Wikipedia:Dagens artikel/21. juli 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Astronauten Buzz Aldrin på Månen
Astronauten Buzz Aldrin på Månen

I dag for 36 år siden satte det første menneske foden på Månens overflade. Rumfart betegner rejser eller transport i rummet. Der skelnes mellem bemandet rumfart og ubemandede rummissioner. Mennesket har i umindelige tider drømt og skrevet om at rejse i rummet. Det giver sig blandt andet udtryk i en blomstrende science fiction litteratur.

Konstantin Tsiolkovsky (1857-1935) fra Rusland betragtes som rumfartens fader. I slutningen af det 19. århundrede beskrev han teknologien for at kunne rejse i rummet, i særdeleshed raketmotoren.

Den store praktiske udvikling fandt sted i Tyskland under den 2. verdenskrig, hvor rumalderen blev indledt 3. oktober 1942 med opsendelsen af en A4-raket, forløberen for V2-raketten, fra Peenemünde under ledelse af Wernher von Braun. Udover den militære anvendelse dannede den grundlaget for raketten til brug for rumforskningen.

Det første menneske i rummet var Jurij Gagarin den 12. april 1961 ombord på Vostok 1, mens Neil Armstrong satte foden på Månens overflade den 21. juli 1969.