Wikipedia:Anmodning om administratorassistance/Nianet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

De seneste måneder har ip-adresser tilhørende Nianet udøvet en del hærværk – I har sikkert set dem, de starter med 152.115. Ikke mindre end 45 gange er sådanne ip-adresser blevet blokeret i 2015. Nianet er en erhvervsinternetudbyder med mange kunder, og nogle af disse kunder får deres egne ip-adresseserier (f.eks. ThistedKommune-NET-1 og Hasseris-Gymnasium-NET-1), men en hel del benytter ip-adresser, der i whois-databaser blot er vist som tilhørende Nianet. Blandt Nianets kunder er bl.a. kommuner, hvorfor det er sandsynligt, at en stor del af hærværket stammer fra grundskoler, som vi har en politik om at blokere permanent. Idet ip-adresserne ikke nødvendigvis udelukkende er tilknyttet skoler, vil det dog være ganske problematisk fuldstændigt at blokere alle Nianets adresser. Jeg vil foreslå, at problematiske Nianet-adresser blokeres on sight i en længere periode (evt. et par måneder af gangen). --Cgt (diskussion) 12. mar 2015, 13:20 (CET)

Se også: https://tools.wmflabs.org/xtools/rangecontribs/?project=da.wikipedia.org&text=152.115.0.0%2F16&begin=2015-01-01&end=&namespace=all&limit=50000 --Cgt (diskussion) 12. mar 2015, 13:28 (CET)