Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler den moderne republik Grækenland. Der findes også en artikel om Oldtidens Grækenland.
Ελληνική Δημοκρατία
Ellinikí Dhimokratía
(Internationalt: Hellenic Republic)
Grækenlands flag Grækenlands nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Ελευθερία ή Θάνατος
(Græsk: Frihed eller død)
Nationalmelodi: Imnos is tin Eleftherian (Hymne Til Friheden)
Grækenlands placering
Hovedstad Athen
38°00′N, 23°43′E
Største by Athen
Officielle sprog Græsk
Regeringsform Republik
Károlos Papoúlias
Antonis Samaras
Uafhængighed

 • Erklæret
 • Anerkendt
 

• Kongeriget Grækenland

 
• Nuværende forfatning
fra det Det Osmanniske Rige
25. marts 1821
3. februar 1830 i London-protokollen
7. maj 1832London-konferencen
1975
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
131.940 km² (nr. 95)
0,86
Indbyggertal
 • 2009 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
11.260.402[1] (nr. 75)


80,9/km² (nr. 87)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2006 anslået
251,7 mia. USD (nr. 28)
23.500 USD (nr. 31)
Valuta Euro1 (EUR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
EET (UTC+2)
EEST (UTC+3)
Nationalt topdomæne .gr
Telefonkode +30
Kendingsbogstaver (bil) GR
Luftfartøjsregistreringskode SX
1 Før 2001: Drakme.
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Grækenland (græsk: Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på den sydlige spids af Balkanhalvøen. Landet er strategisk beliggende på skillevejen mellem Europa, Asien og Afrika. Det deler også landegrænser med Albanien mod nordvest, Makedonien og Bulgarien mod nord og Tyrkiet mod nordøst. Mod øst ligger Det Ægæiske Hav, mod vest Det Ioniske Hav og mod syd Det Libyske Hav, alle dele af Middelhavet.

Athen er hovedstaden og landets største by. Andre større byer er Thessaloniki, Patras og Iraklio. Landet er præget af bjerge og har en meget varieret geologi. Landet er sunket således, at de kystnære arealer er delvist under vand. På grund af disse ændringer er øbuer over Det Ægæiske Hav opstået. Hele området er strukturelt ustabilt, og jordskælv er meget almindelige. Grækenland har mere end 2.500 øer, heriblandt mange kendte feriedestinationer: Kreta, Korfu, Santorini, Rhodos og Kos. Landet har et typisk middelhavsklima med milde og regnfulde vintre og relativt varme og tørre somre. Middelhavsområdet er stærkt påvirket af skovbrande, og Grækenland er ingen undtagelse. I sommeren 2007 resulterede ekstrem tørke og rekordhøje temperaturer i, at landet oplevede de værste skovbrande i 150 år.

Grækenland betragtes af mange som den vestlige civilisations vugge og har en lang og omfattende historie, hvorunder dets indflydelse spredte sig over tre kontinenter. Grækenlands militærdiktatur ophævede på ulovlig vis demokratiet og monarkiet i 1973, efter at Kong Konstantin 2., der indledningsvis støttede militærdiktaturet, forsøgte et modkup. Ved en lovlig folkeafstemning og forfatningsændring efter diktaturets fald blev monarkiet officielt afskaffet i 1974. Herefter har Grækenland været et demokrati efter moderne vestlige standarder, og landet blev medlem af EU i 1981.

Grækenlands økonomi er meget afhængig af turisme, landbrug og skibsfart. Handelsskibsflåden er en af ​​de største i verden. Vigtige varer der bliver eksporteret, er mad og drikkevarer, petroleum, stål, olivenolie og tobak. I 2001 indtrådte landet i eurozonen, og i 2002 blev de græske drakmer erstattet af euroen. Grækenland har været særdeles hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise. I 2009 fremgik det, at landet havde opbygget et enormt budgetunderskud og en enorm statsgæld. Dette har ført landet ind i historisk store økonomiske vanskeligheder, noget der bragt hele eurosamarbejdet på prøve. Statsapparatet har været præget af generøse bonusser og tjenester, og at dette har åbnet op for en korruptionskultur.[2][3] Landet har modtaget flere hjælpepakker fra EU og i oktober 2013 var landets arbejdsløshed på 27,8 procent.[4]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oldtiden[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Oldtidens Grækenland
Parthenon i Athen er en af ​​de bedst kendte symboler fra det klassiske Grækenland.

