Wikipedia:Dagens artikel/13. oktober 2004

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Næbdyr
Næbdyr

Næbdyret (latin Ornithorhynchus anatinus) er et pattedyr. Dyret ligner en besynderlig krydsning mellem en bæver, et krybdyr og en and og forskerne havde i mange år store problemer med at få dyret placeret i den rigtige orden. Dyret lever ved østkysten af Australien og på Tasmanien, det tilhører kloakdyrene (Monotremata).

Kloakdyrene og dermed næbdyret har mange krybdyrlignende træk, først og fremmest det, der har givet navn til ordenen - kloakken. I modsætning til pattedyrene har kloakdyr kun en enkelt åbning bagi til afføring, urin og kønsåbning.