Wikipedia:Dagens artikel/5. februar 2005

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig)
Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig)

Et bibliotek (fra det græske βιβλιοθηΧη boglager) er en samling af bøger, håndskrifter og andet referencemateriale (kort, film, bånd, etc.) og for stedet, hvor disse opbevares.

Verdens ældste biblioteker er de egyptiske tempelsamlinger i Memfis, de persiske kongers i Susa og assyrerkongen Assurbanipals bibliotek af lertavler, som nu til dels findes i British Museum. Hos de gamle grækere og andre samtidige folkeslag var de i gudetemplerne bevarede arkiver at betragte som de første biblioteker. I Athen skal Peisistratos have grundlagt det ældste offentlige bibliotek, og i Rom synes det ældste at have været den samling, som Æmilius Paulus (168 f. Kr.) bragte hjem som krigsbytte, og som senere blev forøget af Sulla.