Vestre Slidre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 17. mar. 2013, 11:18 af OctraBot (diskussion | bidrag) OctraBot (diskussion | bidrag) (migrateToWikidata at d:q488439)
Vestre Slidre
Våben Kort
Vestre Slidres kommunevåben Vestre Slidres beliggenhed
Fakta om Vestre Slidre
Kommunenummer: 0543
Fylke: Oppland
Kommunesæde: Slidre
Areal: 464 km²
Indbyggere: 2.217 (2006)
Politik
Borgmester: Eivind Brenna
Sprog: Nynorsk
Websted: Slidre.kommune.no www.Vestre Slidre.kommune.no
Vestre Slidre på Commons
Lomen Stavkirke

Vestre Slidre er en kommune i Oppland fylke i Norge. Den grænser i nordvest til Vang, i nordøst til Øystre Slidre, i øst til Nord-Aurdal og i sydvest Hemsedal. Kommunen ligger i Valdres i det centrale Syd-Norge mellem Hallingdalen og Gudbrandsdalen.

Areal og befolkning

Kommunen deles ofte op i områderne Røn, Slidre og Lomen.

Folk fra Vestre Slidre omtales ofte som vestreslidringer, mens folk fra det største sted Røn omtales som rønsbygding. Der er også blevet brugt et andet begreb: «rønsing» som tidligere var en nedsættende betegnelse. En rønsing var for et par generationer siden en mindre begavet person. Det noget bredere begreb slidring er også almindeligt. Lomesbygding er man, hvis man kommer fra Lomen. Kommunecenteret ligger i Slidre sentrum.

Historie

Man kender en del til disse bygder fra sagatiden og før den tid også. Af de mest dominerende minder, som stadig findes, er runestenen Einangstenen fra år 300.

Fra sagaerne kan man læse, at Harald Hårfager var den første konge (872930) af Norge. I 866 gik han ind i den første af en serie krige mod små kongeriger. En af disse var kampen med Skallagrim Kveldulvssøn i Vestre Slidre. Senere i 872, efter at have vundet slaget i Hafrsfjord nær Stavanger, blev han konge af hele landet.

Snorri Sturluson fortæller i Heimskringla, at Olav den Hellige i 1023 kom uden varsel fra Sogn under sin kristningsfærd i Norge. I Slidre var bønderne uforberedte, og han erobrede alle deres både. Som løsepenge for at få bådene tilbage måtte de acceptere hans kristendom.

Seværdigheder

Galleri


Eksterne henvisninger


61°05′35″N 8°58′41″Ø / 61.09306°N 8.97806°Ø / 61.09306; 8.97806