Ulrik le Fevre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ulrik le Fevre
Personlig information
Fulde navn Ulrik le Fevre
Født 25. juni 1946 (77 år)
Vejle, Danmark
Død 24. februar 2024 (77 år) Rediger på Wikidata
Position Venstre wing
Seniorkarriere*
År Hold Kampe
–1965-1969
1969-1972
1972-1977
1977-1978
Vejle Boldklub
M'gladbach
Club Brugge
Vejle Boldklub
156 (31)
90 (21)
143 (34)
Landshold
År Hold Kampe
–1965
1965-1976
Danmark u-21
Danmark
1 (0)
37 (7)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ulrik le Fevre (født 25. juni 1946) er en tidligere dansk fodboldspiller, fodboldtræner og nuværende FIFA-agent.

Han er student fra Vejle Gymnasium og uddannet lærer fra Jelling Statsseminarium.

Karriere

Ulrik le Fevre var en elegant og teknisk begavet venstre wing, der bl.a. huskes for husmandsfinten. Desuden var han en farlig målskytte med et hårdt og præcist skud.

Le Fevres mest berømte scoring var uden tvivl, da han i 1971 scorede det første "Tor des Jahres" i Bundesligaen. Her udnyttede han sin sikre boldbehandling til to gange at jonglere med bolden i modstandernes straffesparksfelt, mens han var omgivet af forsvarsspillere. Først jonglerede le Fevre væk fra målet, dernæst på tværs af banen, og til sidst lavede en vinkelret drejning og skød på mål.

Ulrik le Fevre spillede for Vejle Boldklub, Borussia Mönchengladbach og Club Brügge og vandt det nationale mesterskab med alle tre klubber, hvilket i mange år var en enestående rekord.

Han debuterede på A-landsholdet i 1965 og nåede at score 7 mål i 37 kampe. I flere år måtte han kæmpe en hård kamp med såvel DBU som sine udenlandske klubber for at få lov at spille for Danmark. Le Fevre spillede sin sidste kamp for landsholdet i 1976 og afsluttede sin aktive karriere i Vejle Boldklub i 1978.

Efter karrieren har Ulrik le Fevre blandt andet været FIFA-agent. I en periode i starten af 1990'erne var han desuden sportschef i Vejle Boldklub.

Ulrik le Fevre har ligeledes arbejdet som underviser på Hældagerskolen i Vejle, Bredballe, hvor han bl.a. underviste i matematik og gymnastik.

Nationale titler