The Pirate Bay

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
The Pirate Bay
The pirate bay's logo
URL-adresse http://thepiratebay.se/
Sidens type Torrent index
Registrering Gratis
Ejer(e) Gottfrid Svartholm
Fredrik Neij
Peter Sunde
Skabt af Gottfrid Svartholm
Fredrik Neij
Peter Sunde
Lanceret 21. november 2003
Slogan "The world's most resilient bittorrent site"

The Pirate Bay (ofte forkortet TPB) er verdens største Bittorrent-indekser. Den blev grundlagt af Gottfrid "anakata" Svartholm og Fredrik "TiAMO" Neij i slutningen af 2003, som en del af den svenske organisation Piratbyrån, men har siden oktober 2004 været en separat organisation. Trackeren fik for alvor vind i sejlene, da den slovenske hjemmeside Suprnova.org lukkede i slutningen af 2004. Suprnova havde været et af de største piratsites i verden, og The Pirate Bay overtog nu millioner af "hjemløse" pirater.

Trackeren er åben, hvilket vil sige, at den ikke som på andre trackere, kræver log-in, derfor kan alle uden videre hente torrent-filer fra siden.

På serveren ligger der kun torrents. Dermed ligger der ikke noget ophavsretsligt beskyttet materiale og/eller ulovligt materiale, men udelukkende links til ophavsretsligt beskyttet materiale. Derfor kan personerne bag The Pirate Bay – ifølge svensk lovgivning – ikke holdes ansvarlige for materialet som spredes via trackeren.

Den 26. november 2008 stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse[1] fra den 29. januar 2008 om at lukke for adgangen til The Pirate Bay for alle abonnenter hos internetudbyderen Tele2. Siden fulgte andre trop og lukkede for adgangen til den omdiskuterede torrent-tracker den 14. december 2008. Endelig spærrede TDC også for adgangen til TPB (The PirateBay) den 19. januar 2009. Hvis man som TDC-privatkunde, eller kunde hos en anden ISP der benytter TDCs DNS-servere, forsøger sig adgang til den bandlyste torrent-tracker, mødes man af følgende besked:

Citat Østre Landsret har ved kendelse af 26. november 2008 stadfæstet fogedrettens kendelse af 29. januar 2008, hvorefter Sonofon A/S er blevet pålagt at hindre sine kunders adgang til www.thepiratebay.org. På baggrund af kendelsen fra Østre Landsret har TDC besluttet at spærre for adgangen til siden. TDC har ikke foretaget nogen registrering af dit besøg på denne side. Citat

Også Stofa lukkede for deres kunders adgang til www.thepiratebay.org, hvilket betyder, at ingen større dansk ISP giver adgang.

Fullrate spærrede pr. 20. februar 2009 adgang til www.thepiratebay.org med følgende besked:

Citat Østre Landsret har ved kendelse af 26. november 2008 stadfæstet fogedrettens kendelse af 29. januar 2008, hvorefter Sonofon A/S er blevet pålagt at hindre sine kunders adgang til www.thepiratebay.org. På baggrund af kendelsen fra Østre Landsret har Fullrate besluttet at spærre for adgangen til siden. Fullrate har ikke foretaget nogen registrering af dit besøg på denne side. Citat

Som modsvar på blokeringen offentliggjorde The Pirate Bay siden TheJesperBay.dk [2] (opkaldt efter rettighedshavernes og pladeselskabernes tidligere kommunikationsdirektør Jesper Bay), hvor de detaljeret forklarer hvordan man undgår spærringen.

Den 17. april 2009 blev de fire personer bag TPB Fredrik Neij, Peter Sunde, Gottfrid Svartholm Warg og Carl Lundström idømt en erstatning på 30 millioner svenske kroner, samt et års fængsel, ved retten i Stockholm.

Tirsdag 9. december 2014 blev Pirate Bays servere beslaglagt af det svenske politi, og dermed forsvandt tjenesten thepiratebay.se, men dukkede op igen senere fra en adresse på Costa Rica.[3]

Tjenesten er ifølge domænet thepiratebay.se, som i mange år var hoveddomænet og alma mater for en verdensomspændende distribution af kopi-servere, sat til at dukke op igen d. 1. februar 2015.

Se også

Referencer

Eksterne henvisninger