Ulvefod-familien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 23. sep. 2014, 22:53 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (Bot: Ret paramenter i søster-links)
Ulvefod-familien
Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum).
Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum).
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Lycopodiophyta (Ulvefodsplanter)
Klasse Lycopodiopsida (Ulvefod-klassen)
Orden Lycopodiales (Ulvefod-ordenen)
Familie Lycopodiaceae
Hjælp til læsning af taksobokse

Ulvefod-familien (Lycopodiaceae) er jordboende eller epifytiske karplanter med 5 slægter og et stort antal forskellige arter.

Den sporebærende plante er regelmæssigt forgrenet, og den består af en jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade. Sporer dannes oven på bladene, og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.

Slægter

Slægter i ulvefods-familien[1]:

Arter i Danmark

En oversigt med kendetegn for ulvefodsplanter i Danmark. Listen inkluderer Dværgulvefod, der ellers er i en familie for sig selv. Alle arter er jordboende (ikke-epifytiske):

  • Stængler oprette, kraftige, gaffeldelte. 5-20cm. Blade udstående. Ingen strobili, dvs. at alm. blade ("nålene") og blade med ynglelegemer er ens. Temmelig sjælden. Otteradet Ulvefod
  • Stængler oprette, kraftige, sjældent delte. 5-30cm. Blade udstående. Strobili gullige og aks-lignende, sidder uden stilk på stænglen. Sjælden. Femradet Ulvefod
  • Stængler nedliggende, kraftige, ofte delte. 15-30cm. Blade udstående. Strobili gullige og kolbe-lignende, sidder på lang stilk. Temmelig sjælden. Almindelig Ulvefod
  • Stængler nedliggende, spinkle, 3-8cm. Blade noget udstående, busket. Strobili grøn-gullige og aks-lignende, sidder uden stilk på stænglen. Sjælden. Liden Ulvefod
  • Stængler nedliggende, spinkle, 3-10cm. Blade noget udstående, ikke busket. Strobili er grønne aks, der ligner resten af planten, sidder på stænglen uden stilk. Meget sjælden. Mos-Dværgulvefod
  • Stængler krybende til oprette, ofte delte. 10-30cm. Blade tæt tilliggende. Strobili gullige og aks-lignende, sidder på stilk. Meget sjælden. Flad Ulvefod
  • Stængler krybende til oprette, ofte delte. 10-30cm. Blade tæt tilliggende. Strobili gullige og kolbe-lignende, sidder på stilk. Meget sjælden. Cypres-ulvefod
  • Stængler krybende til oprette, ofte delte. 3-14cm. Blade tæt tilliggende. Strobili gullige og aks-lignende, sidder på stænglen uden stilk. Uhyre sjælden, Fredet. Bjerg-ulvefod



Søsterprojekter med yderligere information:



Noter

  1. ^ Opdelingen følger ITIS.

Eksterne henvisninger

http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/Lycopodiophyta/Lycopodiopsida/Lycopodiaceae/


BotanikSpire
Denne botanikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.