Shu-bi-dua

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Shu-bi-dua
Oprindelse København Danmark
Genre(r) Rock, Pop
Aktive år 1973-2011
Pladeselskab Polydor, Storkophon, ELAP Music, CMC Records
Associerede acts Passport, Hardinger/Thorup, Musikkollektivet, Einstein, Los Valentinos, Michael Hardinger, Jørgen Thorup, Krisekoret
Hjemmeside www.shubidua.dk
Medlemmer
Michael Bundesen
Kim Daugaard
Peter Andersen
Ole Kibsgaard
Jacob Christoffersen
Tidligere medlemmer
Michael Hardinger (1973-1997)
Poul Meyendorff (1973-1974)
Niels Grønbech (1973-1977)
Bosse Hall Christensen (1973-1981)
Jens Tage Nielsen (1973-1981)
Claus Asmussen (1974-2005)
Kasper Winding (1981-1984)
Willy Petersen (1981-1986)
Paul Callaby (1984-1988)
Jørgen Thorup (1987-2001)
Inspireret af The Beatles, Elvis Presley, Bee Gees

Shu-bi-dua er en dansk popgruppe, der blev dannet i 1973 i København. Gruppen har gennem tiden haft en skiftende medlemsskare, og i dag er eneste oprindelige medlem forsanger Michael Bundesen. Shu-bi-dua har solgt over seks millioner albummer, hvilket gør dem til det bedst sælgende navn i Danmark nogensinde.[1][2]

Gruppen har udgivet en lang række albums, i mange år blev der udgivet et om året. Blandt deres mest populære sange er "Hvalborg", "Sexchikane", "Vuffelivov", "Danmark", "Fed Rock", "Stærk Tobak" og deres udgave af Holger Drachmanns "Midsommervisen", som mange steder synges sammen med eller sågar i stedet for den oprindelige version. De har optrådt utallige gange, men er i sær blevet forbundet med Fredagsrock i Tivoli. Under deres koncerter har publikum for vane at smide kiks efter bandet, under sangen "Hvalborg".

Bandet har ikke været aktivt siden 2011, hvor Bundesen fik en blodprop. I 2013 modtog gruppen Danish Music Awards Ærespris.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Opstart (1973)[redigér | redigér wikikode]

Shu-bu-duas mangeårige forsanger Michael Bundesen.

Forud for Shu-bi-dua spillede guitaristerne Michael Hardinger og Poul Meyendorff, trommeslageren Bosse Hall Christensen og bassisten Niels Grønbech i en gruppe, der gik under navnet Passport. Gennem et fritidsjob på Danmarks Radio's P3, lærte Michael Hardinger, Michael Bundesen, der dengang var nyhedsoplæser, at kende – og dette førte til at gruppen blev udvidet med Bundesen og hans kammerat keyboardspilleren Jens Tage Nielsen.

Passport udsendte i starten af 1973 singlen "Tomorrow/Everything's Wrong", hvorefter singlen "Fed Rock/Tynd Blues" blev udsendt under navnet Shu-bi-dua (Opkaldt efter koret på "Fed rock" der lyder "Shubidua, shubidua"), inden gruppen igen som Passport udsendte singlen "Change of the Guard/Highway of Living". Shu-bi-dua var oprindeligt tænkt som en engangsgruppe, men på grund af den store succes med singlen "Fed Rock", valgte man at indspille mere materiale.

Tidlige år (1973 – 1975)[redigér | redigér wikikode]

Som Shu-bi-dua fik gruppen hurtig succes, og navnet Passport blev droppet helt. I 1974 udsendtes det første album Shu-bi-dua. Efter indspilningen af det første album forlod Poul Meyendorf gruppen og blev erstattet af Claus Asmussen, der var tekniker på det første.

På grund af den massive succes med den første plade, besluttede Shu-bi-dua at lave en opfølger, der slet og ret kom til at hedde Shu-bi-dua 2. De 2 første albummer var især kendetegnet af at indeholde musikalske undersættelser, af engelsksprogede rock klassikere, af bl.a. The Beatles og Elvis Presley.

Folkeligt gennembrud med egne kompositioner (1976 – 1980)[redigér | redigér wikikode]

Kim Daugaard der kom med i bandet i 1977.

Fra og med Shu-bi-dua 3 (1976), begyndte gruppen i højere grad at indspille egne kompositioner. Gennembruddet i denne proces, kom på 3'eren med "Hvalborg". I 1977 kom Kim Daugaard med i bandet.

Året efter udkom Shu-bi-dua 4, der til dato er Shu-bi-duas største kommercielle succes, med over 400.000 solgte plader[3]. Det var bl.a. på denne plade at numre som "Vuffelivov", "McArine" og "Sommergryder" var at finde.

Succesen fortsatte over de følgende år, om med plader som 78'eren (1978), Shu-bi-dua 6 (1979) og Shu-bi-dua 7 (1980), leverede Shu-bi-dua en lang række populærer melodier, som mange stadig kan synge med på den dag i dag. Det er bl.a. numre som "Den Røde Tråd", "Danmark", "Knuden", "Rom & Cola", "Minus Til Plus", "Midsommersangen" og "Den Himmelblå".

Krise og udskiftning i bandet (1981 – 1983)[redigér | redigér wikikode]

Bosse Hall Christensen der var med i gruppen fra 1973-1981.

Efter at have lavet den ene kommercielle succes efter den anden op gennem 1970'erne oplevede gruppen at der opstod et øget pres, menneskeligt som musikalsk, for at bibeholde succesen. Dette udviklede sig til interne opgør om retningen i bandet, hvilket førte til det første større udskiftningsboom. I sidste halvdel af 1981 forlod Bosse Hall Christensen og Jens Tage Nielsen gruppen, i stedet trådte Kasper Winding og Willy Pedersen til. Musikkens karakter ændrede sig, men bandet forblev populært. Shu-bi-dua indspillede tre plader i starten af 1980'erne: Shu-bi-dua 8 (1982), Shu-bi-dua 9 (1982) og Shu-bi-dua 10 (1983).

Michael Bundesens exit og Shu-bi-dua 11 (1984 – 1985)[redigér | redigér wikikode]

Efter Shu-bi-dua 10 (1983), var Michael Bundesen kørt træt i Shu-bi-dua. De senere års interne stridigheder, kombineret med arbejdspresset ved at lave tre plader inden for under 2 år, kombineret med mange koncerter, gjorde at forsangeren havde brug for en pause. Derfor trak han sig i 1984 ud af gruppen for at være med til at starte Københavner-kanalen Kanal 2 sammen med bl.a. Klaus Riskær Pedersen.

Efter Bundesens exit valgte de restende medlemmer i gruppen at prøve kræfter med en plade (Shu-bi-dua 11 (1985)), uden deres karakteristiske forsanger. Dette blev dog aldrig nogen større kommerciel succes.

Bundesens tilbagekomst, Shu-bi-dua 12 og Den Røde Tråd (1987 – 1989)[redigér | redigér wikikode]

Efter 4 år som stationsforstander, i 1987, vendte Michael Bundesen tilbage som frontmand i Shu-bi-dua. Dette blev markeret med albummet Shu-bi-dua 12 som udkom samme år. Dette blev dog heller ikke nogen større succes trods hittet "Kor, Kærlighed og Klokkeklang".

Efter Shu-bi-dua 12 realiserede gruppen en gammel drøm om at gå til filmen. I 1989 udkom filmen Den røde tråd, der var skrevet af Shu-bi-dua selv og produceret af Regnar Grasten. Bandet spillede også de centrale roller, sammen med bl.a. Ulf Pilgaard, Claus Ryskjær og Thomas Eje. Filmen fik en katastrofal modtagelse af anmelderne, og blev heller ikke nogen kommerciel succes. På premieredagen spillede de en koncert på taget af Palads i København, hvor der kom over 20.000 mennesker.

Fornyet succes (1990 – 1997)[redigér | redigér wikikode]

Mens anmelderne havde travlt med at dømme Shu-bi-dua ude, genudsendte pladeselskabet Elap Music i 1990 gruppens plader på CD, samtidigt med opsamlingspladen Stærk Tobak – 32 Hits!. Da det vidste sig, at der stadig var et godt salg i Shu-bi-duas gamle hits, fik gruppen nyt blod på tanden til at forsøge sig med endnu et album.

I 1992 udkom Shu-bi-dua 13, der igen sendte gruppen til tops på hitlisterne. Ikke mindst nummeret "Sexchikane" gik hen og blev et kæmpehit.

De følgende år fulgte en tid, med masser af koncerter og albumudgivelser. I 1993 udkom både Shu-bi-dua 14 live-udgivelsen Live og glade dage samt julealbummet Shu-bi-40 indspillet i reggaestil. Der var med andre ord masser af succes i første halvdel af 1990'erne både på plade- og koncertfronten til og med Shu-bi-dua 15 i perioden 1995-96.

Hardingers exit og 25 års jubilæum (1997 – 1998)[redigér | redigér wikikode]

Ole Kibsgaard, der erstattede Michael Hardinger i 1997.

Omkring Shu-bi-dua 16 opstod der uvenskab og uenighed om gruppens fremtidige musikalske kurs. Ganske uventet kulminerede det med, at Michael Hardinger forlod gruppen i 1997, efter 24 år i Shu-bi-dua. Bruddet førte til en krise, der fik gruppen til at stoppe op og gøre sig overvejelser for fremtiden. Resultatet blev dog, at Shu-bi-dua valgte at fortsætte med guitaristen Ole Kibsgaard i stedet for Hardinger.

I 1998 blev gruppens 25 års jubilæum markeret ved udgivelsen af 3-dobbelt-albummet Shu-bi-læum.

De senere år (1999 – 2011)[redigér | redigér wikikode]

Shu-bi-dua forsatte sit virke med pladeudgivelser, bl.a. Shu-bi-dua 17, og koncerter i de kommende år. I 2001 blev keyboardspilleren Jørgen Thorup skiftet ud med Jacob Christoffersen og i 2005 – kort efter udsendelsen af Shu-bi-dua 18 - var det Claus Asmussens tur til at sige farvel, efter mere end 30 sammenhængende år i gruppen.

Gruppen var i perioden fortsat meget efterspurgte til sommerens koncerter, mens der ofte gik flere år mellem pladeudgivelserne.

Bundesens sygdom (2011-)[redigér | redigér wikikode]

Torsdag d. 19. maj 2011 blev Michael Bundesen ramt af en blodprop i hjernen[4]. Dette medførte at gruppen valgte at aflyse den forestående sommerturne, samt at det annoncerede arbejde[Kilde mangler] med pladen Shu-bi-dua 19 blev sat på pause på ubestemt tid. Der blev i de følgende år, i dagpressen flere gange skrevet om Bundesens tilstand og genoptræningsforløb, men der har på nuværende tidspunkt (2013) ikke været nogle officielle udmeldinger omkring et tidspunkt for en evt. genoptagelse af gruppens aktiviteter. Den 23. maj 2013 var Jørgen Thorup og Michael Hardinger gæster i DR's Aftenshowet, hvor Hardinger gav udtryk for, at Bundesen var i bedring og muligvis kunne optræde i 2014. 9. november 2013 modtog Shu-bi-dua Danish Music Awards Ærespris, som blev overrakt til Michael Hardinger, Kim Daugaard og Michael Bundesen, som sad i kørestol.

Medlemmer gennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Gruppen er dermed nu i sin længste periode uden tilgang af medlemmer, eftersom Claus Asmussen, der forlod gruppen i 2005, ikke er blevet erstattet.

Musikalsk grundlag[redigér | redigér wikikode]

Gruppens plot var i starten at bruge gamle rock-evergreens, fortrinsvis af amerikansk oprindelse. Efter de første plader har de dog mest spillet egne kompositioner. Fælles for alle numre er brugen af gruppens egne, danske tekster. Disse er holdt på et meget ”folkeligt” niveau uden ret mange tabuer. Af og til forekommer der grovheder, platheder eller sjofelheder, som skaber en overraskende kontrast til gruppens musikalske niveau. På samtlige indspilninger opnår gruppen at agere som professionelle studiemusikere (hvilket de ikke alle er/var). Udgivelserne er gennemsyret af en professionalisme i instrumentbeherskelse, optageteknik, mixing og mastering, som af og til kan gøre slutresultatet noget glatpoleret. Et grundigt vokalarbejde med delvis 5-stemmigt kor (overdub) i opfindsomme og iderige arrangementer er med til at fastholde gruppens popularitet. Også ved livekoncerter opnår gruppen at ramme den tone, som tilskuerne kender fra udgivelserne.

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Studiealbums[redigér | redigér wikikode]

Shu-bi-dua 1-9 blev i 2010 genudgivet remastered med ekstra bonusnumre. Også 10-18 blev udgivet i boks. Hele bagkataloget kom desuden i samlet boks, inklusive live-pladen Leif i Parken og filmen Den røde tråd på DVD. Der fandtes før boksen stadig to Shu-bi-dua-numre, der officielt var udgivet på vinyl, men aldrig på CD. Det ene var "Laila", der nu findes som bonus på Shu-bi-dua 1. Det andet gruppens udgave af "Det kimer nu til julefest", som stadig kun findes på en single fra 1973.

Opsamlings- og live-udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Andre udgivelser[redigér | redigér wikikode]

CMC udgav i 1999 CD-singlen Shu-bi-dua Goes Flat med tre remixes af "Står på en alpetop".

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg