Symbiose

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Her ses de rødlige knolde, hvor Frankenia-strålesvampene lever i symbiose med værtplanten: Rød-El.
A ocellaris 2 Sesoko Point 140904 LOWRES.jpg

Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym = "sammen" + bios = "liv"), hvad enten der er tale om samliv mellem planter, dyr eller bakterier, eller mellem disse grupper indbyrdes. Den aktive partner i samlivet kaldes symbionten. Den passive partner kaldes værten. Disse termer blev introduceret af den tyske plantepatolog Anton de Bary i midten af det nittende århundrede.

de Bary's definition[redigér | redigér wikikode]

Anton de Bary’s originale definition siger følgende: I en symbiose er der tale om et tæt eller intimt samliv mellem to organismer, normalt af forskellig art. Samlivet skal endvidere foregå over en længere periode, det skal altså være konstant.

Anton de Bary’s originale definition giver mulighed for at inkludere flere typer samliv end den nyere definition, og det kan ske uden at påhæfte underbegreberne ægte og falsk. Den er derfor bedre egnet til at beskrive de fleste økosystemer og de organismer, der findes her. Desuden bør man lægge mærke til, at der er videnskabelig tradition for, at den først introducerede definition har fortrinsret (såkaldt historisk præcedens), så længe den ikke er behæftet med fejl, og den anses for at være bedre. Anton de Bary’s originale definition har ingen fejl og anses netop af mange eksperter for at være bedre end den yngre definition, fordi de Barys’ definition er bredere.

Anton de Bary's originale defintion påhæftes kvalitative undertermer såsom mutualisme (til fordel for begge parter), kommensalisme (til fordel for en og neutralt for den anden part) og parasitisme (til fordel for en part og ulempe for den anden part).

Mutualisme er et samliv mellem forskellige organismer, hvor begge får gavn, dvs. et positivt udbytte. Et par eksempler: myrer der beskytter bladlus, og til gengæld belønnes med sukker. Meget videregående eksempler på symbiose er laver (lav-arter, lichener), hvor svampe og alger danner en fælles vækst, eller koraller, der har indlemmet fotosyntetiserende alger i deres krop.

En nyere definition[redigér | redigér wikikode]

Relativt få år efter at Anton de Bary havde introduceret sin term symbiose, havde en anden, nyere symbiosedefinition imidlertid vundet tilhængere. Ifølge den nyere definition er der tale om en symbiose, hvis samlivet er til fordel for begge parter. Desuden bruges værdibegrebet "ægte" i den forbindelse. Man taler om, at en "ægte" symbiose er en, der er til fordel for begge parter. Lige siden har begrebet symbiose været behæftet med en ganske betydelig forvirring. Eksistensen af to konkurrerende definitioner af begrebet symbiose er noget langt de fleste tilsyneladende ikke er klar over.

Såfremt man vælger at benytte den yngre definition på symbiose (hvilket man skal være varsom med), kan det i praksis være vanskeligt at skelne imellem ægte symbiose, og et gensidigt forhold hvor begge parter snylter på hinanden. Et eksempel er de mikroskopiske orkide-frø, der kræver infektion af en svamp, der leverer det nødvendige sukker, så frøet kan spire under naturlige forhold; men hvis svampeinfektionen bliver for voldsom, tager den livet af frøet/orkideen. Det kan endda blive mere indviklet, for hvis svampen ikke æder den, begynder orkideen at snylte på svampen for at udvikle sig, og først når orkideen er udviklet, så får svampen sukker fra orkideen.

Begrebet brugt i bredere sammenhænge[redigér | redigér wikikode]

Begrebet "symbiose" bruges også i overført betydning om et forhold imellem mennesker, hvoraf begge har fordel, og imellem virksomheder, f.eks. industriel symbiose). Begrebet må ikke forveksles med begrebet snylter (hvor den ene organisme lever på den andens bekostning).

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arvedlund, M., Hermansen, T.D. 2007. Det tropiske koralrevs biologi. Kapitel 6 behandler symbiose indgående, og diskuterer begge definitioner, og hvad man bør holde sig til. 230 sider. Reef Consultants Publishing. ISBN 978-87-92091-00-0.Gengivet med tilladelse fra forlaget.
  • Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas – økologi. København: Munksgaard. ISBN 87-16-10775-6.
  • Henry, S. M 1966. Symbiosis. Vol. 1 Academic Press Inc.
  • Hertig, M, Taliaferro, W. H., Schwartz, B. 1937. The definitions Symbiosis, Symbiont, and Symbiote. Journal of Parasitology. 23: 326-329.
  • Wilkinson, D. M 2001. At cross purposes. Nature. 413: 485.