Unijunction-transistor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Unijunction-transistorer
Kredsløbssymbol

En unijunction-transistor (UJT) eller dobbelt-basis diode er en ikke særlig udbredt elektronisk halvlederenhed. som kun har én pn-overgang.

Der er to typer af unijunction-transistorer:

  • Den originale unijunction-transistor (UJT), er en enkel enhed som grundlæggende set er en pind af N-type halvledermateriale i hvilken en P-type materiale er blevet doterede langs noget af pindens længde, og som er med til at definere enhedsparameteren \eta. 2N2646 er den almindeligste version af UJT. UJT har tre terminaler: en emitter (E) og to baser (B1 og B2). Basen udgøres af n-type pind af silicium. To ohmske kontakter B1 og B2 er sat på dens ender. Emitteren er af p-type og den er mere doteret. Modstanden mellem B1 og B2, når emitteren en uforbundet, kaldes interbase modstanden.
  • Den programmérbare unijunction-transistor eller PUT, er en nær fætter til tyristoren. Ligesom med tyristoren består den af fire P-N-lag og har en anode og en katode forbundet til det første og sidste lag – og en gate (styreelektrode) forbundet til én af de indre lag. De kan ikke direkte ombyttes med konventionelle UJT, men udfører en lignende funktion. Med det rette kredsløbsdesign med to "programmerende" modstande for at indstille parameteren \eta, opfører de sig som konventionelle UJT. 2N6027 er et eksempel på en sådan enhed.

En UJT er f.eks. anvendelig især i simple oscillatorkredsløb.

Unijunction-transistoren var populære i hobbyelektronik kredsløb i 1970'erne og tidlige 1980'erne, fordi de muliggjorde simple oscillatorer med kun én aktiv enhed. Senere, da IC'ere blev almindelige, såsom 555 timer IC'en, svandt UJT-anvendelsen ind.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: