Too Short

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Too $hort)
Gå til: navigation, søg
Too $hort
Tooshort (300dpi).jpg
Information
Oprindelse Los Angeles, U.S.A.
Genre(r) Hiphop
Aktive år 1988 -

Too $hort er et fænomen i hiphop-verdenen. Den selvudnævnte pimp har solgt flere plader end de fleste, og kan med rette kaldes den første store West Coast-stjerne.

Todd Shaw blev født i South Central, Los Angeles i 1966, men flyttede i en ung alder til Oakland. Der begyndte han i de tidligere 80'ere at lave sine første plader, som han solgte fra bagagerummet på sin bil. Bl.a. solgte han 50.000 eksemplarer af Born To Mack fra 1986 på denne måde.

Rygtet om den storsælgende Too Short ramte pladeselskaberne, og han blev signet til Jive Records i 1987. Born To Mack blev genudgivet og skaffede rapperen en guldplade, mens de følgende plader Life Is... Too Short, Short Dog's In The House, Shorty The Pimp og Get In Where You Fit In alle gik platin.

Størst mainstreamsucces fik Too Short med singlen The Ghetto, der toppede som nummer 12 på den amerikanske r'n'b-liste.

Omkring midten af 90'erne var der en stor mængde rappere, der begyndte at imitere Too Shorts tilbagelænede og pimpede stil. Han pensionerede derfor sig selv, men vendte tilbage efter tre år med albummet Can't Stay Away (1999).

Luften var dog gået lidt af ballonen, og det var derfor lidt en overraskelse, da Too Short i 2006 udsendte den højtprofilerede Blow The Whistle, der havde fået hjælp af kanoner som Snoop Dogg, Lil Jon og will.i.am.

Omkring samme tid gæsteoptrådte Too Short også på nummeret Bossy med Kelis. [1]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Albums[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra DR's musikleksikon. Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet helt erstattet af anden tekst, bedes denne skabelon venligst fjernet.