Tetrakord
En tetrakord (af tetra; 'fire' og chorde; 'streng') er i musikken en tonerække på fire toner, som tilsammen udgør en ren kvart.
Begrebet blev opfundet af det gamle Grækenlands musikteoretikere.
Den joniske, doriske og frygiske skala består hver i sær af to tetrakorder med samme intervalstruktur. Den joniske tetrakord (dur) består af to heltoneskridt og et halvtoneskridt, hvilket kan skrives som 'w-w-h'. Ved at sammensætte to tetrakorder med intervalstrukturen "hel, hel, halv", får man en dur-skala. Det er dog vigtigt at huske at intervallet mellem de to tetrakorder skal være et heltoneskridt.
C D E F er den første tetrakord i en C-dur-skala, og G A H C er anden tetrakord. Første tone i første tetrakord er altså den samme tone som sidste tone i tetrakord nummer to. Ved at sætte en tetrakord med intervalstrukturen 'hel, hel, halv' ovenpå den øverste tetrakord i en C-dur-skala (G A H C) får man en G-dur-skala (G A H C D E F# G).
Hvis man tager den sidste tetrakord i en dur-skala og sætter en tetrakord mere ovenpå med samme intervalstruktur som den første, kan man altså bevæge sig med uret i kvintcirklen.