Tegnsæt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Et tegnsæt er kodning af tegn. Resultatet kan f.eks. vises i en tabel med tegnet eller symbolet i den første kolonne og kode- eller talværdien i den næste.

Man tilknytter med andre ord et tal – til et tegn eller symbol, så det gøres muligt at lagre informationen digitalt f.eks. på en pc.

Bogstaverne er måske de mest benyttede tegn. Det kaldes for de alfabetiske tegn. Hertil kommer tallene, som kaldes de numeriske tegn. Kombinationen af bogstaver og tal kaldes også for alfanumeriske tegn.

Endelig følger "resten" eller alt andet, herunder specialtegn. Sammen med de to forrige grupper kaldes de for alfameriske tegn.

Tegnsæt har været kendt længe før den moderne informationsteknologi:

  • De oprindelige amerikanere udvekslede oplysninger via røgsignaler.
  • Morse-koden anvendtes bl.a. til at sende radiotelegrammer og er et tegnsæt repræsenteret ved korte og lange tryk på en telegrafnøgle.
  • Telex-kommunikation handler om forbundne elektriske skrivemaskiner, hvor et tastetryk på afsenderen medførte en udskrift af det samme symbol på modtageren papir.

Det blev til de første digitale tegnsæt, der bestod af mindst 6 bit, hvilket giver 64 tegnmuligheder – til bogstaver, tal og andre tegn. Senere øgede man til 7 bit eller 128 varianter, så både store og små bogstaver blev muligt. Endelig skulle der også være plads til specielle bogstaver og symboler for enkelte lande, da elektronisk post blev hverdag, og så øgede man til 8 bit eller 256 tegn.

Det er ikke nok, hvis alle verdens sprog skal integreres i et og samme internationale tegnsæt, så derved så Unicode dagens lys med op til hele 32 bit, så bl.a. kinesiske, japanske, koptiske, gotiske, kileskrift, ogam og runealfabet symboler også fandt en plads.[1]

Eksempler på tegnsæt:

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Programmering Stub
Denne artikel om datalogi eller et datalogi-relateret emne er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.