Oldtidens Grækenland kan afgrænses tidsmæssigt og geografisk til henholdsvis en næsten tusindårig periode frem til kristendommens gennembrud, og til et område som udover det nuværende Grækenland omfattede meget af Middelhavs- og Sortehavsområderne. Oldtidens Grækenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur havde en stor påvirkning på Romerriget, som igen satte sit præg på den europæiske kultur.

De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden. Den græske kultur var også katalysator for renæssancen i 1400-1500-tallet. Begrebet ”Antikkens Hellas” er brugt til at skildre den græsk-talende verden i antikken. Begrebet referer ikke bare til den græske halvø og det moderne Hellas, men også til områderne med hellensk kultur som var beboet af grækere: Cypern og De ægæiske øer, kysten omkring Det Ægæiske Hav, kaldet Anatolien (dengang kendt som Ionien), Sicilien og Syditalien, og de spredte, græske bosættelser på kysten af Illyrien, Thrakien, Egypten, Kyrene, Sydfrankrig og øst og nordøst på Den Iberiske Halvø.

Nyere historie[redigér | redigér wikikode]

Grækenland var under det Osmanniske Rige fra 1359 til 1821. Grækenlands nyere historie op til 1974 var præget af instabilitet og skiftende regeringer, såvel lovlige som diktaturer. Det medførte megen uro i landet da to konger blev afsat i 1914, og landet senere, i 1924, igen blev republik. I begyndelsen af 2. verdenskrig blev Grækenland angrebet af Benito Mussolinis Italien. Det lykkedes dog grækerne at slå angrebet tilbage, men i 1941 besatte Nazi-Tyskland Grækenland. Det skønnes, at ca 370.000 grækere (ca 7% af befolkningen) mistede livet under 2. verdenskrig, mange af disse af sult.

I 1944 trak Nazi-Tyskland sig ud af Grækenland. England forsøgte at genindsætte kongen, der var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, nemlig den kommunistiske, modsatte sig. Det førte til den græske borgerkrig (1946-49), som afsluttedes med de borgerliges og royalisternes sejr i 1949 med støtte fra Storbritannien og USA. Borgerkrigen var præget af grusomme overgreb fra begge sider, både på modpartens styrker og på civilbefolkningen. Allerede i 1946 var kong Georg 2. vendt tilbage til Grækenland, efterfulgt af kong Paul i 1947. Kong Konstantin, Pauls søn, efterfulgte ham på tronen i 1964, og blev senere gift med prinsesse Anne-Marie, søster til Dronning Margrethe.

Den 13. december 1967 forsøgte kong Konstantin at tage magten over militæret, men mislykkedes, og han og dronning Anne-Marie måtte, sammen med deres børn, flygte fra Grækenland. I 1974 udråbte oberst Georgios Papadopoulos sig selv til præsident i Grækenland. Militæret havde magten i landet, indtil Tyrkiet invaderede Cypern senere samme år, og militærregeringen blev afsat. Ved en folkeafstemning i 1974 besluttede grækerne, at kongen ikke skulle vende tilbage, men i 2004 fik kongefamilien lov til igen at bosætte sig i Grækenland. Fra 1945 til 1974 var den græske befolkning udsat for en kommunistjagt, der medførte, at demokratiets vilkår var meget anstrengte, eftersom alle venstreorienterede, også ikke-kommunister, blev forfulgt. Endog en del centrumorienterede og enkelte borgerlige kom i klemme, når de krævede ægte demokrati.

Religion[redigér | redigér wikikode]

Den græske kirke har stor betydning i samfundet, og har spillet en stor rolle under de mange kampe mod besættelsesmagter. Flertallet af befolkningen tilhører den græsk-ortodokse kirke. Et lille antal er katolikker; de fleste af dem bor på de joniske og ægæiske øer. Religion er vigtig for de fleste grækere, som har stor respekt for kirken. Mange grækere gør korsets tegn, hver gang de går forbi en kirke. Grækere går langt mere i kirke end danskerne, og især på landet er kirken samlingspunkt. Præsten er en betydningsfuld person, som ivrigt tager del i landsbyens liv. Men der er sket et fald i kirkegangen de senere år, og der er blevet færre troende grækere. I EU erklærer kun flere maltesere og kyprioter sig religiøse end grækere. Næsten alle grækere deltager i de religiøse festdage, hvoraf de vigtigste (i nævnte rækkefølge) er påsken, Mariæ Himmelfart (15. august) og julen. Fasten, hvor man ikke må spise kød eller andet fra et dyr, bliver stadig overholdt af mange grækere. Den vigtigste religiøse minoritet er den muslimske. I Nordgrækenland (det østlige Thrakien) bor der ca 150.000 muslimer, der selv definerer sig som tyrkere og pomakere [Kilde mangler]. Endvidere anslås det, at der bor ca 250.000 nytilkomne muslimske gæstearbejdere.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Grækenland har markedsøkonomi, med et bruttonationalprodukt (BNP) på 251,7 milliarder US-dollars i 2006. Hovedvægten ligger på turisme (15% af BNP), skibsfart (4,5% af BNP med en arbejdsstyrke på 160.000 svarende til 4% af arbejdsstyrken), bank og finans, produktionsindustri (13% af BNP), byggeindustri (10% af BNP), landbrug (7% af BNP) og telekommunikation. Mange virksomheder, også multinationale, har deres regionale hovedkvarter i Grækenland, da situationen tidligere blev anset som relativt stabil.

Grækenland er verdens største skibsfartsnation med 3.099 skibe på 1.000 BRT eller mere (13. dec. 2007) eller 18% af verdens samlede tonnage. Dette er dog lavere end rekorden på ca 5.000 græske skibe sidst i 1970'erne. [5]

Græsk økonomi i 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Grækenland var bankerot i 1932. [6] Et hovedproblem for landet selv og for udenlandske investorer var værdifastsættelsen af græske drakmer siden borgerkrigen. Efter en drastisk reform i 1953 knyttede Grækenland drakmen op mod dollaren, helt til systemet brød sammen under oliekrisen i 1973. Dollar-kursen sank og trak drakmen med nedad, hvad USA kompenserede for gennem økonomisk støtte til Grækenland. I 1980 var drakmen stærkt svækket i forhold til alle vigtige valutaer. I januar 1983 kom en devaluering med 15,5%, men inflationen lå godt over gennemsnittet i EU; i 1992 var den på 16%. Det store underskud på handelsbalancen medførte, at 21% af statens indtægter i 1992 gik til at bekoste den statlige gæld. [7]

Ved EU-medlemskabet i 1981 forespejlede man grækerne en omfattende industriel omstrukturering, en kraftig forøgelse af vareeksporten og massive investeringer, især fra Tyskland. Den største ændring blev imidlertid, at producenter fra EU-lande overtog store markedsandele, hvor de tidligere havde været ubetydelige. Fx ophørte importen af amerikanske biler. Den forventede eksplosion i eksport af græskproducerede varer til andre EU-lande, fandt derimod aldrig sted. Græske firmaer fortsatte med at handle med Østeuropa og Mellemøsten. Nye områder som elektronik-industri blev aldrig etableret. EU stillede spørgsmål ved de privatejede firmaer, PASOK-regeringen investerede i for at skaffe folk arbejde, selv om de gik med tab. Partiet PASOK betragtede imidlertid ikke Grækenland som vestligt, men nærmest som et u-land på linje med den tredje verden. [8]

Euroen[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i afsnit.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Grækerne gik over til euro fra 1.januar 2001, selv om EUs krav om mindre end 3% underskud i statsbudgettet og mindre end 60% gæld af BNP langtfra var opfyldt. I Grækenland var forsvarsbudgettet hemmeligt pga det anspændte forhold til Tyrkiet, og holdt udenfor statsbudgettet. Den statsejede jernbane havde flere ansatte end rejsende, og en tidligere minister udtalte, at det ville være billigere at transportere de rejsende gratis i taxa. Men da udstedte statsbanerne aktier, som blev opkøbt af staten af et eget selskab, så opkøbet ikke kom ind i statsbudgettet som en udgift. I 2004 spurgte budgetministeren Peter Doukas sine økonomer om størrelsen på det virkelige underskud på statsbudgettet, vedtaget et par måneder tidligere med minus 1,5%. Svaret var: Minus 8,3%. Doukas foreslog besparelser, men økonomerne foreholdt ham, at Grækenland skulle afholde olympiske lege senere samme år, så man kunne ikke risikere strejker. [9]

Efter den sidste EU-hjælpepakke er arbejdsløsheden steget dramatisk, og nåede i marts 2012 21,9%. Der er mangel på livsvigtig medicin, fordi græske apoteker nægter at udlevere receptpligtig medicin med statstilskud. Staten har ikke længere råd til at refundere tilskuddet, og skylder apotekerne mere end 1,8 milliarder kroner. Liv står i fare, fordi mange sukkersyge ikke kan betale for insulin. [10]

Grækenland har (2012) 712.000 statsansatte i et land med kun ti millioner indbyggere. EU-kommissionen har dokumenteret, at den samlede værdi af kriselån, gældsreduktioner og direkteoverføringer til landet er kommet op i 250.000 kroner pr indbygger. Det totale beløb anslås til 177% af græsk BNP. Til sammenligning udgjorde Marshallhjælpen i sin tid kun 2,1% af modtagernes BNP. [11]

Græsk økonomi køber 10% mere fra udlandet, end den sælger ud. Det må afhjælpes ved udenlandske investeringer eller lån, men udlandet vil hverken investere i eller låne til Grækenland. Da grækerne har taget 28% af sparepengene ud af bankerne, er græsk økonomi krympet med 12% fra 2008 til 2012. Spekulanter har i 2012 kunnet købe græsk gæld til 20-25% af pålydende. [12]

Grækenlands gæld var i 2011 1,5 gange større end BNP, og landet har den laveste kreditværdighed for nogen suveræn stat i verden. Sort økonomi udgør 25% af græsk BNP. Henved en tredjedel af udskrevet skat bliver aldrig indkrævet. New York Times skrev i 2010, hvordan det græske skattevæsen ved hjælp af helikopter fik fotograferet og registreret henved 17.000 svømmebassiner i Athen. Kun 324 stod bogført hos skattevæsenet. Da norsk TV2 i 2011 fløj over de samme tage, havde ejerne skjult bassinerne under hvidmalede plader, så de ikke mere var synlige for skattemyndighederne. [13]

En væsentlig belastning for Grækenlands nationaløkonomi er de mange illegale indvandrere (kilde mangler). EUs grænsebureau Frontex rapporterer, at 141.000 personer blev pågrebet, da de var i færd med at krydse grænsen mod Tyrkiet ulovligt i 2011, en øgning på 35% i løbet af et år. [14] En rapport om Schengen-samarbejdet fra EU-kommissionen påviser, at 75% af den ulovlige indvandring til EU-lande i sidste kvartal af 2011 kom gennem Grækenland. Menneskestrømmen var tidligere delt mellem Grækenland, Italien og Spanien; men Italien har indgået en aftale om retur med Libyen, og Spanien tilsvarende med Senegal og Mauretanien. Grækenland har derimod mislykkedes i at indgå en aftale om retur med Tyrkiet, [15] og har ingen økonomisk mulighed for at tage sig forsvarligt af sine asylsøgere. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fandt sidste år det græske asylsystem så "umenneskeligt og nedværdigende", at tilbagesendelser fra andre EU-lande nu er sat i bero. [16]

