Trepigget hundestejle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Trepigget hundestejle ?
Gasterosteus aculeatus.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Rygstrengsdyr)
Klasse: Actinopterygii (Strålefinnede fisk)
Orden: Gasterosteiformes (Hundestejler)
Familie: Gasterosteidae (Hundestejle-familien)
Slægt: Gasterosteus
Art: Gasterosteus aculeatus

Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) er 4-11 centimeter lang. Den tilhører hundestejlefamilien. Hundestejlen kan leve både i saltvand og i brakvand. I Østersøen vandrer hundestejlen frem og tilbage mellem fersk- og brakvand. Man ser dem tit i store stimer i havet, i mindre grupper på lavt vand nær kysten, og i små grupper i vandløb og søer. Saltvandsformen, der er størst, findes ved alle Europas kyster, også de danske for eksempel ved Æbelø og ved Vadehavet. Hundestejlen kan blive op til 11 centimeter lang, men kun i saltvand. I ferskvand eller brakvand bliver den kun cirka 4 centimeter. Den lever af små krebsdyr, fiskeyngel og -æg og insektlarver.

Den trepiggede hundestejle ligner meget den nipiggede hundestejle, den er bare mindre. Men som man kan høre på navnet, har den tre pigge, og de sidder på ryggen foran rygfinnen. Hundestejlen rejser piggene op og låser dem fast. Selv om den hedder den trepiggede hundestejle, kan den godt få helt op til 5 pigge. Piggene bruges til at skræmme andre havdyr og til at forsvare sig med.

I parringstiden har hannen blodrøde farver på bugsiden. Hannen bygger reden. Når reden er færdig, får han igen tid til at svømme rundt i sit yngleterritorium og lokke en hun hen til reden. På det tidspunkt er hannen endnu mere farvestrålende, end da han begyndte at bygge reden. Den røde farve på bugen er blevet kraftigere. På ryggen skifter farverne mellem mørkebrun og skinnende blå-grøn. Farverne ændrer sig, når solen rammer den. Den forsvarer aggressivt sit område og reden mod andre hanner. Hunnen bliver helt sølvskinnende, og den har undertiden opsvulmet bug på grund af alle æggene. Der er mellem 400 og 1.000 æg i en rede.

Hvis hundestejlen er en han, er dens værste fjender andre hanner, for de kæmper voldsomt om deres territorier, ellers er hundestejlens fjender andre større rovdyr som for eksempel nipigget hundestejle og ulk. Dens fjender i ferskvand er større fisk som for eksempel skallen og aborren. Den trepiggede hundestejle kaldes et pelagisk dyr, den er fritsvømmende i vandet. Når den vil fremad bevæger den halefinnen.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: