Ernest Hemingway

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Nobelprisen i litteratur 1954

Ernest Miller Hemingway (21. juli 1899 i Oak Park, Illinois, USA - 2. juli 1961 i Ketchum, Idaho) var en amerikansk forfatter.

Hemingway var en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige forfattere. Han havde et ry som stoisk, macho-eventyrer, og forsøgte i stigende grad at opretholde denne myte, som i høj grad er opstået ved, at man satte lighedstegn mellem Hemingways hovedpersoner og ham selv.

Hemingway er især kendt for sine noveller, præget af en sprogligt skrabet stil med få og overvejende faktuelle adjektiver, men til gengæld mange gentagelser. Selv om personerne ikke direkte giver udtryk for en masse følelser, er det netop de følelser som kun antydes gennem handling og tale som er det egentlige omdrejningspunkt. Man har derfor talt om Hemingways "isbjergsteknik" - at han kun direkte viser os den øverste synlige af det som foregår - resten må man fornemme og regne ud. Ideen med dette er både at lade teksten med en særlig energi og at skabe en form for realisme.

Hemingway modtog Nobelprisen i litteratur i 1954, og hans litteratur har inspireret utallige forfattere f.eks. Jack Kerouac, Raymond Carver og danske Helle Helle.

Hemingway led af depressioner og begik selvmord den 2. juli 1961.

[redigér] Hemingways ægteskaber og børn

• Elizabeth Hadley Richardson (1921-1927)

John Hadley Nicanor Hemingway (1923-2000)

• Pauline Pfeiffer (1927-1940)

Patrick Hemingway (1928-)

Gregory Hemingway (1931-2001)

• Martha Gellhorn (1940-1945)
• Mary Welsh Hemingway (1946-1961)

[redigér] Udvalgte værker

Noveller

• In Our Time (1925)
• Men Without Women (1927)
• The Snows of Kilimanjaro (1932)
• Winner Take Nothing (1933)

Romaner

• Og solen går sin gang (1926)
• Hvem ringer klokkerne for (1940)
• Den gamle mand og havet (1952)

[redigér] Eksterne henvisninger

• Biografi på Hemingways.dk