Vanadium-redox-flow-celle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Vanadium-redox-flow-batteriets principskitse.

Vanadium-redox-flow-batteriet eller VRB er en redox-flow-celle og blev opfundet af Professor Maria Skyllas-Kazacos ved University of New South Wales i Australien og har en cyklusvirkningsgrad på 75-90%. [1] Ved en 1 molær opløsning har vanadium-redox-flow-cellen en cellespænding på ca. 1,26-1,6V. Etableringsomkostningerne kan være så lave som 150 USD per kWh (årstal?).

En praktisk installation startet i 2001 hos Hokkaido Electric Power Co. har en forventet membranlevetid på 8 år og forventes at have mere end 16.000 oplade-aflade-cykler. Efter de 8 år kan membranen relativt let udskiftes.

Energitætheden for en 1 molær opløsning er ca. 25 Wh/kg og er derfor bedst egnet til stationære anlæg til f.eks. oplagring af energi fra vindenergi eller energiudligning mellem dag og nat.

I 2011 blev det offentliggjort at Vanadium-redox-flow-cellen nu kan få øget sin energitæthed med 70% og gøres mere stabil. [2]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. An Historical Overview of the Vanadium Redox Flow Battery Development at the University of New South Wales, Australia Citat: "...With high energy efficiencies of over 80% and a cycle life of greater than 16,000 cycles, the Vanadium Redox Flow Battery that was pioneered at the University of New South Wales has been shown to be superior to any other battery system currently available...", hovedside
  2. DOE/Pacific Northwest National Laboratory (2011, March 17). Electric grid reliability: Increasing energy storage in vanadium redox batteries by 70 percent. ScienceDaily

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]