Kabel-tv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Kabel-tv er modtagelse af offentligt fjernsyn og/eller betalings-tv formidlet via kabelnet. Fjernsynskanalerne kan være formidlet via analog tv og/eller digitalt-tv.

Kabel-tv er især udbredt i bynære områder, dels fordi de korte afstande gør det mere økonomisk for selskaberne at etablere, og dels fordi det for mange tv-seere er det eneste alternativ til mastebaseret fjernsyn.

Formidlede tv-standarder[redigér | redigér wikikode]

Dedikerede kabel-tv-standarder[redigér | redigér wikikode]

Kabel-tv formidler for det meste digitalt-tv via de dedikerede kabel-tv-standarder:

  • DVB-C bliver sendt via kabel-tv – Den dominerende standard i kabel-tv net inden for DVB området.
  • DVB-C2 bliver sendt via kabel-tv – Bruges anno 2011 kun i særdeles begrænset omfang, i forbindelse med proprietære STB's, bl.a. i enkelte sydtyske kabel-tv anlæg med problematiseret båndbreddekapacitet. Ibrugtagning afhænger af kabeloperatørerne (i Danmark Stofa, YouSee m.fl.), som aktuelt (2011) ikke har angivet planer om fremtidig ibrugtagning.

Andre tv-standarder[redigér | redigér wikikode]

Nogle kabel-tv leverandører formidler også i tv via analog-tv, DVB-T og DVB-T2fjernsynsmodtagere og tv-modtagerbokse uden understøttelse af dedikerede kabel-tv-standarder, også kan modtage fjernsyn. [1]

Fordele og ulemper[redigér | redigér wikikode]

Kabel-tv kontra antenne-tv[redigér | redigér wikikode]

Indtil kabel-tv og satellit-tv indtog markedet var den traditionelle måde at modtage tv via antenne. Antenne-tv benyttes stadig af en del seere bl.a. af økonomiske årsager. For det er ingen hemmelighed, at kabel-tv og betalings-tv via satellit hurtigt kan blive en bekostelig affære. Dette skyldes bl.a., at tv-kanalerne sælges samlet i pakker, hvorved seerne betaler både for de kanaler de ser og dem de ikke ser. Dette problem er særlig udtalt for kabel-tv, hvor seerne reelt ikke har andre alternativer end dem, den valgte distributør byder på. Dette i modsætning til antenne-tv, hvor der frit (efter betalt licens forstås) kan ses forskellige public service-kanaler mv. Kanaler som kabel-tv-seerne kun får via de pakker, de under alle omstændigheder skal betale for.

Til gengæld har kabel-tv de fordele, at seerne ikke behøver at bøvle med indstilling af antenner, og at det kan etableres overalt, hvor der kan lægges kabler. Og er kablerne først lagt, behøver man længe ikke at tage hensyn til, hvorfra kanalerne udsendes, og hvor de skal modtages. Følgen er, at f.eks. danske seere kan få britiske og franske kanaler, hvilket normalt er umuligt ved normalt analogt antenne-tv.

Den væsentligste fordel er dog de mange kanaler, der tilbydes. De danske distributører tilbyder således op til 40-50 analoge kanaler hver, foruden hvad der medfølger gratis eller kan abonneres ekstra på af digitale kanaler. Det er dog en fordel, der blev noget formindsket ved omstillingen til digitalt antenne-tv. Umiddelbart efter omstillingen 1. november 2009 kom man her op på 9 gratis kanaler samt 31, der kan abonneres på. Det er dog et krav, at ens fjernsyn er forsynet med det nødvendige digitale udstyr enten indbygget eller i form af en ekstern modtagerboks. For kabel-tv er det derimod kun nødvendigt, hvis man vil se de digitale kanaler. De analoge kanaler fortsætter indtil videre uændret.

Kabel-tv kontra satellit-tv[redigér | redigér wikikode]

Fordelen ved kabel-tv frem for den største konkurrent satellit-tv er, at det kan etableres næsten overalt i modsætning til parabol, der kræver fri udsigt til sydhimlen. Desuden forstyrres kabel-tv-signalerne heller ikke lokalt af vejr og vind. Når der skrives lokalt, er det fordi mange kabel-tv-signaler egentlig er nedtagne satellit-signaler, der kan være forstyrret af uvejr på opsendelsesstederne.

Udover disse mere tekniske forhold gælder for danske kabel-tv-seere også nogle særlige juridiske og selskabsmæssige forhold. Disse bevirker bl.a., at de nationale svenske og norske kanaler som oftest er standard[2]. Desuden er kabel-tv-selskaberne forpligtet til at tilbyde TV 2[3]. Endelig gælder at de i modsætning til satellit-selskaberne Canal Digital og Viasat ikke har egne kanaler at tage hensyn til, hvorfor der også kan tilbydes kanaler fra begge disse selskaber (f.eks. Kanal 5 og TV3), uden at seerne behøver at bøvle med ekstra abonnementer.

Ulempen ved kabel-tv er den begrænsede plads i kabelnettet. De danske distributører tilbyder således 40-50 analoge kanaler, der med en digital Set-top boks kan suppleres med omtrent lige så mange digitale kanaler. Det bliver dog hurtigt en bekostelig affære og skal ses i forhold til satellit-tv, hvor seerne udover omkring 50 betalingskanaler kan supplere med flere hundrede udenlandske free-to-air-kanaler.

Danske kabel-tv-distributører[redigér | redigér wikikode]

Mulige tv-forstyrrelser[redigér | redigér wikikode]

Det er sket at f.eks. busser med TETRA-kommunikation i Københavnsområdet f.eks. har forstyrret kanalerne S30, S31 og S32. Grunden til problemet er hovedsageligt utilstrækkelig skærmning – det vil sige at kabelinstallationen og stik ikke er HF-tætte.

Fra ca. 2013 kan 800MHz-bredbånd give tv-forstyrrelser på kanal 61-69, hvis kabelinstallationer og stik ikke er HF-tætte.

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Jyllinge Kabel-tv Forening Citat: "...På anlægget udsendes tv-signaler i 3 formater, nemlig * Analog... * Digitalt i formatet DVB-T MPEG4... * Digitalt i formatet DVB-C MPEG4..."
  2. Normalt bevirker aftaler om rettigheder til blandt andet sportskampe, at de nationale kanaler ikke må sendes i andre lande, hvis ikke seere der forhindres i at se de pågældende programmer, i det rettighederne typisk er eksklusive for de enkelte lande. En særlig nordisk aftale giver imidlertid de nordiske kabel-tv-distributører mulighed for alligevel at tilbyde nationale kanaler fra hinandens lande inklusive de pågældende programmer. Denne aftale omfatter ikke satellit-tv.
  3. I modsætning til hvad nogle tror, gælder denne pligt (kaldet must carry-reglen) ikke for satellit-selskaberne. DR og TV 2 er ikke forpligtede til at sende via satellit, men DR har dog gjort det siden 1996. TV 2 ønskede derimod længe ikke at gøre hovedkanalen tilgængelig på satellit, og først i august 2007 kunne Viasat tilbyde seerne TV 2. Senere har Canal Digital også fået kanalen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]