Et yderligere stort minus er den omfattende korruption og nepotisme sammen med et lovværk, der sikrer alle offentligt ansatte (såvel i høje som lavere stillinger) ansættelse på livstid, så de ikke kan afskediges. Det faktum, at et meget stort antal mennesker i offentlig sektor bliver, og navnlig blev, ansat på baggrund af deres bekendtskaber og ikke kvalifikationer, gør den græske offentlige sektor til en af Europas mest ineffektive. Dette er en af årsagerne til, at offentlige myndigheder i andre lande, samt selve EU, ofte har svært ved at få relevante informationer om græske borgere, økonomiske forhold eller statistisk materiale fra de græske myndigheder, eller først får det efter flere års ventetid. Den græske presse beskæftiger sig dagligt med disse problemstillinger. Fx koster svindel med pensioner Grækenland mindst 16 millioner euro i året (2011). Det græske folkeregister rummer så store svagheder, at pårørende ved at undlade at oplyse om dødsfald, kan fortsætte med at hæve afdødes pension. Arbejdsminister Louka Katseli igangsatte en oprydning, efter at man fandt, at mindst 4.500 afdøde tjenestemænd stadigvæk modtog pension, i lighed med 9.000 grækere over 100 år. Man undersøger (2012), hvor mange af de hundredeårige, der faktisk er i live. [17]

Arbejde[redigér | redigér wikikode]

Grækenland har et forholdsmæssigt stort antal selvstændige erhvervsdrivende [Kilde mangler]. De fleste små forretninger og industrier er familiedrevne, og 85 % af Grækenlands virksomheder har færre end fire ansatte [Kilde mangler].

Selv om der er vedtaget love om at kønnenes ligestilling, er der stadig flest mænd i ledende stillinger. I familiedrevne foretagender er det sjældent kvinder der bestemmer [Kilde mangler]. Der er dog et stort antal kvindelige selvstændige erhvervsdrivende, og parlamentsformanden indtil september 2007 var en kvinde.

Cirka hver fjerde indbygger arbejder i landbruget, som dyrker bomuld, tobak, grøntsager og mange slags frugter. Grækenland er en stor producent af citroner og oliven, blandt andet til olivenolie. Vindruer dyrkes til fremstilling af vin og rosiner. Før i tiden var befolkningen på mange af de græske øer næsten fuldstændig afhængig af fiskeri, men dette forhold er nu i vid udstrækning overtaget af turistindustrien.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

I oldtiden rejste grækerne selv kun ud som handelsfolk, ikke af nysgerrighed eller for fornøjelsens skyld, og nedskrev sjældent, hvad de så og oplevede på rejser. Romerne indledet traditionen med at skrive rejseberetninger. I Grækenland, som da var en romersk provins, forsynede de sig af græske antikviteter. I 1506 tog sir Richard Guylforde [18]på vej til det hellige land først med skib fra Trieste mod syd via Kerkyra, hvor "alle taler græsk, og græske er de virkelig", ned til Methoni med dens store fæstning, som han sejlede forbi "af skræk for tyrkerne". Mens Grækenland var en del af Det Osmanniske Rige, brød vejnettet sammen, og ændringer i havniveauet omgjorde store kyststrækninger til malariabefængt sump; men efter slaget ved Lepanto i 1571 var tyrkerne ikke mere en trussel mod Europa, og det blev nemmere at rejse i egne, de kontrollerede. Efter nederlaget ved Skt. Gotthard-passet i 1664 blev tyrkerne yderligere svækket, og efter venetianernes invasion i Peloponnes i 1685 blev det muligt for rejsende at besøge store dele af landet. I løbet af 1700-tallet øgedes handelen, og da lord Byron kom til Athen i 1809, lod det engelske publikum sig smitte af hans begejstring, idet Athens klassiske monumenter allerede var beskrevet af Stuart og Revett i 1770'erne. [19]

Omstrejfende røverbander var i 1800-tallet stadigvæk et reelt problem. I april 1870 blev lord Muncaster og hans rejsefølge bortført af røvere mindre end 50 km fra Athen. [20] Fire blev taget som gidsler, mens lord Muncaster blev løsladt for at fremskaffe løsepenge. Af frygt for, at gidslerne skulle blive fragtet over grænsen til Tyrkiet, lod græske myndigheter soldater omringe røvernes lejr, og gidslerne blev dræbt. Episoden vakte stor opstandelse, og dronning Victoria fordømte den græske regering. I 1916 blev Grækenland tilknyttet det europæiske jernbanenet; men Baedekers rejsefører advarede stadigvæk de rejsende om, at "ture til fods af én dags varighed eller mere, er så godt som umuligt pga klimaet, problemer med at skaffe mad og husly, vilde hunde, og det fuldstændige fravær af vejskilte". [21]

Skibstrafikken bestemte turisternes rejserute i 1800- og begyndelsen af 1900-tallet, indtil billige flyrejser førte til en revolution i turismen fra starten af 1960'erne. Selv om Imperial Airways' rute til Indien mellemlandede i Athen, valgte yderst få den mulighed. Charterrejserne viste, at der fandtes et stort marked for solferier i Syden, og yngre mennesker var ikke optaget af, at alt skulle være så flunkende nyt og hygiejnisk. Amerikanernes brug af DDT mod malaria havde også ført til, at de værste problemer forsvandt efter anden verdenskrig [Kilde mangler]. Masseturismen har tilført Grækenland vigtig valuta, men er mange steder også en væsentlig belastning for miljøet. [22]

Miljø[redigér | redigér wikikode]

Landet har omfattende miljøproblemer [Kilde mangler]. Der fyres med kul fra nogle af Europas mest forurenende elektricitetsværker, og udledes ukontrolleret store mængder af giftstoffer, også tungmetaller som nikkel og krom, direkte ud i vandløb. Det kendteste eksempel er floden Asopos nord for Athen, hvor der er en markant stigning i antallet af kræfttilfælde, spontane aborter, samt medfødte misdannelser hos mennesker og dyr. Der er en massiv luftforurening i storbyerne, dels pga en meget stor befolkningstæthed, dels pga ineffektivitet og korruption ved kontrol af køretøjers udstødningsniveauer. Af samme grund er dieselbiler totalforbudt for privatbilister i hele Stor-Athen (da disse forurener mere med årene, og staten forudser et manglende vedligehold). Et andet miljøproblem er affald. Der er ifølge officielle statistikker et genbrug på 80%, mens det reelle tal ligger på nogle få %. Dette, sammenholdt med det ineffektive, og i provinsen ofte ikke-eksisterende affaldshåndteringssystem, resulterer i, at store affaldsmængder tømmes i naturen. EU påbød Grækenland at afklare og løse affaldsproblemet inden 1. januar 2008, men pga manglende politiske evner og vilje blev meget lidt gjort. Meget store bidrag fra EU til løsning af miljøproblemer er derfor forlangt tilbagebetalt. Miljøpartiet fik ved valget i 2007 betydeligt flere stemmer end ventet, dog var de under spærregrænsen. I disse år investeres i vindenergi i form af vindmøller, og solenergi i form af fotovoltaiske anlæg, idet landet er rigt på begge dele, med mange solskinstimer, og kraftig og hyppig vind .

Social- og sundhedsvæsen[redigér | redigér wikikode]

Der er i landet over 180 forskellige syge-pensionskasser, hvoraf de færreste er i stand til at overholde deres forpligtelse til at udbetale alderspension, samt afholde sygesikringsmæssige udgifter for medlemmerne. Staten lægger derfor årligt meget store summer ud til dækning af udgifterne. Der eksisterer et meget omfattende privat sundhedssystem parallelt med det offentlige, der er overordentligt ineffektivt og regnes som den mest korrupte offentlige etat, med 19% af de rapporterede tilfælde af korruption, foran sagførere og privatpraktiserende læger. Læger har skrevet recepter ud til patienter der ikke fandtes, eller som ikke fejlede noget. En del af disse mediciner er eksporteret til lande, hvor de koster mere end i Grækenland. Denne type svindel foregik i størrelsesordenen mellem 50 og 200 millioner euros årligt. [23] Kun undtagsvis bliver patienten behandlet uden at erlægge relativt store summer under bordet til personalet, primært lægerne. Der er massiv svindel ved indkøb af sundhedsartikler, hvor der tages meget store, ulovlige, procentmæssige gevinster hjem af læger og økonomisk personale. Græske offentlige sygehuse har betalt op til 600 gange mere for en vare end et sygehus i Storbritannien.

Det private sundhedsvæsen er ineffektivt og dyrt pga manglende koordination [Kilde mangler]. Der er næsten ingen speciallæger i almen medicin ("alment praktiserende læger") og således ingen primærsektor, som i sundhedsøkonomisk sammenhæng er kendt for at være en nøglefaktor for effektivitet, kvalitet samt økonomi. Regeringen har en plan for en reform af social-sundhedskasserne til et mindre antal større kasser, men dette møder massiv modstand fra den halvdel af de sikrede, der i så fald kom til at gå ned i pension.

Græsk mad[redigér | redigér wikikode]

Den græske madkultur har kun ændret sig lidt igennem tiderne, og bærer på arven fra det oldgræske og senere det byzantinske køkken. Senere er tilkommet inspiration fra Tyrkisk og mellemøstlig mad, som dog også i høj grad er inspireret af det byzantinske køkken. Græsk mad er en del af det sunde middelhavskøkken og grækerne lægger stor vægt på at spise de friske råvarer, som tomater, frisk fisk fra fiskerbådene, urter og grøntsager lige fra bjergskråningerne og citroner og figner lige fra træet. Fisk er meget populært. Et græsk måltid starter med mezé, som er en eller flere små retter. Derefter serveres hovedretten med salat og brød, eller man spiser udelukkende mezédes. Feta spises i salater, som mezé eller ostetærte (tiropita). Bagværk og kager spises normalt et stykke tid før eller efter måltidet og ikke ved middagsbordet, hvor grækerne hellere slutter af med en kop stærk, sød kaffe. Det traditionelle køkken er således ikke delt op i decideret forret, hovedret, dessert, og dessert er en ny del af det græske køkken. Det græske køkken har mange traditioner og meget af den mad der spises i dag, især i bjergegnene på fastlandet, er ikke meget anderledes end den mad der blev spist i landet for tusinde år siden, med et stort indtag af grøntsager, oliven, bønner og linser. I Byerne og på øerne er man ved at gå væk fra den traditionelle middelhavskost og f.eks. er smør ved at vinde indpas i kosten hvilket var næsten ukendt for få årtier siden [Kilde mangler]. Dette har haft en negativ indflydelse på folkesundheden [Kilde mangler].

Musik og dans[redigér | redigér wikikode]

Fra den græske ø Santorini

Musik har altid haft stor betydning for grækerne og ordet musik stammer fra det græske sprog. Hver egn har sin traditionelle musik, instrumenter, danse og dragt. Danserne bevæger sig med hinanden i hånden i en lang række. Albuerne er bøjede, så armene, der holdes i skulderhøjde, danner et W. Alle danser basistrinene og lederen kan, som den eneste, afvige fra disse, og dette gælder samtlige danse.

De lokale instrumenter er følgende:

1. Klarino (Klarinet) (Ipiros, Sterea Ellas, Peloponissos = nordvestlige og sydlige fastland samt Peloponnes), fællestræk med serbisk og albansk musik.

