Vejle Boldklub

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Oprydning
Denne artikel trænger til en oprydning for at opnå en højere standard. Du kan hjælpe Wikipedia med at forbedre den.
Vejle Boldklub
Klubdetaljer
Fulde navn Vejle Boldklub
Kælenavn(e) De Røde - Jyllands Rubin
Grundlagt 1891
Forbund DBU (lokalunion: JBU)
Hjemmebane Vejle Stadion
Vejle, Danmark Danmark
(kapacitet: 10418, 7567 sæder)
Formand Lars Skou
Cheftræner Klebér Saarenpää (midlertidigt)
Liga  NordicBet Ligaen
Liga 2013/14 1. division, 7. plads
Hjemmeside www.vejle-boldklub.dk
Spilledragter
Kit left arm whiteshoulders.png
Spilledragt
Spilledragt
Kit right arm whiteshoulders.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Hjemmebane
Kit left arm blackshoulders.png
Spilledragt
Spilledragt
Kit right arm blackshoulders.png
Spilledragt
Spilledragt
Spilledragt
Udebane
Infoboks sidst opdateret: 9. juni 2014.

Vejle Boldklub (stiftet i 1891) er en dansk fodboldklub hjemmehørende i den sydjyske by Vejle.

Vejle Boldklub har vundet Danmarksmesterskabet fem gange og Landspokalturneringen seks gange. Hjemmebanen,Vejle Stadion, har fra 1922 og frem ligget i Nørreskoven ved Roms Hule.

Fra og med 1911 har Vejle Boldklub spillet sine hjemmekampe i røde trøjer, hvide bukser og hvide strømper.

Klubben spiller i sæsonen 2013/2014 i NordicBet Ligaen.

Spillertruppen[redigér | redigér wikikode]

Målmænd Forsvarsspillere Midtbanespillere Angribere

Oversigt sidst opdateret: 2. oktober 2013

Trænerstaben[redigér | redigér wikikode]

0Sæson 0Cheftræner 0Assistenter Kampe/mål Pts. 0 Tabel
0 2013-14 0Danmark Kleber Sarenpää 0Sverige Klebér Saarenpää
0Danmark Søren Vie Clausen
0Danmark Kim Engstrøm
0-0-0-0 0-0 0 pts nr. 0  

Statistik: Antal kampe (vundne, uafgjorte og tabte), mål for/imod og antal points (kun liga-kampe)
Oversigt sidst opdateret: 1. august 2013.

Transferliste[redigér | redigér wikikode]

Tilgang Afgang

Oversigt sidste opdatering: 18. Juli 2014

Vejle Boldklubs historie[redigér | redigér wikikode]

Vejle Boldklub blev stiftet den 3. maj 1891 af 23 vejlensere. Ved stiftelsen var Vejle Boldklub en cricketklub. Fodbold kom først til i 1902.

Den første guldalder[redigér | redigér wikikode]

Årene fra 1910 til 1920 kaldes VB's første guldalder. Baggrunden herfor er, at VB i disse år syv gange var i finalen om det jyske mesterskab og vandt dette fire gange i 1912, 1913, 1914 og 1915. Periodens højdepunkt var i 1914, hvor VB kunne smykke sig med titlen provinsmester.

Også i 1916 og 1917 var klubben med i finalerne om det jyske mesterskab og slog således fast, at VB var datidens jyske storhold – en gylden epoke i klubbens mere end 100 år lange historie, der med rette omtales som den første guldalder.

1950’erne: Et gyldent årti[redigér | redigér wikikode]

Mere end 15.000 betalende tilskuere var på plads på Vejle Stadion, da VB den 22. maj 1952 sikrede sig oprykning til 2. division i en nervepirrende kamp mod Odense KFUM. En af de bærende spillere på holdet var centerforwarden, Bent Sørensen, der sidenhen blev VB’s første landsholdsspiller.

VB vs. Brøndby

Fire år senere kom en endnu større triumf i hus, da VB den 10. juni 1956 i Københavns Idrætspark foran 25.000 tilskuere mødte B93 i kampen om oprykning til Danmarks bedste række, 1. division. Den blev sikret med máner, da Bent Sørensen scorede et flot sejrsmål. VB spillede efterfølgende i den bedste danske række i samfulde 36 år, hvilket er rekord.

I 1958 fejrede VB klubbens hidtil største sejr. For første gang hjemførte VB det danske mesterskab. Men ikke nok med det. VB vandt også DBU's landspokalturnering og dermed The Double. Blandt profilerne på holdet var bl.a. Tommy Troelsen og Henning Enoksen.

15.000 tilskuere til VB's hjemmekampe på Vejle Stadion var ikke noget særsyn på den tid. Og de mange tilskuere fik valuta for pengene, som da KB blev slået 8-3, OB 7-2 og Skovshoved 7-1. Cheftræneren for det triumferende VB-mandskab hed Frits Gotfredsen, og det var under hans ledelse, at man i VB begyndte at udvikle den offensive spillestil, der sidenhen gjorde klubben populær i hele Danmark.

1959 bød også på store VB-triumfer. Størst var erobringen af DBU's landspokal, hvor modstanderen i finalen var AGF. 33.000 tilskuere mødte op i Idrætsparken til dysten mellem de to jyske storklubber. Kampen endte 1-1 efter forlænget spilletid, hvorefter klubberne måtte ud i ny dyst. Her vandt VB 1-0. Hvem der scorede sejrsmålet står den dag i dag som et ubesvaret spørgsmål. Både bolden, Henning Enoksen og et par AGF-spillere sprællede i nettet, men mål var der, og VB kunne løfte pokalen i vejret for andet år i træk.

Ved OL i Rom 1960 var fire VB-spillere udtaget til det danske fodboldlandshold: Henning Enoksen, Tommy Troelsen, Poul Jensen og Poul Mejer.Poul Jensen, Enoksen og Troelsen var med i finalen.- Poul Jensen var anfører for sølvholdet.

1970’erne: En triumfmarch[redigér | redigér wikikode]

I 1971 fyldte VB 80 år, og spillerne gav klubben den bedst tænkelige fødselsdagsgave: Mesterskabstrofæet og VB's første billet til Europacuppen. Mesterskabet blev erobret i kraft af strålende fodboldspil, og allerede fire runder før sæsonafslutningen var triumfen i hus.

Publikum strømmede til klubbens kampe i denne sæson, hvor VB med offensiv charmefodbold markerede sig som et dejligt, friskt pust i dansk topfodbold. Blandt holdets mange profiler var Allan Simonsen, Flemming Serritslev og Karsten Lund. Ligesom i 1958 hed cheftræneren Frits Gotfredsen. Gotfredsen stoppede i VB efter den store triumf.

Året efter, i 1972, beviste VB, at klubben nu var landets absolut bedste fodboldklub. Det danske mesterskab i 1971 blev først fulgt op af en finalesejr i DBU's landspokalturnering, og efterfølgende fik mesterskabspokalen nok engang plads i klubhuset på Vejle StadionThe Double.

Allan Simonsen anno 2000

Mesterskabet blev hjemført endnu mere suverænt end året før efter en forrygende efterårssæson med 10 sejre på stribe – der var ganske enkelt VB og så de andre. Efter ’72-sæsonen skiftede klubbens største profil, Allan Simonsen, til den tyske storklub, Borussia Mönchengladbach, hvor han i 1977 som den hidtil eneste dansker blev kåret til Årets Fodboldspiller i Europa.

I sæsonen 1975 indfriede VB ikke de store forventninger i 1. division. Men til gengæld blev alle forventninger indfriet i DBU's landspokalturnering, hvor VB for fjerde gang strøg til tops med en 1-0 sejr over Holbæk. Efter en høj aflevering fra Flemming Serritslev saksesparkede Gert Eg bolden i mål. Dermed blev VB deltager i Europa Cup'en for Pokalvindere.

Den 19. maj 1977 sikrede VB sig sin tredje pokaltriumf på kun seks år. Klubbens femte sejr i pokalturneringen kom i hus med en 2-1 sejr over B1909. VB's mål blev scoret af Ib Jacquet og Knud Nørregaard. Udover titlen betød sejren desuden, at VB kunne kalde sig Danmarks bedste pokalhold gennem tiderne. En status man overtog fra AGF.

I den følgende sæson, 1978, understregede VB sin topposition i dansk fodbold ved at hjemføre klubbens fjerde Danmarksmesterskab. Cheftræner, Poul Erik Bech, og hans succesmandskab kunne lade champagnepropperne springe på næstsidste spilledag, hvor forfølgerne – AGF og Esbjerg fB – ikke længere kunne hente VB. Blandt de fremtrædende spillere på guldholdet var bl.a. Alex Nielsen, Ulrik le Fevre og Tommy Hansen.

1980’erne: Pokalerne hentes til Vejle[redigér | redigér wikikode]

VB blev i 1978 det første hold til at vinde Danmarksmesterskabet efter indførelsen af professionel fodbold i Danmark. Men i løbet af 1980’erne og 1990’erne viste det sig, at VB havde svært ved at omstille sig til de nye tider.

I starten af årtiet fortsatte VB dog i sporet fra de succesrige 70’ere. Den 28. maj blev Frem således besejret med 2-1 i landspokalfinalen. Dermed skrev VB dansk fodboldhistorie. Det var nemlig sjette gang, klubben blev vinder af turneringen. Det betød, at VB vandt den flotte pokal – danske klubber havde kæmpet om siden 1955 – til ejendom. Pokalen står i dag i klubhuset på Vejle Stadion.

I 1983 vendte Allan Simonsen – samme år kåret som Europas tredje bedste spiller – tilbage til VB. Han var stærkt medvirkende til, at VB i 1984 endnu engang skrev dansk fodboldhistorie ved for femte gang at sikre sig Danmarksmesterskabet. Dermed fik dansk fodbolds fornemste trofæ fast plads i pokalskabet på Vejle Stadion ved siden af pokalen for landspokalturneringen. Blandt de fremtrædende spillere på mesterholdet fra 1984 var udover Allan Simonsen en ung John Sivebæk og hjemvendte Steen Thychosen, der blev ligatopscorer med 24 fuldtræffere.

Vejle Boldklub i rødt og hvidt

Efter nogle magre år blev VB i 1988 overtaget af ”de fire købmænd”, der bl.a. talte Dandy ejeren Holger Bagger Sørensen. Med købmændenes indtog kom der igen store ambitioner i klubben, hvor indkøb af spillere som Preben Elkjær, John Larsen og Keld Bordinggaard skabte drømme om en ny storhedstid. Men den nye cheftræner, Ebbe Skovdahl, kunne, på trods af mange fremragende spillere, ikke få holdet til at spille sammen.

1991: Et sort år i VB’s historie[redigér | redigér wikikode]

Vejle Boldklubs 100 års jubilæum blev markeret på bedrøvelig vis med nedrykning for første gang siden 1956. De mange stjernespillere blev spredt for alle vinde og krisestemningen sænkede sig over Nørreskoven. Købmændene forlod klubben, men sikrede på vej ud at den var gældfri. Til at samle stumperne op efter Ebbe Skovdahl ansatte VB Allan Simonsen som cheftræner – en utaknemmelig opgave for Allan, der indledte trænerkarrieren med en fiasko.

I 1994 overtog klubbens tidligere storspiller og succestræner fra 1981-sæsonen, Ole Fritsen, roret efter Allan Simonsen. Ole Fritsen havde et godt kendskab til den store talentmasse i klubben, der talte spillere som Thomas Gravesen, Alex Nørlund, Kaspar Dalgas og Peter Graulund. Ud fra dette kendskab gik Ole Fritsen i gang med at genopbygge holdet.

I 1995 var VB tilbage i den bedste række efter 3 års fravær. Ole Fritsens unge spillere overraskede positivt med flot, offensiv fodbold. I 1997 blev det til sølvmedaljer og to gange deltog VB i UEFA Cuppen under Ole Fritsens ledelse. For det flotte stykke arbejde modtog Ole i sæsonen 1997 prisen som Årets fodboldtræner i Danmark.

