Tuamotu

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tuamotuøernes flag
Oversigtskort

Tuamotuøerne (fransk Îles Tuamotu eller Archipel des Tuamotu) er et af de fem territorier (subdivisions administratives) i Fransk Polynesien i Stillehavet.

Øerne ligger ca. 200 til 1.200 km øst for Tahiti.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Øerne er koraløer og ligger et ca. 2.000 km långt område fra Mataiva i nord til Temoe i sydøst med en landareal på ca. 850 km². Huvedøen Rangiroa har en areal på ca. 170 km² fordelt på ca. 250 øer omkring den ca 1.640 km² store lagune.

Tuamotuøerne dækker et areal på ca. 800.000 km² og er dermed den største atolkæde på jorden modsvarende hele Vesteuropa. Befolkningen er ca. 15.000 indbyggere (17 indbyggere/km²) med hovedbyen Avatoru på Rangiroa med ca. 800 indbyggere. Hovedsprogene er det lokale tahitisk og fransk. Valutan er CFP-franc som i den øvrige del af Fransk Polynesien.

Området omfattar 78 øer og atoller fordelt på 16 forvaltningsområder

  • Vestlige gruppe:
  • Anaa – med Faaite, Motutunga og Tahanea
  • Arutua – med Apataki og Kaukura
  • Fakarava – med Aratika, Kauehi, Niau, Raraka, Taiaro og Toau
  • Manihii – med Ahe
  • Rangiroa – med Makatea, Mataiva og Tikehau
  • Takaroa – med Takapoto og Tikei


  • Nordlige centralgruppe:
  • Hao – med Ahunui, Amanu, Anuanuraro, Anuanurunga, Hereheretue, Manuhangi, Nengonengo, Nukutepipi, Paraoa og Tauere
  • Hikueru – med Marokau, Ravahere, Reitoru, Rekareka/Tehuata og Tekokota
  • Fangatau – med Fakahina
  • Makemo – med Haraiki, Hiti, Katiu, nord Marutea, Nihiru, Raroia, Taenga, Takume, syd Tepoto og Tuanake
  • Napuka/Tepukamaruia – med nord Tepoto


  • Østlige gruppe:
  • Nukutavake – med Akiaki, Pinaki, Vahitahi og Viaraatea
  • Puka Puka/Mahina
  • Reao – med Pukarua
  • Tatakoto
  • Tureia/Papahena – med Fangataufa, Mururoa/Moruroa, Tamatangi og Vanavana

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første af øerne blev opdaget i 1521 af den portugisiske søfarer Ferdinand Magellan som opdagede øen Puka-Puka. Senere i 1839 blev øgruppen grundigere udforsket af en britisk ekspedition ledet af Charles Wilkes. I 1947 landede Thor Heyerdahl på sin flåde Kon-TikiRaroia.

Området blev fransk protektorat i 1844 og blev i 1903 sammen med resten af Fransk Polynesien indlemmet i Établissements Français de l'Océanie (Franska Oceanien).

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: