Snorri Sturluson

Snorre Sturluson af Christian Krohg (1852-1925)

Snorri Sturluson (norsk: Snorre Sturlason) (1179–23. september 1241) var en islandsk høvding, forfatter og skjald. Han havde stor politisk indflydelse i sin samtid som medlem af Altinget, men er i dag mest kendt som forfatter til Snorris Edda.

Opvækst og familie

Snorri blev født på Hvamm i Dalir på Island. Forældrene var Sturla Þórðarson og Guðný Böðvarsdóttir, men han blev opfostret og oplært hos sin fosterfar Jón Loptsson (1124–1197) – datidens fremmeste høvding, der omtales som Islands klogeste mand. Han kom fra en mægtig familie, der stammede fra Halvdan Svarte, og boede på gården Oddi, som var et litterært og kulturelt centrum på Island. Dér lærte Snorri at læse og skrive, fik oplæring i latin, teologi, geografi og islandske love. I 1206 flyttede han til Reykholt og boede der resten af livet. Snorri havde to ældre brødre, Þórður (Tord] og Sighvatur (Sigvat).

Snorri på Island

Snorri var høvding og en af Islands mægtigste personer i sin tid. Fra 1215 til 1218 og fra 1222 til 1231 var han repræsentant i det islandske Alting, hvor han havde det højeste embede som 'lovsigemand', en lagmand som kunne lovene udenad. Han boede hele tiden på Island bortset fra årene 1218–1220 og 1237–1239, hvor han opholdt sig i Norge.

Gennem sit ægteskab med Hallveig Ormsdatter, enke efter Bjørn Torvaldssøn, blev Snorri en af Islands rigeste mænd. Som høvding brugte han systematisk sine tre døtre Hallbera, Tordis og Ingebjørg til at bygge sin magt op. Uden dem er det svært at se, at han kunne være blevet så mægtig. Hallbera blev gift med Arne Magnusson i 1218. Seks år senere blev Tordis gift med Torvald Vatnsfjording og Ingebjørg med Gissur Torvaldssøn, den svigersøn, der senere udførte kongens ordre om at få Snorri dræbt. Hallbera blev samme år skilt fra Arne, men bortgiftet på ny i vinteren 1227/28, denne gang til høvdingen Kolbein den Unge, og i sådan et hastværk, at efter brylluppet, der foregik på Snorris gård, tog svigersønnen hjem til sin gård uden at få sin kone med. Snorri måtte selv på et senere tidspunkt få hende sendt efter. En vigtig grund til Snorris tab af position på Island omkring 1230 var netop, at døtrenes ægteskaber holdt op med at fungere til hans fordel, som pant på hans venskaber med andre høvdinge. Hallbera døde i 1231, samme år blev Ingebjørg skilt, og Tordis, der var blevet enke i 1228, nægtede at bøje sig for sin fars krav om gengifte.

Snorri i Norge

Snorri var i Norge to gange. Første gang var i 1218–1220. Da var kong Inge (1185–1217) død, og hans halvbror Skule jarl (Skule Bårdsson, 1188–1240) regnede med at overtage titlen. Imidlertid havde birkebeinerne i 1217 valgt Håkon 4. Håkonsson ("Håkon den gamle") som konge, bare tretten år gammel. I 1219 blev han trolovet med Skule jarls datter Margrete for at sikre Skules loyalitet mod den unge konge.

Senere kom det alligevel til kamp mellem Skule og hans svigersøn kong Håkon om, hvem der skulle være konge. Snorri støttede Skule og gik også i al hemmelighed ind i hans hird som lensmand.

Han besøgte Norge for anden gang i 1237–1239. Dette var delvis for at undgå at opholde sig på Island i Sturlingtiden. Ca 1230 var Snorris position i hjemlandet stærkt reduceret. I 1232 havde han forberedt en sag mod Kolbein den Unge, enkemand efter Snorris datter Hallbera, om arven efter Hallbera. Det endte med et forlig mellem parterne, hvori indgik en aftale om, at Kolbeins søster skulle giftes med Snorris søn Orækja. Efter forliget fortalte Sturla Tordsson, at hans far, Snorris bror høvdingen Tord, havde udtalt: "Jeg har en mistanke om, at min bror Snorri har foretaget et vennebytte, og solgt sit venskab med Sigvat [Snorris og Tords bror] og Sturla [Sigvats søn], men accepteret Kolbeins venskab." Allerede i 1234 kom det til et sammenstød mellem Snorri og Kolbein. Året efter kom det til åben konflikt mellem Snorri og hans bror Sigvat og brorsønnen Sturla. Sturla var lige ankommet Island som udsending for kong Håkon, i det ærinde at få Island underlagt Norge. Sturla fornyede sit venskab med farbroren Tord, men ikke med sin anden farbror, Snorri, som han tværtimod tvang til at flygte til Norge i 1237.

I Norge opsøgte Snorri sin ven Skule, men siden sidst var Håkon formelt blevet valgt til konge på rigsmødet i Bergen i 1223. Skule planlagde et oprør mod Håkon, og da Snorri støttede Skule, blev han stemplet som forræder og forlod Norge i 1239, på trods af kongens forbud. Snorri havde sandsynligvis fået titel af jarl, og ser ud til at have sat alt ind på, at Skule ville blive den vindende part i striden. Det eneste, der nu kunne redde Snorri, var et magtskifte i Norge, men Skules oprør slog fejl, og han blev dræbt i 1240. Håkon beordrede Snorris fjende og tidligere svigersøn Gissur Torvaldson til at dræbe Snorri. Gissur og en flok andre vikinger dræbte Snorri 23. september 1241 på hans gård Reykholt.

Digtning

Hans mest kendte værker er Heimskringla og Snorris Edda, og det er formodentlig også ham, der skrev Egils saga.

Heimskringla (ca. 1220–1235) er en samling af kongesagaer, en historiebog som handler om Norges konger fra Halvdan Svarte (850), Olav Tryggvason og til kong Sverre (1177). Heimskringla har sit navn efter åbningsordene i værket, "Kringla Heimsins" – "den runde jordskiva". Heimskringla kom til at betyde meget for skabelsen af en norsk nationalfølelse.

Snorris Edda (ca. 1220–1230) er en lærebog eller håndbog i digtekunst. Den Ældre Edda handler om de norrøne gudemyter, bl.a. Odin og Thor. Bogen begynder med en prolog, hvor skabelsen af verden bliver beskrevet sammen med rødderne til den hedenske religionen og de gamle guder, aserne.

Egils saga antages at være skrevet af Snorri. Det er en saga om Egil Skallagrimson. Handlingen foregår i år 850 – 1000, for det meste i Norge og Island.

Gustav Vigeland rejste en statue af Snorri i Bergen i 1938. En kopi er rejst på gården Reykholt (1947).

Se også

• Edda-digtene, Yngre Edda, Ældre Edda, Nordisk saga
• Jagten på Odin

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Snorri Sturluson

• Edda Snorra Sturlusonar (oldislandsk)
• Snorris Eddasagn (oversat af Thøger Larsen)
• Gylfaginning (oversat af Finnur Jónsson)
• Heimskringla (oldislandsk)
• Jakten på Odin J.M. Stenersens Forlag