2000: En ny start[redigér | redigér wikikode]

Ved årtusindskiftet rykkede VB for anden gang ud af Danmarks bedste række. Men allerede året efter var VB tilbage. Det blev dog kun til en lynvisit, da klubben allerede i 2002 måtte se sig degraderet til 1. division igen. Det blev indledningen til en dyb krise og i 2004 balancerede VB på kanten af degradering til 2. division.

Vejle Stadion

Yderligere stod klubben overfor en truende konkurs. I kølvandet på krisen fulgte en række desperate forsøg på at redde klubben gennem fusionsprojekter mod nord, syd, øst og vest.

I slutningen af 2004 rekonstruerede en række erhvervsfolk klubbens økonomi og lancerede den såkaldte 4 punkts plan – fire konkrete mål: Et nyt stadion, oprykning til Superligaen, indtægter på andet end fodbold og en ny sponsorstrategi. I foråret 2006 var VB tilbage i den bedste række. Men efter en miserabel sæsonstart med ni nederlag på stribe måtte VB igen forlade det gode selskab. Et flot forår indikerede dog, at VB var på rette vej, og optimismen blomstrede på ny i Nørreskoven.

Den optimistiske stemning i Vejle og opland medførte, at en række af trekantområdets mest velhavende erhvervsfolk engagerede sig i klubben og investerede betydelige beløb for at skabe en stærk organisation omkring klubben. [1]. Endvidere engagerede Vejle Kommune sig i indsatsen for at skabe moderne forhold for klubben.

Som følge heraf fik Vejle i foråret 2008 et nyt, moderne stadion i Nørreskoven. Jokri Park har kapacitet til 10.400 tilskuere og blev indviet d. 9. marts 2008 med en kvartfinale i Landspokalturneringen mod FC Midtjylland. Vejle Boldklub mener selv, at klubben råder over Danmarks mest moderne træningsanlæg VB Parken [2]

Den 5. juni 2008 satte VB ny rekord som historien mest suveræne oprykker fra 1. division/Viasat Divisionen [3]. Oprykningen til Superligaen blev sikret med 78 point for 30 kampe. Men trods investeringer i profiler som Brian Priske og Rasmus Würtz blev det alligevel en kort visit i Superligaen, da de succesrige oprykkere fra 2008 kun formåede at vinde fem kampe i løbet af 2008/2009 sæsonen. Det rakte til en 11. plads og dermed nedrykning til næstbedste række.

Den 8. december 2010 blev det besluttet at etablere et klubsamarbejde med Kolding FC. Samarbejdet blev en realitet i sommeren 2011, og klubbens navn blev ændret til Vejle Boldklub Kolding. Imidlertid blev samarbejdet ophævet igen den 18. april 2013, og klubben fortsætter som Vejle Boldklub [4].

Danmarksmesterskabet i fodbold[redigér | redigér wikikode]

DBUs Landspokalturnering i fodbold[redigér | redigér wikikode]

Danmarksmesterskabet i indendørs fodbold[redigér | redigér wikikode]

Europa[redigér | redigér wikikode]

1973 blev året, hvor VB debuterede i Europa Cup-turneringen og tilmed i UEFA Cuppen for Mesterhold. Lodtrækningen magede det således, at VB kom til at møde en af datidens helt store klubber – det belgiske mesterhold Anderlecht. VB gjorde en god figur mod de belgiske mestre, som var med i mesterholdenes turnering for 10. gang. Men hindre belgisk sejr og fortsat deltagelse i turneringen kunne VB dog ikke.

Højdepunktet i Vejle Boldklubs europæiske historie kom i 1978, hvor VB nåede kvartfinalen i UEFA Cuppen for pokalvindere med en samlet sejr på 4-2 over græske PAOK FC. I kvartfinalen måtte VB dog se sig slået af hollandske FC Twente.

VB spillede senest europæisk fodbold i sæsonen 1998/99, hvor spanske Real Betis blev trukket op af hatten i 1. runde af UEFA Cuppen. Betis havde verdens dyreste fodboldspiller, Denílson, med på det stjernespækkede hold, men mod alle odds vandt VB den første kamp 1-0 på et mål af Peter Graulund. I returkampen i Sevilla kunne danskerne dog ikke stille noget op. Kampen endte 5-0 til Betis. VB havde kvalificeret sig til UEFA Cuppen ved at slå det rumænske hold Oțelul Galați. VB vandt hjemme- og udekampen med 3-0.

UEFA Cup for Mesterhold UEFA Cup for Pokalvindere UEFA Cup turneringen TOTO Cup turneringen

Landsholdsspillere[redigér | redigér wikikode]

34 spillere har i tidens løb repræsenteret Vejle Boldklub på det danske A-landshold:

Andre VB-profiler[redigér | redigér wikikode]

Nationalitet/Navn
Periode
Cameroun Alphonse Tchami 1992-1993
Danmark Bent Turbo Christensen 1986-1987
Makedonien Dejvi Glavevski 1996-1998
Danmark Erik Boye 1993-2000
Danmark Erik Skaaning (barndomsklub) 1945-1959
Danmark Flemming Serritslev (barndomsklub) 1966-1977
Danmark Finn Ferrari Christensen (barndomsklub) 1981-1998
Danmark Gert Eg (barndomsklub) 1973-1986
Danmark Heinz Hildebrandt 1953-1958
Danmark Ib Jacquet (barndomsklub) 1975-1986
Danmark Jesper Christiansen 2001-2002
Danmark Jacob Laursen (barndomsklub) 1989-2003
Nationalitet/Navn
Periode
England Julian Barnett 1983-1987
Danmark Kaj Johansen (barndomsklub) 1951-1961
Danmark Kaspar Dalgas (barndomsklub) 1994-2001
Danmark Kenneth Brylle 1979-1979
Danmark Niels Wodskou (barndomsklub) 1965-1982
Danmark Peter Graulund (barndomsklub) 1995-1998
Danmark Peter Kjær 1983-1993
Danmark Preben Elkjær 1988-1990
Danmark Svend Andersen 1955-1960
Danmark Thomas Gravesen (barndomsklub) 1995-1997
Danmark Thomas Thorninger 1990-1992
Danmark Troels Rasmussen (barndomsklub) 197?-1981


Cheftrænere[redigér | redigér wikikode]

Nationalitet/Navn
Periode
Danmark Ingvard Knudsen-Jensen 19??-1951
Danmark Frits Gotfredsen (The Double) 1951-1952
Danmark Kaj Hansen 1952-1956
Danmark Ejnar Jensen 1957-1957
Danmark Frits Gotfredsen 1958-1959
Ungarn Tivadar Szentpetery 1960-1961
Østrig Ernst Netuka 1962-1965
Danmark Bendt Jørgensen 1966-1969
Danmark Frits Gotfredsen 1970-1971
Ungarn Jozef Szentgyörgyi (The Double) 1972-1973
Østrig Ernst Netuka 1973-1976
Danmark Poul Erik Bech 1976-1978
Tyskland Jürgen Wähling 1979-1981
Danmark Ole Fritsen 1981-1984
Danmark Poul Erik Bech 1984-1987
Danmark Ole Fritsen 1988-1990
Danmark Ebbe Skovdahl 1990-1991
Danmark Allan Simonsen 1991-1994
Danmark Ole Fritsen 1994-1999
Nationalitet/Navn
Periode
Danmark Allan Michaelsen 1999-1999
Danmark Poul Erik Andreasen 2000-2000
Danmark Keld Bordinggaard 2000-2001
Danmark Frank Petersen 2002-2003
Danmark Henrik Brandenborg 2003-2003
Danmark Steen Thychosen 2003-2003
Danmark Jens Tang Olesen 2004-2004
Danmark Frank Andersen 2004-2005
Danmark Lasse Christensen & Jesper Søgaard 2005-2005
Danmark Kim Poulsen 2006-2007
Danmark Ove Christensen 2007-2009
Danmark Lasse Christensen & Ole Schwennesen 2009-2009
Sverige Mats Gren 2009-2011
Danmark Viggo Jensen 2011-2011
Danmark Nicolai Wael 2011-2013
Danmark Kim Brink 2013-2013
Danmark Tonny Hermansen 2013-2014
Sverige Klebér Saarenpää 2014-


Klubrekorder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kildemateriale[redigér | redigér wikikode]


Fodnoter[redigér | redigér wikikode]