Valgmandskollegiet (USA)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kortskitse der angiver antallet af valgmænd for delstaterne i USA

Valgmandskollegiet er de 538 valgmænd, der hvert fjerde år udpeger USA's præsident. Hver af de 50 delstater har et antal valgmænd i et forhold, der nogenlunde modsvarer til statens befolkningstal. Desuden har hovedstaden Washington D.C., der ikke har status af stat, tre valgmænd.

Præsidentvalget er et indirekte valg. De amerikanske vælgere vælger ikke præsidenten direkte, men vælger derimod i hver stat et antal valgmænd, der har forpligtet sig til at støtte en bestemt kandidat. Den af kandidaterne, der vinder flest stemmer i en given stat, får alle statens valgmænd. Det kaldes "vinderen tager alt" (en. winner takes all). Derfor er der stor fokus på de såkaldte svingstater, hvor flertallet er tæt på at vippe til den ene eller anden side.

To stater har afvigende ordninger. I Maine og Nebraska udpeges valgmændene kredsvis i hver valgkreds til vinderen af kredsen, men staterne har også hver to valgmænd, som tildeles vinderen af staten som helhed.

Når valgmændene i hver stat er valgt, er resten en formalitet, da valgmændene i de fleste stater er forpligtet til at stemme på den kandidat, som de er valgt for. Valgmandskollegiet mødes ikke på landsplan. Valgmændene i hver stat træder derimod sammen den anden eller tredje mandag i december, hvor de afgiver deres stemme. Valgmændene stemmer på præsident og vicepræsident separat. I sjældne tilfælde kan det ske, at en "troløs" valgmand (faithless elector) stemmer efter sit eget hoved. I 2000 afgav valgmanden Barbara Lett Simmons i Washington D.C. en blank stemme i stedet for en stemme på Al Gore. Resultatet af valgmændenes afstemning i hver stat sendes til Senatet i Washington. De to kamre i kongressen (Senatet og Repræsentanternes Hus) mødes den 6. januar, hvor de optæller valgmændenes stemmer og erklærer den nye præsident og vicepræsident for valgt. Hvis ingen kandidat får absolut flertal blandt valgmændene, skal kongressen vælge en præsident/vicepræsident; dette skete i 1801 og 1825.

Meningen med valgmandskollegiet er at give de små stater større tyngde. Kandidaterne er derfor nødt til også at interessere sig for de små stater, og man undgår, at valgkampen kun drejer sig om de folkerige stater. Problemet er imidlertid, at den kandidat, der vinder præsidentvalget, ikke altid er den, der har fået flest vælgeres stemmer på landsplan. Det skete ved valgene i 1876, 1888 og i 2000. I sidstnævnte tilfælde fik Al Gore lidt flere stemmer end George W. Bush, men Bush fik flest valgmandsstemmer, fordi han vandt afgørende stater som f.eks. Florida.