Tryk (fysik)

"Tryk" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Tryk, se Tryk (flertydig).

Tryk er kraft pr. arealenhed. Således er den afledte SI-enhed for tryk newton pr. kvadratmeter, og denne enhed kaldes for Pascal (Pa).

Hvis eksempelvis en væske eller en gas opbevares i en beholder, vil den udøve et vist pres på hver arealenhed af de dele af beholderen den er i berøring med; dette pres "mærker" beholderens vægge som en vis kraftpåvirkning pr. arealenhed. Et instrument der måler trykket i beholderen, kaldes et manometer.

Det tryk som Jordens atmosfære øver ved havniveau, varierer med vejret og kan måles med et barometer. Den gennemsnitlige værdi er 101 kPa, (se også normaltryk) hvilket svarer til trykket fra en vandsøjle på ca. 10 meter. Dette tryk opleves af alle flader; således påvirkes f.eks. hver kvadratcentimeter af menneskets hud af et tryk svarende til 1 kilogram. Når dette ikke "mærkes", skyldes det at trykket er det samme inde i kroppen.

Trykenheder og konverteringsfaktorer

	Pascal	bar	N/mm²	kp/m²	kp/cm² (=1 at)	atm	torr
1 Pa (N/m²)=	1	10^-5	10^-6	0.102	0.102×10^-4	0.987×10^-5	0.0075
1 bar (daN/cm²) =	100.000	1	0,1	10200	1,02	0,987	750
1 N/mm² =	10⁶	10	1	1,02×10⁵	10,2	9,87	7500
1 kp/m² =	9,81	9,81×10^-5	9,81×10^-6	1	10^-4	0,968×10^-4	0,0736
1 kp/cm² (1 at) =	98100	0,981	0,0981	10000	1	0,968	736
1 atm (760 torr) =	101325	1,013	0,1013	10330	1,033	1	760
1 torr =	133	0,00133	1,33×10^-4	13,6	0,00132	0,00132	1

Tryk i en væskesøjle

Trykket i en væskesøjle er den kraft som påvirker væskesøjlen på et givent areal.

$p={\frac {F}{A}}+p_{atm}$

Trykket skyldes den overliggende væskemængdes nedadgående kraft. Denne kraft er kaldet tyngdekraften, og er defineret som $F_{tyn}=m\cdot g$ .

Massen i førnævnte formel kan også beskrives som rumfanget af søjlen multipliceret med densiteten. Rumfanget er ligt arealet og højden af væskesøjlen multipliceret. Massen kan derfor beskrives som, $m=\rho \cdot A\cdot h$ . Ved at indsætte dette nye udtryk i formelen for tyngdekraften, kan tyngdekraften på væskesøjlen også skrives som $F_{tyn}=\rho \cdot A\cdot h\cdot g$ Trykket kan derfor også skrives som.

$p={\frac {\rho \cdot A\cdot h\cdot g}{A}}$

Hvis dette udtryk forkortes, ser vi at trykket i væske er uafhængigt af arealet.

$p=\rho \cdot h\cdot g+p_{0}$

Man kan derfor udregne et givent tryk $p$ , i en hvis dybde/højde i en væskesøjle, hvis man kender højden $h$ , og densiteten $\rho$ af den pågældende væske, og tyngdeaccelerationen $g$ samt trykket $p_{0}$ ved overfladen såfrem dette tryk er opgivet.