Hillary Clinton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hillary Diane Rodham Clinton

Hillary Diane Rodham Clinton (født 26. oktober 1947 i Park Ridge, Illinois) var USA's førstedame fra 1993 til 2001 som præsident Bill Clintons kone. Sammen har de datteren Chelsea (født 1980). Fra 21. januar 2009 til 1. februar 2013 var hun udenrigsminister (Secretary of State) i Barack Obamas regering.

Hillary Clinton har en universitetsgrad i historie fra Wellesley College i Massachusetts i 1969 og i jura fra Yale University i 1973. I modsætning til de fleste andre præsidentfruer, var Hillary Clinton meget involveret i politikudviklingen under sin mands præsidentperiode. Hun stod bl.a. for at udarbejde en sundhedsplan. Kritikere har kaldt det upassende at hun spillede en så central rolle.

Den 7. november 2000 blev hun valgt som senator for staten New York. Hun stillede op for det Demokratiske Parti og hun vandt over det republikanske kongresmedlem Rick Lazio i en af de dyreste valgkampe i amerikansk politiks historie. Hillary Clinton er den første præsidenthustru, der er blevet valgt til et offentligt embede.

Præsidentvalget 2008[redigér | redigér wikikode]

Hillary Clinton var blandt kandidaterne til at blive det Demokratiske Partis kandidat til præsidentvalget i 2008, efter at hun i januar 2007 oprettede en "presidential exploratory committee". Men hun meddelte først sin opstilling 20. januar 2007. Hun ville i givet fald være den første kvinde, som blev nomineret som præsidentkandidat af et af de større partier i USA, og hvis hun vandt, ville hun derfor også blive landets første kvindelige præsident. Efter de sidste primærvalg 3. juni 2008 kunne hendes hovedmodstander, Barack Obama, imidlertid erklære sig som partiets kandidat med mere end halvdelen af de delegerede.[1]

Primærvalgene[redigér | redigér wikikode]

Hillary Clinton aflægger ed som udenrigsminister.

Alle meningsmålinger i det meste af 2007 pegede på Clinton som den klart foretrukne demokratiske præsidentkandidat. Hendes nærmeste rivaler var Barack Obama og John Edwards. Efter nogle debatmøder i årets slutning mellem alle partiets kandidater svandt hendes forspring imidlertid. Ved det første primærvalg, et caucus i Iowa 3. januar 2008, fik hun overraskende færre stemmer end Obama og Edwards, men genvandt sin position ved primærvalget i New Hampshire 8. januar 2008. Op til primærvalget i den første sydstat, South Carolina, bragte Bill Clinton og andre af Hillary Clintons støtter raceaspektet ind i valgkampen, bl.a. ved at fremhæve, at Martin Luther Kings idealisme kun blev realiseret takket være præsident Lyndon B. Johnson. Det kan have medvirket til en begyndende polarisering i partiet, som i den overvejende sorte South Carolina gav Obama 55% af de demokratiske stemmer mod 27% til Clinton.

Edwards trak sig ud af kampen før den såkaldte Super Duper Tuesday 5. februar. Her vandt Obama de fleste stater, men da Clinton vandt de største, Californien, New York og New Jersey, fik de næsten lige mange delegerede ud af det.

Billedet ændrede sig for en periode i Clintons disfavør, da Obama vandt de næste 12 stater i træk. Med sejre i Rhode Island og Texas genvandt hun dog noget af det tabte. Hendes kampagnestab bragte nu Michigan og Floridas særlige status ind i diskussionen. De to staters primærvalg var af DNC, partiets øverste myndighed, erklæret ugyldige, da de to stater, trods trusler om sanktioner, havde rykket deres valg frem. Obama og Clinton støttede begge oprindeligt sanktionerne, som indebar, at de to stater ingen indflydelse ville få på den endelige afgørelse. Clinton-lejren skiftede mening, hvilket kunne give hende de fleste af de to staters delegerede. Den 1. juni 2008 blev der gennemført et kompromis, som betød at Florida og Michigan hver kun ville tælle med 50 %, hvilket medvirkede til, at Obama efter de sidste primærvalg i South Dakota og Montana den 3. juni 2008 kunne erklære sig som vinder og dermed demokraternes præsidentkandidat.

I marts måtte en af Clintons nærmeste støtter, Geraldine Ferraro (som havde været Walter Mondales vicepræsidentkandidat i 1984) træde tilbage efter at have antydet, at Obama kunne tilskrive hudfarven sin position.

Barack Obamas første regeringsperiode[redigér | redigér wikikode]

Den 1. december 2008 offentliggjorte den nyvalgte amerikanske præsident Barack Obama, hvad mange havde forventet, nemlig at Hillary Clinton vil få posten som udenrigsminister. Hermed havde Obama fået den mest magtfulde udenrigsminister nogensinde, og mest kendte allerede før indsættelsen. Og en person med betydelige internationale kontakter. En af de punkter Obama påpegede i udnævnelsen af Clinton, var at hun "om nogen kunne re-etablere relationerne fra USA til resten af verden".

Bøger af Hillary Clinton[redigér | redigér wikikode]

Hillary Clinton har udgivet to bøger: It Takes a Village og selvbiografien Living History (da. Levende Historie) i 2003.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikiquote har citater relateret til: