Wicca

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. maj 2015, 13:57 af Armadel418 (diskussion | bidrag) Armadel418 (diskussion | bidrag) (Det gamle link duede tilsyneladende ikke mere)
Fil:The Spiral Pentacle by SingingGandalf.jpg
Dette pentacle, bæres som et vedhæng, skildrer et pentagram, eller fem-takkede stjerne, brugt som et symbol på Wicca, af mange tilhængere.

Wicca (oldengelsk ord for "heks")' er en moderne naturbaseret religion præget af de præ-kristne forestillinger og skikke specialt i Europa. Religionen har sin oprindelse i England startet som frugtbarhedskult og mysteriekult af en mand ved navn Gerald Gardner, som hævdede, at have fundet resterne af den religion, de forhistoriske hekse tilhørte. Wiccansk tro og praksis varierer fra gruppe til gruppe, men kan grundlæggende henvises til to poetiske værker kendt som Gudindens formaning og Gudens formaning. Formaningerne bliver normalt ikke betragtet som hellige skrifter, men mere som en grundlæggende guide der bruges i et wiccansk ritual og livsførelse.

Teologi

Gudindens formaning og Gudens formaning fortæller grundlæggende om en gud og en gudinde som er det maskuline og feminine aspekt af det guddommelige. Gudinden er ifølge traditionen den store moder, også kendt som de trefoldige gudinde (jomfru, moder og gammel vise). Hun er altings ophav og giver af livet men også tager af livet. Guden er kendt som den hornede gud. Han er forbundet med jagt, det frie liv og menneskets seksualitet, men samtidig også dødens herre. Han er i traditionen Gudindens elsker og samtidig barn. Formaningerne lærer også at Gudinden og Guden er blevet tilbedt under forskellige navne af de forskellige gamle hedenske religioner rundt omkring i verdenen. Derfor bliver Wicca af mange betragtet som "den gamle religion". Formaningerne indeholder en del poesi som kan fortolkes enten metaforisk eller bogstavligt. Den sidste er dog sjælend. De fleste wiccanere opfatter nemlig ikke Gudinden og Guden som væsner, men mere som et udtryk for en universel kraft der gennemtrænger alt og i alt levende. Hele universet antages at være bygget op af denne kraft. Den wiccanske filosofi minder meget om yin og yang. Wicca lægger vægt på en personlig indlevelse af det guddommelige og hvad det vil sige selv at være guddommelig. Gudinden har i traditionen den største rolle hvilke gør at ypperstpræstindernes rolle i de wiccanske riter også er den største.

Moral

Wicca har et grundprincip kaldet wiccan rede som hedder "sålænge det ingen skader gør hvad du vil". I Gudindens formaning står der bla vejledning om hvordan man skal opføre sig. Såsom at have ydmyghed, ærbødighed, stolthed og omsorg. Der er ikke tale om egenlige love, men mere værdisæt som fortæller at man bør skade så mindst som muligt. Når det handler om at jage og forsvare sig så skader man i princippet også andre levende væsner hvilke er noget wiccanerne anerkender. Wiccanere accepterer deres skyggesider og mener ikke, at man skal fortrænge dem, men erkende dem og leve i harmoni med dem. Uden dem ville vi ikke kende vores lyse sider.

Liv efter døden

En meget essentiel ting i Wicca er læren om reinkarnation. Wiccanere mener at når man dør kommer ens sjæl til et såkaldt "Summerland", hvor man reflekterer over det liv man har levet, ser om man har lært det man havde udtænkt sig at lære og så prøve igen (blive genfødt) hvis man ser behov for det. Wiccanere tror ikke på et Helvede eller på en straf i efterlivet. Det er i dette liv man må tage konsekvensen af sine handlinger- ikke i døden. De fleste wiccanere tror på en form for karma de kalder trefolds loven- Alt hvad du gør, kommer trefoldigt tilbage. Hvis du med vilje skader andre kommer det trefoldigt tilbage til dig, hvilket så betyder at du har taget din straf i dette liv, og ikke i døden. Hvis du derimod gør noget godt for andre kommer dette trefoldigt tilbage.

