Talblindhed

Dyskalkuli eller talblindhed eller er en specifik indlæringsvanskelighed i matematik. Talblindhed er internationalt anerkendt, idet det er optaget i WHO’s diagnosemanual ICD-10 under F81.2 – i samme kategori som ordblindhed (F81.0).

Beskrivelse af talblindhed

Talblindhed rammer normalt- og højtbegavede mennesker. Hvis der er tegn på en lavere IQ end normen og en komplet mangel på forståelse for tal, kan akalkuli være årsagen. Dette ses især ved hjerneskader og manifesterer sig ved overhovedet ingen talforståelse at have. Undersøgelser viser, at der ikke er nævneværdig forskel i hvilket køn der rammes oftest af talblindhed .

Mellem 3.6 og 6.5 procent af verdens befolkning har talblindhed. Dette tal kommer fra to forskellige undersøgelser. Gross-Tsur, Manor og Shalev fandt tallet 6.5 % i 1996. Lewis, Hitch og Walker fandt i 1994 frem til at 1.3% er talblinde, mens 2.3% både er talblinde og ordblinde. Der findes ingen danske undersøgelser.

Siden 1800-tallet har forskere snakket om matematikvanskeligheder af forskellig art. På engelsk har de kaldt det arithmetic disability, arithmetic deficit, mathematical disability. WHO kalder det 'specific disorder of arithmetical skills'. I medierne har man kaldt det digit dyslexia, number blindness og math dyslexia. Den generelle betegnelse for dyskalkuli er på engelsk ‘dyscalculia’. Der er tvivl om hvornår dette ord blev opfundet. Den svenske Oluf Magne brugte den svenske betegnelse ‘dyskalkyli’ i rapporten ‘Dyskalkyli blandt folkskoleelever’ fra Göteborgs Universitet i 1958. Det tidligste bevis for det engelske begreb ‘dyscalculia’ er fra en reklame i New York Times i 1968. – men begrebet har højst sandsynligt været brugt langt før.

Typer af talblindhed

Den manglende viden om eksistensen af talblindhed gør, at der mangler forskning på området. Det forskningen har vist i dag er, at der virker til at være især fire subtyper af talblindhed, hvor en eller flere kan være tilstede.

• Semantisk dyskalkuli. Giver sig til udtryk ved sproglige problemer i matematik. At huske hvad tallene hedder, at huske hvad ordet “division” betyder, at arbejde med tekstproblemer.

• Procedure dyskalkuli. Viser sig ved vanskeligheder med strategi, rækkefølger, fremgangsmåder, orden.

• Visuel/Spatial dyskalkuli. Problemer med det rumlige og visuelle – at læse viserne på et ur, at kunne finde fra A til B, højre-venstre / nord-syd-øst-vest.

• Numerisk fakta dyskalkuli. Forståelse for tal er problemet her. Viser sig ved problemer med plus, minus, gange, division. Rækkefølger og regler kan ikke følges når denne basisforståelse har mangelsider.

Årsager til talblindhed

Forskere har stadig ikke fundet årsagen til talblindhed. Det der er kommet frem bare for nogle år siden, er allerede blevet erstattet af andet forskning. Eksempelvis troede man i 2003 at talblindhed udelukkende var på grund af sproglige vanskeligheder, men dette var ikke tilfældet.

Neurologisk har man sat det sammen med læsioner ved gyri supramarginalis og angularis ved forbindelsen der er mellem tindingebenet og issebenet.

I forhold til arbejdshukommelse har Adams og Hitch sagt, at arbejdshukommelsen er en af de vigtigste faktorer i forhold til mental addition. Ud fra denne forskning arbejdede Geary videre med en undersøgelse der viste, at der var et problem med arbejdshukommelse hos talblinde. Hos matematisk begavede mennesker kan man se en forhøjet EEG aktivitet – og der er noget forskning der viser, at det modsatte er tilfældet i den højre hemisfære hos talblinde. Desuden kan generelle problemer med korttidshukommelsen være årsag. Man ved også, at problemer eller misbrug under graviditeten, for tidlig fødsel eller kompliceret fødsel kan være årsag til talblindhed, på samme måde som ordblindhed – men der mangler specifik forskning indenfor dyskalkuli.

I forhold til acalculia, der erhverves sent i livet på grund af neurologisk skade, såsom slagtilfælde, er dyskalkuli en specifik udviklingsforstyrrelse, først observeret under erhvervelse af matematisk viden.

Ekstern henvisning

• Talblind.dk – Hvad er talblindhed?