2. gaida (sækkepibe) (Makedonia, Thrake =nordøstlige fastland), fællestræk med rumænsk og bulgarsk musik.

3. lira (Pontos (= Sortehavet (=østlige Lilleasien)og Kreta). Visse områder i Kaukasus har musik der ligner især pontisk græsk musik.

4. guitar og mandolin (ioniske øer), fællestræk med italiensk musik.

5. bouzuki og baglamas (vestlige Lilleasien), fællestræk med tyrkisk musik.

6. Violin, (ægæiske øer), fællestræk med italiensk musik.

De gamle folkesange kaldes under et for dimotika (folkesange) mens de nyee folkesange (efter ca 1920) kaldes laika (som også betyder folkesange), og til laika spilles der oftest bouzouki, da laika er en videreudvikling af den vestlige Lilleasiatiske græske musik der kom til Grækenland i 1922 under den store befolkningsudveksling.

Man skal dog være klar over at grækere i daglig tale benytter følgende betegnelser: Kategori 1 (og kun denne) kaldes dimotika, kategori 2 kaldes Makedonika (makedonsk) og Thrakiotika (thrakisk), kategori 3 kaldes Pontiaka (Sortehavet) hhv. Kritika (kretensiskkategori 4 kaldes Ionia (nisiotika) (ionisk (ømusik)). Kategori 5 kaldes Rembetika og kategori 6 Nisiotika (fra øerne, underforstået de Ægæiske øer), . Som traditionel musik skal endelig nævnes den Byzantinske musik og salmer.

I 2005 vandt Grækenland det Internationale Melodi Grand Prix (Eurovision Song Contest). Vindersangen hed My Number One og var sunget af Helena Paparizou.

Græske øer[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Græske øer

Grækenland består af mange små øer.

Nogle af øerne ligger tæt på Tyrkiet i øgrupperne Dodekaneserne og Kykladerne.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Information about the country Greece
  2. Grækenlands korruption svarer til 8 pct. af BNP, Dagbladet Børsen, 16. april 2010
  3. ANALYSE: Det syge Grækenland, DR, 13. februar 2012
  4. Græsk arbejdsløshed når nye højder: 28 procent uden job, Dagbladet Information, 9. januar 2014
  5. The World Factbook: Greece
  6. James Pettifer: Grekerne (s. 111), forlaget Frifant, Oslo 2002, ISBN 82-7889-046-3
  7. James Pettifer: Grekerne (s. 52-3)
  8. James Pettifer: Grekerne (s. 51-4)
  9. BBC News - How 'magic' made Greek debt disappear before it joined the euro
  10. En million grækere uden job
  11. Sten Inge Jørgensen: "Mot et delt samfunn", Morgenbladet, Oslo 27.april 2012
  12. Einar Hagvaag: "Evig bot uten bedring", Dagbladet 11.februar 2012
  13. Frode Bjerkestrand: "Den store fete greske skattastrofen", Bergens Tidende 2.juli 2011
  14. EU opruster mod illegal indvanding - Globalt | www.b.dk
  15. Per Kristian Aale: "EU-rapport: Hellas lekker som en sil", Aftenposten 15.juni 2012
  16. http://www.b.dk/apps.berlingskemedia.dk/globalt/graekenland-knager-under-stroemmen-af-flygtninge
  17. Slut med pension til døde grækere – Globalt | www.b.dk
  18. Full text of "the Pylgrymage of Sir Richard Guylforde to the Holy Land, A.D. 1506"
  19. James Pettifer: Grekerne (s. 92-3)
  20. http://books.google.no/books/about/Ransom_and_murder_in_Greece.html?id=fVygAAAAMAAJ&redir_esc=y
  21. James Pettifer: Grekerne (s. 94-5)
  22. James Pettifer: Grekerne (s. 96-7)
  23. Greece: Cheese, chickens roots of healthcare corruption - Adnkronos Politics