Trolddom

Mange wiccanere tror på magi af forskellige arter. Nogen ser trolddom for at være en noget ukendt hvor andre mener det er en videnskab brugt til at skabe forandringer i universet. De wiccanere som tror på magi tror også på at alt hvad man gør magisk vil vende tilbage trefold dvs 3 gange stærkere. Der har dog været uenighed om hvor vidt det skal forstås symbolsk eller bogstavligt. Meget af det rituelle arbejde indenfor Wicca består af såkaldt sympatisk og ceremoniel magi. Sympatisk magi kendetegnes ved, at man f.eks bruger urter, amuletter, trylleformularer osv. Denne praksis er også kendt som heksekunst. Ceremoniel magi er et system af avanceret ritualer med hensigt i at bringe udøveren til højere erkendelse. Heksekunst/sympatisk magi bruges ikke af alle og det er langtfra alle hekse der er wiccanske, men ceremoniel magi er dog et vigtigt element indenfor Wicca.

Praksis

Indenfor Wicca specialt i Wicca kulter (kaldet covens) eksisterer der et hav af ritualer. Covens er mysteriekulter hvilke betyder, at de mest centrale ritualer er hemmelige og må kun kendes af dem som er indviet. Traditionelle wiccanere fastholder at man ikke er i stand til at kende Gudinden og Guden uden at være indviet hvilke også betyder, at man i deres øjne ikke er rigtig wiccaner hvis man ikke er indviet. Selvom formaningerne er tilgængelige for alle afvises det da værkerne kan fortolkes forskelligt evt i en retning der strider imod traditionen. Nogen af de kendte ritualer er Drawning down the moon og den store rite. Alle ritualer udføres i en hellig cirkel som tegnes i gulvet eller jorden hvor de fire verdenshjørners elementer (jord, luft, ild og vand) påkaldes. I praksis indeholder Wicca en blanding af konstruktion og kreativitet da det er vigtigt at udøveren får en personlig oplevelse med det guddommelige. Cirklen er et symbol på evighed og fungerer ligeledes også som porten mellem den fysiske og åndelig verden. De som fortolker Gudindens formaning bogstavligt mener desuden også at man skal være nøgen i ritualerne kaldt "skyclad".

Drawning down the moon er et ritual hvor der står en ypperstepræst og præstinde. Præsten hælder en kop vand ned i skålen. Gudinden inkarneres så i præstinden og nu kan medlemmerne få en hemmelig viden.

Den store rite er et ritual som repræsenter kvinden og mandens forening. Ritualet bliver udført på 2 måder. Den ene er hvor ypperstepræstinden og præsten har en skål og en kniv. Kniven stikkes så ned i skålen. Den anden måde indebære direkte rituel samleje. Dette praktiseres ikke af så mange idag.

Grupper og traditioner

Der findes et hav af wiccanske grupper som følger forskellige traditioner. Traditioner følger bestemte faste guddomme. Nogen kan f.eks følge Pan og Diana hvor andre vil følge Isis eller Cernonnus. De mest velkendte traditioner er Gardneriansk og Alexandrinsk tradition. Gardneriansl kan spores tilbage til Gerald Gardners coven og Alexandrinsk kom senere som et opgør på den Gardnerianske tradition, og kan ledes tilbage til Alex Sanders. Selv samme tidspunkt i USA opstod der Dianic hvor man tilbeder grundlæggende Gudinden Diana. Gudens navn vides ikke i denne tradition. Der er 3 grader indenfor Wiccas præsteskab. 1 grad bliver personen erklæret for wiccaner og får udleveret skyggernes bog (rituel dagbog). Det tager år at få sine grader. Anden grad betyder, at man nu kan oplære andre i præsteskabet og når man har fået sin 3 grad kan man danne sin egen rode (præsteskabet består af højst 13 personer). Afhængig af tradition er det forskelligt hvilke gud og gudinde der dyrkes. De forskellige traditioner respekterer dog hinandens valg af guder eftersom den grundlæggende lære er, at alle guder er en gud og alle gudinder er en gudinde. Der findes også eklektiske wiccanere som ikke tilhører nogen bestemt tradition men vælger den gud og gudinde som de føler sig mest åndelig knyttet til.

Sabbatter og Esbatter

Sabbatterne markerer ikke kun årets skiften – de fortæller også en af historierne om Gudinden og Guden, om deres forhold og dettes påvirkning af naturens frugtbarhed. I korte træk fortæller historien, om hvordan Guden dør i efteråret for at blive genfødt af Gudinden ved Yule. Som han genvinder sin kraft, gør han hende frugtbar. Som hans kræfter begynder at svinde, venter hun på at føde hans barn – hans nye skikkelse.

Året starter og slutter med Samhain (som er natten mellem d. 31. oktober og d. 1. november), Yule er den næste højtid (d. 21. december), Imbolg (d. 1. eller 2. februar), Ostara (d. 21. marts), Beltane (d. 30. april til d. 1. maj), Litha (d. 21. juni), Lughnasadh (1. august), Den sidste sabbat er Mabon (d. 21. september).

Esbatterne fejring af månen og Gudinden – helt præcis fejring af fuldmånen. I mange kulturer har man altid anset månen som knyttet til det feminine, og dette er meget naturligt, efter som både månens og kvindens cyklus varer lige længe. Dermed er der 12-13 på et år. Månen har også altid haft stor betydning for os mennesker. Den har været lyset i den mørke nat, og den kontrollerer høj- og lavvande. Selv væskerne i vores menneskekroppe påvirker den. Og i dag, efter vi har haft folk på månen, så har den stadig sin fortryllende og mystiske glans over sig.

Historie

Begrebet Wicca blev opfundet af englænderen Gerald Gardner i bogen Witchcraft Today (1954). Gardner hævdede, at han i 1939 blev indviet i en heksegruppe (coven) i New Forest, af en kvinde ved navn Dorothy Clutterbuck. Det er stadig et uafklaret spørgsmål om denne coven overhovedet har eksisteret, eller hvor gammel den i så fald var.

Gardner hævdede at være indviet i "den gamle religion", og hans bog Witchcraft Today er præget af antropologen Magaret Murray og de teorier hun fremsatte i bogen "Heksenes Gud" (dansk oversættelse, 1953). Murray havde en teori om, at der havde eksisteret en forhistorisk heksekult som skulle have overlevet hekseforfølgelserne. Den gamle religion var, ifølge teorierne, af forhistorisk og hedensk oprindelse. Det er imidlertid en kendsgerning, at meget af Gardners praksis er præget af den ceremonielle magi fra Ordo Templi Orientis (O.T.O,), og i det Gardner var en ven af okkultisten Aleister Crowley, et medlem af O.T.O. og i øvrigt et tidligere medlem af flere andre esoteriske grupper, så tyder det på, at Gardeners Wicca er af nyere dato.

Gardners Wicca var initiatorisk, og Gardneriansk Wicca er det fortsat. Hvis man ikke er medlem, kan man ikke deltage i traditionen. Andre initiatoriske traditioner også dukket op, og Gardner omfavnede dem som "filialer af Den Gamle Religion". Tiden, mens andre er begyndt at vise sig, at hævdede ikke formelt medlemskab i den gamle religion, men som ikke desto mindre fulgte og praktiserede sine måder. Alle disse metoder var bundet op under betegnelsen trolddom, som blev synonymt med Wicca. I dag er disse begreber ofte adskilt.

Wicca i tal

Adherents.com skønner, at der findes 800.000 wiccanere på verdensplan. I Danmark er der flere hundrede mennesker der bekender sig til Wicca.

Kilde

  • Charge of the Goddess (Gudindens formaning) af Dorieen Valiente og Gerald Gardner
  • Charge of the God (Gudens formaning) af Janet and Stewart Farrar
  • Witchcraft today" af Gerald Gardner
  • Triumph of the Moon: A History of Modern Pagan Witchcraft. (Oxford University Press, 1999)" af Ronald Hutton
  • Fifty years of Wicca af Frederic Lamond
  • A Witches bibel af Steven Farray
  • The old laws bye Gerald Gardner
  • Lær at forstå og praktiserer Wicca af Scot Cunningham.

Eksterne henvisninger