Tormentil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Tormentil ?
Foto: H. Zell
Foto: H. Zell
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Potentilla (Potentil)
Art: P. erecta
Videnskabeligt artsnavn
Potentilla erecta
(L.) Raeusch.

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove. Blomsterne er gule og hele planten indeholder en rød saft, der har givet arten tilnavnet "blodrod". Roden bruges til fremstilling af snapseudtræk.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Tormentil er en flerårig urt med en opstigende eller helt opret vækstform, som får planten til at ligne en lille, halvkugleformet busk. Stænglerne er runde i tværsnit og fint behårede. Bladene findes dels som langstilkede grundblade og dels som ustilkede (eller kortstilkede) stængelblade. De sidste sidder spredt, og de er trefingrede med grove tænder ved spidsen af hvert afsnit. Oversiden er blank og græsgrøn, mens undersiden er noget lysere.

Blomstringen sker i juni-august, og hver blomst sidder på en særskilt stængel. Blomsten er 4-tallig, hvad der er meget usædvanligt hos Potentil og i Rosen-familien i det hele taget. Kronbladene er lysegule med en tydelig indskæring i spidsen. Frugterne består af 4-8 småfrugter hver.

Rodnettet består af en kraftig hovedrod, som bærer mange, grove siderødder. Ved såring giver røderne en højrød saft fra sig, hvad der har givet planten navnet "Blodrod".

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,25 x 0,25 m (25 x 25 cm/år), heri dog ikke medregnet overjordiske udløbere.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Tormentil
L = 7 T = 5 K = 3 F = 7 R = x N = 2

Arten er udbredt i det meste af Europa, hvor den findes i lyse skove, på heder, og i moser. Den foretrækker overalt en sur, mineralfattig bund.

I Danmark er den almindelig i hele landet.

Ved Volstrup ca. 7 km nordvest for Hobro og på østsiden af Simested Å vokser arten sammen med bl.a. Hjertegræs, Star, Gifttyde, Gul Iris, Kragefod, Kær-Tidsel, Næb-Star, Sideskærm, Sump-Kællingetand, Top-Star, Toradet Star, Trævlekrone, Tue-Star, Tykbladet Ærenpris, Vand-Mynte og Vellugtende Gulaks,[1]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Den røde farve i roden gør, at udtræk i snaps giver en blodrød drik.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

  1. Limfjordsrådet: Simested Å – midt Rebild og Mariager Kommunes forundersøgelser vedrørende mulighederne for at etablere et vådområde langs åen.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]