Tegnsprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Dansk tegnsprog er et sprog som dansk talesprog, og lige som dansk talesprog ligner de øvrige skandinaviske talesprog, så ligner dansk tegnsprog svensk og norsk tegnsprog. Mange danske døve kender til andre landes tegnsprog, især det amerikanske ASL, der bruges meget ved kommunikation mellem døve fra forskellige lande.

I modsætning til det talte sprog, som udtrykkes ved hjælp af lyd, udtrykkes tegnsprog visuelt: med bevægelser, gestus og mimik.

Tegnsprog er et selvstændigt sprog; det har sin egen grammatik, som er forskellig fra det danske talesprog. Tegnsprog er ikke internationalt i modsætning til Esperanto og Volapük. Tegnsprog er ikke et "opfundet" kunstsprog, men et sprog, som er udviklet gennem årtusinder over hele verden. Platon beskriver fx tegnsprog i det antikke Grækenland. Der findes omtrent lige så mange forskellige tegnsprog i verden, som der findes talesprog, men ikke alle lande har lovpligtig undervisning af døve, og der findes derfor mange lande, hvor det lokale tegnsprog kan variere meget fra region til region, og hvor der ikke findes et "rigsmål".

Dansk tegnsprog er formelt blevet anerkendt i Folketinget 13. maj af alle partier via en lovændring til Lov om Dansk Sprognævn.

Danmarks tegnsprogsdag er 13. maj.

Mundhåndsystem er et mundaflæsningsstøttesystem opfundet i Danmark af Georg Forchhammer, forstander ved Nyborgskolen i starten af 1900-tallet. I det angiver højre hånds fingres bevægelser konsonanterne i det talte sprog, og det bruges som støtte ved mundaflæsning. Der findes i dag kun ganske få døve i Danmark, som kommunikerer ved hjælp af mundhåndsystem.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: