Elvis Presley
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Elvis Aaron Presley (8. januar 1935 - 16. august 1977), også kendt som The King of Rock 'n' roll eller slet og ret The King, blev født i et fattigt hjem i Tupelo, Mississippi, USA. Tvillingebroderen Jesse Garon Presley var død ved fødslen, og Elvis voksede op som forældrene Vernon og Gladys Presleys eneste barn. Som 13-årig flyttede han i 1948 med sine forældre til Memphis, Tennessee.
Elvis blev musikalsk inspireret af tidens popmusik og countrymusik. Sine første musikalske erfaringer fik Elvis i den lokale kirke, hvor han både hørte og sang gospel. Fra han forlod skolen og til sit gennembrud som 18-årig ernærede han sig som lastbilchauffør hos et el-firma.
Den 18. juli 1953 indspillede han My Happiness og That´s When Your Heartaches Begin i Sam Phillips' studie Sun Records, formodentlig som en gave til sin mor. 5. - 6. juli 1954 kom han tilbage for at indspille endnu en plade, men uden helt at ramme den sound, som han ønskede. Med i studiet var guitaristen Scotty Moore og bassisten Bill Black, der begge var kendte studiemusikere hos Sun. Under en pause i optagelserne begyndte Presley at klovne lidt med sangen That's All Right (Mama), og de andre to fulgte med i klovnerierne. Sam Phillips optog dem på bånd, her var lige præcis den sound, som de havde søgt. Gruppen indspillede dernæst Blue Moon of Kentucky og de to numre blev udsendt som single den 8. juli. Phillips havde længe været på udkig efter en hvid sanger, der lød som en sort, og med Elvis havde han fundet en sådan. Sun Records solgte i 1955 Presleys kontrakt til RCA Victor for 40.000,- dollars (heraf 5.000 direkte til Elvis), på daværende tidspunkt den største kontraktsum nogensinde. Elvis' første pladeudgivelse hos RCA var Heartbreak Hotel.
I 1956 bragede han igennem på den internationale scene med en lyd og stil, som kombinerede mange af de musikelementer, han havde mødt. Elvis nedbrød på mange måder de sociale og racemæssige barrierer i tiden og indvarslede en ny æra i amerikansk populærmusik. Hans sceneoptræden var dynamisk og præget af rullende hoftebevægelser af en hidtil uset seksuelt udfordrende karakter. Hans manager Tom Parker var med til at ændre hans repertoire til flere ballader og en mere poporienteret stil.
I 1957 købte Elvis Graceland, som efter hans død årligt besøges af flere end 600.000 mennesker fra hele verden, i USA kun overgået af Det Hvide Hus.
Fra 1958 til 1960 aftjente Elvis sin værnepligt i Vesttyskland. Under opholdet i Tyskland boede Elvis med hele sin omgangskreds i et lejet hus i Bad Nauheim, hvor han også mødte sin senere hustru Priscilla, som han blev gift med 1. maj 1967 i Las Vegas. 1. februar 1968 blev datteren Lisa Marie født. Elvis og Priscilla blev skilt den 9. oktober 1973.
Elvis var spændt på, om hans mange fans havde svigtet ham mens han var i Tyskland. Men Tom Parker havde sørget for, at RCA jævnligt udsendte plader med Elvis mens han var soldat, og da soundtracket fra hans første film efter soldatertiden, G.I.Blues, var på LP-hitlisten i USA i 111 uger i træk, var det tydeligt for enhver, at successen atter var hjemme. Snart tordnede han frem igen med sange som It's Now Or Never, Are You Lonesome Tonight og Return To Sender.
Fra 1956 og frem til 1973 medvirkede Elvis i mange film, i alt 33 - startende med Love Me Tender og med de halvdokumentariske Elvis: That's The Way It Is og Elvis On Tour som de sidste.
I årene med de mange filmindspilninger optrådte Elvis ikke live før end i 1968. Her optrådte han for et inviteret publikum i en TV-Special, der var sponseret af Singer Symaskiner og som i realiteten var hans Comeback Show, hvor han i sort lædertøj sang en række af de gamle hits fra 1950'erne. Fra 1969 og frem til sin død stod der turné og liveoptræden på programmet, hovedsageligt på International Hotel i Las Vegas. Den største af de mange koncerter var Aloha From Hawaii fra 1973, hvor over 1.2 milliarder TV-seere så Elvis via satellit. Det var en velgørenhedskoncert for kræftforskning og den første gang nogensinde, at en TV-udsendelse blev transmitteret til hele verden.
Elvis menes at have solgt over 1 milliard plader. [1] I USA fik han guld-, platin- eller multiplatin-belønninger for 140 forskellige albums og singler.
På grund af forkert kost blev Elvis i sine sidste leveår stadig mere og mere overvægtig. Han var tit på slankekur, men tog lynhurtigt på i vægt igen. Elvis blev gradvist afhængig af sovemedicin, angsthæmmende og opkvikkende medicin. Hans personlige læge, George Nichopoulos, mistede sin autorisation i en tre måneders periode på grund af dårlig rådgivning og for at have givet Elvis for meget receptpligtig medicin. Den 16. august 1977, dagen før den planlagte start på endnu en turne, blev Presley fundet liggende livløs på sit badeværelsesgulv hjemme i Graceland. Trods ihærdige genoplivningsforsøg såvel hjemme som på hospitalet blev han erklæret død på Baptist Memorial Hospital i Memphis kl. 15.30. Den egentlige dødsårsag blev aldrig fastslået, men blev angivet som "uregelmæssig hjertefunktion".
[redigér] Filmografi
Love Me Tender (1956),
Loving You (1957),
Jailhouse Rock (1957),
King Creole (1958),
G.I.Blues (1960),
Flaming Star (1960),
Wild In The Country (1961),
Blue Hawaii (1961),
Follow That Dream (1962),
Kid Galahad (1962),
Girls! Girls! Girls! (1962),
It Happened At The World's Fair (1963),
Fun In Acapulco (1963),
Kissin' Cousins (1964),
Viva Las Vegas (1964), (i Europa markedsført som Love In Las Vegas)
Roustabout (1964),
Girl Happy (1965),
Tickle Me (1965),
Harum Scarum (1965), (i Europa markedsført som Harem Holiday)
Paradise Hawaiian Style (1966),
Frankie And Johnny (1966),
Spinout (1966), (i Europa markedsført som California Holiday)
Easy Come, Easy Go (1967),
Double Trouble (1967),
Clambake (1967),
Stay Away, Joe (1968),
Speedway (1968),
Live A Little, Love A Little (1968),
Charro! (1969),
The Trouble With Girls (1969),
Change Of Habit (1970),
Elvis: That's The Way It Is (1970),
Elvis On Tour (1973).
[redigér] Eksterne kilder/henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
