Tyrefægtning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tyr med banderillas, Plaza de Toros Las Ventas, Madrid
Matador
Picador

Tyrefægtning (spansk: tauromaquia af græsk tauros, "tyr" og makheia, "kamp/fægtning") er en kamp mellem en torero (tyrefægter) også kaldet en matador (spansk: dræber) og en tyr i en arena.

Kampen antager i udgangspunktet to former, den ene hvor tyren må lade livet i løbet af kampen og den anden, hvor tyren overlever.

Tyrefægtning er meget udbredt i hele den spansktalende del af verden, hvor det betragtes som en sport. Det dyrkes ligeledes i den sydlige del af Frankrig, særligt i regionen Languedoc-Roussillon, men også i departementet Bouches-du-Rhône.

En tyrefægtnings forløb[redigér | redigér wikikode]

En tyrefægtning er opdelt i fire afsnit:

Indmarchen, el paseo, hvor tre matadorer præsenterer deres hold (spansk: cuadrillas) i en rodeo. Her hilses på el presidente, som er en lokal mand af ære. Præsidenten giver signal til kampenes begyndelse.

En rytter, el alguacil, henter den nøgle, der er symbol på adgang til tyrenes stalde, og den første tyr kan lukkes ud. Den modtages af tre peones, som vifter med deres capotes, som er kapper, der er lyserøde på den ene side og gule på den anden. Når los peones har fået tyren efter sig løber de i dækning bag deres burladeros, som er træskærme, hvorfra man kan komme ud og ind af arenaen. Under disse indledende øvelser aflurer matadoren tyrens bevægelsesmønstre. Hvilken side den angriber til, om den trækker på et ben el. lign.

Hvis der er tale om store tyre, lukkes picador'erne nu ind. Disse sidder på hesteryg med en vara, som er en lanse hvor kun nogle centimeter af spidsen er fri. Den stanger de i tyrens nakke. Picadorerne får dermed tyren til at sænke hovedet, så los banderillos, og når tiden er inde, matadoren, kan komme ind over tyren. To peones er banderillos og de går mod tyren med to farverige stave med jernmodhager, som de placerer i tyrens ryg. Disse forberedelser udmatter og provokerer tyren, hvilket er vigtigt, når det fjerde afsnit af den første af dagens seks tyrefægtninger skal stå.

Matadoren kommer med sin røde muleta, som holdes udspændt med la espada (spansk: sværd). Tyr og matador er alene overfor hinanden, kun afbrudt hvis tyrefægteren bliver såret. Her begynder la faena, som har karakter af en dans mellem tyr og matador. Matadoren skal nu bevise at han har overvundet tyren ved at give den dødsstødet. Tyrefægteren udskifter sit sværd med et med den rigtige krumning, let bøjet. Nu skal matadoren vise, at han kan nedlægge tyren prompte ved at ramme den første gang uden at bruge flere forsøg. Lykkes det piber og hujer publikum. Præsidenten uddeler eventuelle hæderstegn, når tyren er nedlagt.

Opposition mod tyrefægtning[redigér | redigér wikikode]

Demonstration i 2009 i Bilbao mod tyrefægtning

Tyrefægtning har altid være udsat for kritik og forsøg på at stoppe det, således udgav Pave Pius 5. i 1567, Bulle De salute Gregis dominici der forbød tyrefægtning og ekskommunicerede enhver katolik, der deltog i eller organiserede tyrefægtning.

I moderne tid har de fleste dyreværnsorganisationer løbende kampagner i gang for at forbyde tyrefægtning, blandt andet med udgangspunkt landenes dyreværnslovgivning (i Danmark ville det være forbudt i henhold til dyreværnsloven). I 2003 lykkedes det at få forbudt tyrefægtning på De kanariske øer og i 2010 i Katalonien.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: