Virginal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Virginal
Virginal
Klassifikation
Relaterede instrumenter

Et virginal/muselar/ottavino er et musikinstrument af cembalofamilien.

Jan Molenar (1610-68): Kvinde ved muselar
Jan Vermeer (1632-1675), kvinde ved muselar. Bemærk at stellet er lavet, så instrumentet spilles stående

I modsætning til cembaloet og spinettet er strengene placeret parallelt med tastaturet. Dette giver et kompakt kisteformet eller polygonalt instrument.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Virginaler var populære husinstrumenter i det 16. og 17. årh. især i Flandern og Italien, hvorfra en del instrumenter er bevaret. På samtidige flamske malerier fra borgerhjem ses ofte musikinstrumenter – også virginaler. De mest berømte byggere var Hans og Ioannes Ruckers fra Antwerpen.

Virginal af Gabriel Townsend, London 1641 (Musée de la Musique, Bruxelles)

I den flamske kunst fra 17. årh. optræder virginalet ofte. Instrumentet er – som gambe og lut – symbol på kærlighed og indgår derfor bl.a. i Johannes Vermeers stærkt symbolske billeder sammen med andre kærlighedssymboler som Amor og Temperantia (mådehold). Instrumenter der ligger ubenyttede hen (som gamben på billedet) viser, at der er plads til en elsker. På det sidste billede holder Amor i baggrunden et kort med tallet "1" med betydningen: "du må kun have én mand."

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Virginalet er et mindre husinstrument, der fandtes i forskellige udformninger. Tastaturet rækker på italienske instrumenter typisk frem på kassens forside som også er polygonale, mens det på de flamske instrumenter er indlejret i kassen, som er kisteformet. Flamske virginaler byggedes med tastaturet til højre (kaldet "muselar") eller tastaturet til venstre (ofte kaldet "spinet" – dette skal ikke forveksles med instrumentet i artiklen spinet, som er vingeformet). Placeringen af tastaturet giver en klangforskel, idet spinet-versionen knipser strengene nær fastgøringspunktet som cembaloet og dermed har en lignende klang, mens muselar-versionen knipser strengene tæt på midten og giver en mere rund og fløjteagtig klang. Virginalet blev også bygget som oktavinstrument "ottavino", der kunne placeres oven på et stort virginal, så de blev et tomanuals instrument, der spillede 4' fra øverste manual og 8' + 4' fra nederste manual – kaldet "moeder" og "kind" (flamsk: "mor og barn") – se eksterne henvisninger

Toneomfang[redigér | redigér wikikode]

Ofte C-c3 med kort oktav (45 taster). Der findes også instrumenter med større omfang, ofte engelske.

Repertoire[redigér | redigér wikikode]

Blandt komponister som har skrevet for det flamske virginal er Peter Philips og Jan Sweelinck, samt engelske komponister som William Byrd og John Bull.

Spilleteknik[redigér | redigér wikikode]

Der anvendes samme teknik som for de øvrige instrumenter i cembalofamilien.

Stemning[redigér | redigér wikikode]

Der anvendes samme systemer til stemning som for de øvrige instrumenter i cembalofamilien.

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]