia. kr. (2008)[9].

Historie[redigér | redigér wikikode]

I 1986 vedtog Folketinget at etablere TV 2. Målet var at give Danmarks Radio konkurrence på formidling af nyheder på tv samt sikre et dansk kvalitetsalternativ til det voksende antal udenlandske tv-kanaler. Den nye kanal blev etableret som en selvejende institution, der blev underlagt en public service-forpligtelse og skulle finansieres af såvel licens som reklamer. Stationen blev etableret som en selvejende institution, der som del af den politiske aftale fik hovedsæde på Kvægtorvet i Odense. Den nødvendige kapital blev skaffet ved at optage et lån i Finansministeriet på 544 mio. kr. i 1987/1988. Folketinget bevilgede ikke penge til stationens drift, bygninger og udstyr.

Det blev ligeledes besluttet, at TV 2 fungerer efter en enterprisemodel, hvor nyheder, aktualitet og sport blev produceret af stationen selv, mens øvrige programmer enten er licenskøb af film og serier eller programmer lavet af eksterne produktionsselskaber som fx Nordisk Film TV, Skandinavisk Film Kompagni og Metronome.

For at imødegå kritik af kommercialiseringen af TV med tv-reklamer udtalte Jørgen Schleimann, at "Det er jo ikke sådan, at udsendelserne bare er fyld mellem reklamerne. Sådan bliver det ikke."

Stationen havde premiere 1. oktober 1988 og brød DR's monopol på landsdækkende tv via et jordbaseret sendenet. Tidligere fandtes DR, lokal-tv-stationerne TV Syd og Kanal 2 og den fællesskandinaviske kanal TV3, der sendte via satellit fra London.

Blandt de første populære programmer var quizprogrammet Lykkehjulet og Eleva2ren, som var et fredagsprogram, der kombinerede journalistik og underholdning.

TV 2's første direktør, Jørgen Schleimann, valgte at placere Nyhederne kl. 19.30, samme tid som DR's TV-Avisen. Det var ikke populært hos seerne, og i starten af 1989 kom Nyhederne kl. 19. To år efter var TV 2 Danmarks mest sete tv-station, og TV 2 Nyhederne var Danmarks mest sete nyhedsudsendelse.

Til TV 2 blev knyttet otte regionale tv-stationer, der fik en del af sendetiden. TV Syd eksisterede i forvejen, mens de øvrige blev etableret løbende indtil 1991.

I begyndelsen blev der sendt to reklameblokke om dagen. De blev gradvis udvidet indtil 1992, hvor der blev sendt reklamer løbende over hele sendefladen. Det selvstændige selskab TV 2 Reklame A/S solgte reklamerne. Indtægterne herfra og bidraget fra licensmidlerne indgik i en fond, der fordelte midlerne til TV 2 og de regionale stationer. I 1997 blev fonden nedlagt, og TV 2 disponerede over midlerne. TV 2 Reklame blev samtidig lagt sammen med TV 2.

I 2003 blev selskabskonstruktionen ændret og siden har TV 2 været en statsligt ejet aktieselskab.

Vigtige begivenheder[redigér | redigér wikikode]

  • 1988 TV 2 blev grundlagt, den 1. oktober.
  • 1989 Nyhederne skifter sendetid fra kl. 19.30 til kl. 19.00.
  • 1991 TV 2 blev tilknyttet otte regionale Tv-stationer.
  • 1997 TV 2's radiokanal, Radio 2, får premiere 1. marts.
  • 2000 TV 2 Zulu havde premiere, den 15. oktober
  • 2004 TV 2 Sport havde premiere, den 11. april..
  • 2004 TV 2 Charlie havde premiere, den 1. oktober.
  • 2004 TV 2 Sputnik havde premiere, den 6. december.
  • 2005 TV 2 FILM havde premiere, den 1. november.
  • 2006 TV 2 NEWS havde premiere, den 1. december.
  • 2007 TV 2 Radio havde premiere, den 1. februar.
  • 2008 TV 2 Radio lukkede i maj. Senere på året, nærmere bestemt 8. september 2008, opstod den nye radio Nova FM på asken af TV 2 Radio. Nova FM fungerer som et samarbejde mellem SBS Radio og TV 2.
  • 2008 TV2 fejrer 20 års jubilæum, med gense med de program TV2 har haft gemmen tiden. TV2 sendte 1. oktober 2008 Eleva20ren (særudgave af Eleva2ren)
  • 2012 TV2 bliver en betalingskanal
  • 2012 Mr. News: Jes Dorph stopper på TV2 efter 23 år, til fordel for TV3 Sport, hvor han skal være vært for kanalens Champions League-programmer.TV2 Sport opkøbes af MTG group, og ændrer navn til TV3 sport.
  • I maj 2013 lanceres TV2 ny kanal med navnet TV2 Fri.[10]

Ansatte[redigér | redigér wikikode]

TV 2's administrerende direktører[redigér | redigér wikikode]

Speakere[redigér | redigér wikikode]

Kritik[redigér | redigér wikikode]

TV 2 har ofte været kritiseret for at være mere borgerlig end DR; noget, der måske har hængt sammen med at stationen fra sin fødsel har været reklamefinansieret. Påstanden har imidlertid ikke kunnet dokumenteres af forskere. Senest har forskere ved Syddansk Universitet undersøgt nyhedsdækningen på begge stationer og fundet, at der ikke er nogen systematisk forskel i tonen og måden at omtale bestemte politikere på.[11] Fakta er dog, at flere af TV 2's medarbejdere har en fortid som ansat ved eller aktiv i borgerlige partier, eksempelvis har Henrik Qvortrup været spindoktor for Venstre, mens politisk redaktør Anders Langballe i sine yngre år var aktiv i Venstres Ungdom.

TV 2 er desuden flere gange blevet kritiseret for at have bragt usande oplysninger bl.a. om

  • den såkaldte Triple A-bande i 2005
  • om p-pillen Yasmin i programmet Dags Dato[12] i 2007
  • og i 2009, hvor programmet Go' Morgen Danmark miskrediterede Wikipedia med falske oplysninger om (og af) programmets egne studieværter. Det sidste i et forsøg på at bevise, at oplysninger på Wikipedia og internettet generelt er usikre.

Privatisering[redigér | redigér wikikode]

Et af Fogh-regeringens erklærede mål før dens tiltræden i 2001 var en privatisering af TV 2. Både kulturminister Brian Mikkelsen og Venstres medieordfører Jens Rohde erklærede, at det skulle ske inden 100 dage. Det løfte blev ikke holdt, men indledte den proces, der i december 2003 omdannede TV2 til et statsejet aktieselskab.

Administrerende direktør i 2002 for TV 2 Cristina Lage var erklæret modstander af en privatisering. Da kulturministeren i december 2002 udnævnte en ny bestyrelse, var det med et klart mandat om at forberede et salg.[13] Der varede ikke længe, før Cristina Lage valgte at forlade TV 2 efter at bestyrelsen havde afvist hendes forslag om en organisationsændring, der bl.a. medførte en fyring af den privatiseringsvenlige økonomidirektør Peter Parbo.[14] I stedet blev Parbo indsat som ny administrerende direktør. Det blev betonet, at hans kontrakt ville ophøre, så snart salget af tv-stationen var gennemført, og der blev heller ikke indsat en ny økonomidirektør. Men det skulle vise sig, at privatiseringen ikke var så nært forestående, som der her blev givet udtryk for.

Regeringen satte TV 2 til salg 28. oktober 2004. Efter klage fra lokal-tv-netværket TV Danmark pålagde EU-kommisionen i 2004 TV 2 at betale en bod på 628 mio. kr. til den danske stat. Stationen havde angiveligt modtaget beløbet i ulovlig statsstøtte i form af licens. Sagen blev indbragt for EF-domstolen af TV 2 og Kulturministeriet. Sagen er endnu ikke afgjort og regeringen meddelte 8. april 2005, at privatiseringen er sat i bero.

Privatiseringsplanerne betød, at TV 2 i 2004 for sidste gang modtog licensmidler. Siden har stationen være finansieret af reklamesalg og i mindre grad salg af programmer via divisionen TV 2 World.

TV 2 er stadig underlagt public service-forpligtelsen, og de regionale tv-stationer modtager fortsat licens.

Efter flere år med pæne regnskaber viste TV 2's regnskab for 2007 et underskud på 213,5 mio. kr. Underskuddet skyldtes svigtende indtægter fra reklamesalg samt omkostninger til driften af TV 2 Radio. Bestyrelsen og direktionen fremlagde 28. april 2008 en spareplan på 200 mio. kr., der medførte afskedigelse af 136 medarbejdere og salg af TV 2 Radio til SBS Broadcasting. TV 2 ejer fortsat en mindre aktiepost og leverer indtil videre nyheder og sport til stationen. Samtlige 56 ansatte på TV 2 Radio blev fyret. I resten af virksomheden fratrådte 69 frivilligt, mens 80 ansatte blev fyret.

I efteråret 2008 viste spareplanen sig at virke, men senderen er stadig under økonomiske vanskeligheder[15].

11. Januar 2012 blev TV2 en betalingskanal, således skal alle der ønsker at se TV2 betale via deres TV-udbyder, eller købe en Boxer-modtager til deres antenne hvis de fortsat ønsker at se TV2.[16]

TV 2's øvrige kanaler[redigér | redigér wikikode]

Frem til 2000 bestod TV 2-familien kun af TV 2 og de otte regionale stationer, men nye er kommet til:

TV 2 Regionerne[redigér | redigér wikikode]

Senderegioner for TV2.

De otte regionale TV 2-stationer producerer dels indslag til egne regionale nyhedsudsendelser, dels indslag for TV 2. Regionerne er selvstændige virksomheder og modtager licensen uafhængigt af TV 2.[18] Dog modtager TV 2 indtægterne for salg af reklamer omkring de regionale udsendelser, hvilket er blevet kritiseret for at være en slags indirekte statsstøtte.[19]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: