Tysk grammatik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Tysk grammatik er det tyske sprogs grammatik, dvs. lære om, hvordan ordene forandrer form i forskellige funktioner (morfologi), og hvordan ordene sættes sammen til meningsfulde sætninger (syntaks).

Navneord[redigér | redigér wikikode]

Alle navneord skrives med stort begyndelsesbogstav på tysk

Navneord betegner:

  • Levende væsner = Mensch, Tier, Pflanze
  • Ting = Flugzeug, Bleistift, Buch
  • Abstrakte begreber = Freiheit, Liebe, Hass

Egennavne er en undergruppe af navneord og betegner navne på personer, lande, byer, steder, gader og seværdigheder. Egennavnene bøjes ikke på tysk De skrives som på dansk med stort begyndelsesbogstav.

Køn[redigér | redigér wikikode]

Navneord er inddelt i køn:

  • Maskulinum, m (hankøn)
  • Femininum, f (hunkøn)
  • Neutrum, n (intetkøn)

Det mest sikre metode at bestemme kønnet på et navnord er at slå op i ordbogen, men følgende tommelfingerregler kan benyttes:

Hankøn[redigér | redigér wikikode]

  • Mandlige personer og mange dyr: der Dieb, der Tiger, der Elephant
  • Ugedage, måneder og årstider: der Montag, der Mai, der Sommer

Hunkøn[redigér | redigér wikikode]

  • Kvindelige personer og mange floder: die Tochter, die Mutter, die Elbe, die Donau
  • De fleste navneord, der ender på -e:die Minute, die Hilfe, die Straße
  • Alle navneord, der ender på -ei, -heit, -keit, schaft, -ung, -ur, -ik, -ion, -in: die Polizei, die Freiheit, die Natur, die Musik, die Religion, die Lehrerin

Intet køn[redigér | redigér wikikode]

  • Navneord, der ender på -chen og -lein: das Mädchen, das Fräulein
  • Navnemåden af udsagnsord, der også kan bruges som navneord: das Lesen, das Essen