Ulvefod-familien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
  Ulvefod-familien ?
Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum).
Almindelig Ulvefod (Lycopodium clavatum).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Lycopodiophyta (Ulvefodsplanter)
Klasse: Lycopodiopsida (Ulvefod-klassen)
Orden: Lycopodiales (Ulvefod-ordenen)
Familie: Lycopodiaceae

Ulvefod-familien (Lycopodiaceae) er jordboende eller epifyttiske karplanter med 4 slægter og et stort antal forskellige arter. Den sporebærende plante er regelmæssigt forgrenet, og den består af en jordstængel med trævlerødder og en overjordisk del med talrige, tætsiddende og spiralstillede, bittesmå blade. Sporer dannes oven på bladene, og der, hvor de spirer, dannes der enten en tvekønnet, masse med fotosyntese eller nogle underjordiske, forgrenede organer, som opsøger symbiose med en svamp. På disse over- eller underjordiske organer dannes der ægceller og fritsvømmende sædceller. Efter befrugtning dannes den sporebærende generation.

Slægter

Opdelingen følger ITIS.

[redigér] Nøgle til arter i Danmark (inkl. Dværgulvefod)

  1. Stængler oprette, kraftige, gaffeldelte. 5-20cm. Blade udstående. Ingen strobili, dvs. alm. blade ("nålene") og blade med ynglelegemer er ens. Temmelig sjælden. Otteradet Ulvefod
  2. Stængler oprette, kraftige, sjældent delte. 5-30cm. Blade udstående. Strobili gullige, aks-lignende sidder uden stilk på stænglen. Sjælden. Femradet Ulvefod
  3. Stængler nedliggende, kraftige, ofte delte. 15-30cm. Blade udstående. Strobili gullige, kolbe-lignende sidder på lang stilk. Temmelig sjælden. Almindelig Ulvefod
  4. Stængler nedliggende, spinkle, 3-8cm. Blade noget udstående, busket. Strobili grøn-gullige, aks-lignende sidder uden stilk på stænglen. Sjælden. Liden Ulvefod
  5. Stængler nedliggende, spinkle, 3-10cm. Blade noget udstående, ikke busket. Strobili grønne aks der ligner resten af planten, sidder uden stilk på stænglen. Meget sjælden. Mos-Dværgulvefod
  6. Stængler krybende til oprette, ofte delte. 10-30cm. Blade tæt tilliggende. Strobili gullige, aks-lignende sidder på stilk. Meget sjælden. Flad Ulvefod
  7. Stængler krybende til oprette, ofte delte. 10-30cm. Blade tæt tilliggende. Strobili gullige, kolbe-lignende sidder på stilk. Meget sjælden. Cypres-ulvefod
  8. Stængler krybende til oprette, ofte delte. 3-14cm. Blade tæt tilliggende. Strobili gullige, aks-lignende sidder uden stilk på stænglen. Uhyre sjælden, Fredet. Bjerg-ulvefod


[redigér] Eksterne henvisninger

http://dmoz.org/Science/Biology/Flora_and_Fauna/Plantae/Lycopodiophyta/Lycopodiopsida/Lycopodiaceae/

Søsterprojekter med yderligere information:


Botanik Stub
Denne botanikartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Personlige værktøjer