Weissensee

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Weissensees beliggenhed i Berlin.

Weissensee (Weißensee) er et område i bydelen Pankow i Berlin, Tyskland. Området er opkaldt efter den lille Weisser See, der ligger i området. Indtil reformen af Berlins bydele i 2001 udgjorde Weissensee sin egen bydel, men har siden været en del af den nye større bydel Pankow, der også omfatter Prenzlauer Berg. Alle bydele ligger i det tidligere Østberlin.

Weissensee blev første gang nævnt i 1313 som Wittense. De første beboere bosatte sig på østsiden af søen, hvor en gammel handelsrute forbandt Berlin med Szczecin (Stettin) og Østersøen. Ruten kendes i dag som Bundesstraße 2.

Søen Weisser See.

Som Berlins befolkningsmæssigt mindste bydel har Weissensee historisk befundet sig lidt i skyggen af nabobydelene Prenzlauer Berg og Pankow. Området er dog de senere år blevet mere populært grundet dets nærhedd til det fashionable, men dyre Prenzlauer Berg. Området omkring Weisser See er karakteriseret ved sin historiske arkitektur og mange parker. Kunstskolen Kunsthochschule Berlin-Weissensee ligger også i området. Den jødiske kirkegård i Weissensee er en af Europas største. Her er bl.a. maleren Lesser Ury og udgiverne Samuel Fischer og Rudolf Mosse begravet.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Koordinater: 52° 33′ N, 13° 28′ Ø