Vestinere

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Vestinerne var en stamme, der i oldtiden beboede et område i Mellemitalien, afgrænset af floderne Fino og Aterno. De største byer i området var Pitinum (tæt på nutidens L'Aquila), Aufinum (Ofena), Peltuinum (Prata d'Ansidonia), Pinna (Penne) og Aternum (Pescara, som var delt med Marrucinerne).

På dette kort fra 1624 ses vestinernes område som en landstribe i midten af billedet ("VESTINI").

Historie[redigér | redigér wikikode]

Et af de ældste vidnesbyrd om Vestinerne, er en skulptur, Krigeren fra Capestrano, dateret fra det 6. århundrede f.Kr. og fundet nær Capestrano i provinsen Aquila. Skulpturen er i dag udstillet i Abruzzos arkæologiske museum i Chieti.

Vestinerne nævnes første gang i historiebøgerne i forbindelse med, at de sluttede sig sammen med Romerrigets fjender, da den anden Samniske krig begyndte i 325 f.Kr. Romerne vandt, og fra 302 f.Kr. var Vestinerne deres allierede. Vestinerne talte oprindeligt det italiske sprog oskisk, men efter Forbundsfællekrigen 90-88 f.Kr. blev området en del af selve Romerriget, og befolkningen blev anerkendt som romerske borgere og begyndte at tale latin.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Teksten er primært baseret på Encyclopædia Britannica (1911), som ikke længere er beskyttet af ophavsret.