White Christmas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

"White Christmas" er titlen på en julemelodi skrevet af Irving Berlin i 1941 til filmen Holiday Inn (dansk: Den glade kro). Sangen blev sunget i filmen og indspillet på plade af Bing Crosby.

Første gang "White Christmas" blev sunget offentligt var juledag 1941, hvor Bing Crosby sang sangen i sit NBC radio-show The Kraft Music Hall. "White Christams" med Bing Crosby er den bedst sælgende singleplade nogensinde med et anslået salgstal på ikke under 50 millioner eksemplarer verden over[1].

Sangen fik en Oscar i 1942 for bedste sang.

Elvis Presleys versioner

"White Christmas" kom i Elvis Presleys version i november 1957, hvor den var et af numrene på Presleys første julealbum, Elvis' Christmas Album. Elvis indspillede sangen hos Radio Recorders i Hollywood den 6. september 1957.

I 2008 udgav RCA en CD med titlen Christmas Duets. Denne rummer en række af kendte julesange i Elvis Presleys fortolkning, men re-mixet, således at hvert nummer er ændret til en duet. På denne CD er "White Christmas" i en version, hvor Elvis synger duet med Amy Grant[2].

Andre versioner

Blandt de mange som herudover har indspillet "White Christmas" er bl.a.:

Referencer