Udviklingshæmning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Udviklingshæmning betegner en mangelfuld psykisk udvikling, hvis årsag er medfødt eller optræder i den tidligste barndom. Defekterne ses oftest tydeligst, når den udviklingshæmmede skal ræsonnere, men der kan også være tydelige følelsesmæssige og adfærdsmæssige defekter.

Andre betegnelser for udviklingshæmmede er oligofreni, mental retardering eller vidtgående psykisk udviklingshæmning. Tidligere blev begrebene tåber og åndssvage brugt om de udviklingshæmmede,[1] men pga. at ordet blev et skældsord, skiftede det til udviklingshæmmede.

Udviklingshæmmede kan deles efter sværhedsgrad:

  • Lettere grad (debilitet) – intelligenskvotient (IQ) ca. 50-69.
  • Middelsvær grad (lettere imbecilitet) – IQ ca. 35-49.
  • Sværere grad (sværere imbecilitet) – IQ ca. 20-34.
  • Sværeste grad (dyb udviklingshæmning, mental alder under 3 år) – IQ under 20. [2]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]