Tusindben

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Tusindben ?
Billede af tusindben.
Billede af tusindben.
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Arthropoda (Leddyr)
Klasse: Diplopoda (Tusindben)

Tusindben (latin Diplopoda).

De danske arter af tusindben er nogle få centimeter lange. De er mest brunlige men albinoer forekommer også.

Levested[redigér | redigér wikikode]

De forekommer mest, hvor der er fugtigt og hvor meget organisk materiale formulder. Tusindben har nemlig en meget vigtig rolle i nedbrydningen af organisk stof. De er i stand til at gennemtygge stive og ret tørre materialer i førnen, sådan at de bliver tilgængelige for andre nedbrydere. Det er målt, at ét tusindben kan omdanne et egeblad til ikke mindre end 3.000 ekskrementknolde (som er langt mere spiselige for andre organismer end bladet!)

Det Nordamerikanske tusindben Narceus americanus – hoved med øjne

Formering[redigér | redigér wikikode]

Han-tusindben har i såkaldte gonopoder, hvilket er en slags omdannede ben, som normalt befinder sig på det syvende kropsled på hannen. Disse gonopoder benyttes til at overfører sædpakker til hun-tusindbenet under parringen. [1]

Kønsåbningerne er på dyrets tredje led, og er i hannens tilfælde placeret sammen med en eller to peniser, som aflevere sædpakkerne på gonopoderne. På hunnerne åbner kønsporene (kønsåbning) ind til et lille rum, eller vulva, som er gemt under små hættelignende plader og dette rum benyttes til at opbevare sæden efter parringen.[2]

Hun-tusindben lægger mellem 10 og 100 æg af gangen, afhængig af hvilken art det er. Mange arter anbringer deres æg på fugtig jord eller på organisk rester (detritus), mens nogle konstruerer en slags rede ud af tørret afføring.

Ungerne udklækkes typisk efter få uger, og har kun tre par ben sammen med fire benløse kropsled. Efterhånden som de vokser skifter de ham og tilføjer derved flere kropsled og ben. Nogle arter skifter ham i specielt forberedte reder, hvilke de også kan bruge til at vente på tørt vejr. De fleste arter spiser deres afkastede ham efter hamskifte. Tusindben kan blive fra et til ti år afhængig af arten.[2]

Forsvarsmekanismer[redigér | redigér wikikode]

På grund af deres mangel på både hastighed og evne til at bide eller stikke, består tusindbens hovedforsvarsmekanisme i at rulle sig sammen til en tæt spiral og derved forsvare sine svagelige ben inde i sit beskyttede kropsydre. Nogle arter har også en gift de kan bruge til at forsvare sig med.[3][4][5]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. A.Minelli (2005) "Non-systemic metamorphosis: millipede gonopods as a model system" http://www.ricercaitaliana.it/prin/dettaglio_completo_prin_en-2005055508.htm
  2. 2,0 2,1 Barnes, Robert D. (1982). Invertebrate Zoology. Philadephia, PA: Holt-Saunders International. pp. 818-825. ISBN 0-03-056747-5. 
  3. Murray S. Blum & J. Porter Woodring (1962). "Secretion of benzaldehyde and hydrogen cyanide by the millipede Pachydesmus crassicutis (Wood)". Science 138 (3539): 512–513. doi:10.1126/science.138.3539.512. PMID 17753947. http://www.sciencemag.org/cgi/content/abstract/138/3539/512. 
  4. G. Mason, H. Thompson, P. Fergin & R. Anderson (1994). "Spot diagnosis: the burning millipede". Medical Journal of Australia 160: 718–726. 
  5. Yasumasa Kuwahara, Hisashi Ômura, Tsutomu Tanabe (2002). "2-Nitroethenylbenzenes as natural products in millipede defense secretions". Naturwissenschaften 89 (7): 308–10. doi:10.1007/s00114-002-0328-9. PMID 12216861. 
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: